Mandagens outfit

Lige før regnen gik jeg en lille tur ud og nød den lune luft og de små nye birke-blade.
De minder mig om snefnug. Bare grønne :)
I dag har jeg fundet et par “gamle” Molly-favoritter frem:
Painkiller Coat og White Jeans fra sidste forår. Samt en endnu ældre Rosemunde top.
Eneste nyt i dag: Candice Cooper med kilehæl – se flere her >
Hvordan kan det mon være at jeg har så travlt som aldrig før?
Og jeg har ikke engang mit faste job længere…
Underligt.
Tak for besøget :)
Håber din mandag er god!

Silkeguf

Mmmmmm – et Trendsaleskup!
Jeg har længe ledt efter denne underskønne silketop fra sidste forårs kollektion.
Og pludselig havde fine Lotte den til salg – se Lottes annoncer her >
Jeg er vild med lige præcis den rosa farve. 
Og så selvfølgelig faconen og alt det andet der gør denne top til det rene guld fra Odd Molly ;)
Jeg har mine favoritjeans på (surpriiiice) – se dem her >
og når-foråret-endnu-mangler-derfor-nødvendige-cardigan, Egotrip Wrap – se den her >
samt Iconsmykke – se flere her >
Tak for besøget :)
Jeg bliver så glad, hvis du vil tilmelde dig som fast læser :)
Læs mere om hvorfor her >>

Lidt nyt og lidt gammelt…

En Painkiller cardigan fra sidste forår
frisket op med nye leggings og sleeve warmers.
Leggings er de herlige mønstrede Flipping Knit pants – se dem her >
– som desværre ikke er så lange som de er vist på produktbilledet – men ellers fuldt ud lækre ;)
Og så de finurlige Pixie Sleeve Warmers – se dem her >
– som jeg egentlig havde dømt ude, men er umanerlig glad for jeg bestilte alligevel.
Jeg er en frossenpind af format og kan slet ikke klare mig uden dem i denne vinterudgave af et forår ;)
Tørklæde er fra Nü, frakke fra Chill Norway og støvler fra Sancho >
Tak for kigget og husk at tilmelde dig som fast læser :)
Læs mere om hvorfor her >>

Tak



AJ.117 – what white jeans need

Mmmmmm – lørdag formiddag….
Sove længe, masser af latte, sol, fuglekvidder og helt stille vejr. 
Og ja… altså minus 3 grader. 
Men lad nu ikke fakta ødelægge en god historie ;) 
I dag vil jeg vise dig en fantastisk bluse.
Den er fra AJ.117 Project og hedder Moe.
Den fås i mange forskellige farver, som alle er unikke fordi de er håndfarvede.
Jeg har valgt farven khaki i str. medium. Og det var den sidste de havde i Bahne.
Du kan læse mere om AJ.117 Project her >
Jeg synes blusen er perfekt til de hvide jeans fra Odd Molly.
De kan godt trænge til lidt råt når de er så feminine. 
Mine jeans er fra sidste forår, men du kan finde lignende her >
Kæderne er fra Icon > og støvlerne er fra Sancho >
Tak for besøget – rigtig god lørdag til dig! :)

Simplicity og Disobedient Grandma kombi

En perfekt kombi
– hvis du spørger mig, altså ;)
Kjolen er en virkelig favorit. Den er enkel med de fineste detaljer. 
Bl.a. hulmønster, hæklet kant foran og den smukkeste ryg – se mine billeder af ryggen her >
Jeg forestiller mig det bliver én af mine foretrukne – især i hverdagen, da den kan kombineres på så mange måder.
Jakken, som jeg har tænkt mig at bruge som cardigan nu og jakke til sommer – har de skønneste farver, 
som gør den nem at kombinere med både lyse og mørke farver.
Og pasformen er som vi kender fra den almindelige Grandma – kvaliteten er bare en smule lettere.
Simplicity Improved Dress har jeg bestilt i str. 1 hos Deepfling – se her >
Den fås også hos Lisen – se her >
Og Disobedient Grandmas Coat – også i størrelse 1 fra Lisen – se flere farver her >
Dertil: Smirk leggings > Icon smykker > samt Sancho boots >

Det var kombi-indslaget for i dag. 
Tak for besøget – nyd dagen :)

Dagens kombi


Kære læser
Her får du dagens kombi fra en stille stille lørdag.
Jeg er SÅ træt for tiden og får ikke foretaget mig ret meget ud over det nødvendige.
Og sover usandsynligt meget.
Lægen siger det er fordi min nakke heler.
Hmmmm….
Nå – men heldigvis har jeg heller ikke de store planer og aktiviteter der venter.
Må jo ikke engang støvsuge, så deeeet… ;))
Aftenen står på rødvin foran tv’et der sender Dansk Melodi Grand Prix >
Lidt kitchet og lidt hyggeligt :)
Nu kaster vi os over vores egen hjemmelavede sushi >
Mumsfilibaba!
Tak for besøget – hav en formidabel aften!

Vest fra Style Butler og basistop og strømper fra H&M
Frill Dress, RAF underkjole og sleevewarmers >> fra Odd Molly
Smykker fra Icon >> samt støvler fra By Koah.

Uhhhhh, så koldt!

Og SÅ smukt!
Men altså… 
MINUS 14 GRADER!!!
Det er altså koldt.
Min lille bil, der ellers er en af de mest pålidelige Margrethe-skåle (Ford Ka)
kan jo næsten ikke starte – og når man skifter gear er det som at røre i gærdej :)
Og jeg tror at rådyrene overvejer at flytte ind.
De går i hvert fald meget tæt på huset. 
Kig ind og hils på en lille ulden fyr lidt senere.
Hestene ligner mest af alt tønder med strittende mammuthår og fluffy moonboots :))
Nå – ud i kulden igen. 
Tak for besøget – rigtig god frostdag til dig!

Chill Norway frakke. Odd Molly Painkiller cardigan

Et øjeblik i januar…

Dagen er blød, stille og fyldt op med indendørs småtterier.
Udenfor er der gråt og vådt og næsten forårsagtigt mildt.
Jeg rydder de sidste rester af julen væk – og forsøger at få manden til at bære juletræet ud.
Så tomt der bliver bagefter.
Hvad sætter man i krukken ved fordøren når det ranglede træ med lys på fjernes?
Og kommer der mon mere sne?
Hmmmm….
Her får du billeder af dagens Molly’er. 
De er bløde, lune og skabt til nullerier.
Tak for kigget – nyd dagen :)

Painkiller Long Cardigan, RAF silk slip dress og Heater leggings fra Odd Molly. Tørklæde fra Syster P. > og gummistøvler fra Ilse Jacobsen >
Min behårede tilskuer – gemt under et stort grantræ. 

Juletanker…

Painkiller Coat fra Odd Molly. Jeans fra Kön & Mön > Basistop fra H&M, tørklæde fra Dot > samt bælte fra Replay.
December forude!
Har du opdaget hvordan december er kommet meget meget tæt på med hastige skridt?
Jeg synes både julefrokost, kalenderlys, julekalender, gaver, adventskrans og juletræ står tæt i kø uden egentlig at være hverken inviteret eller tænkt på.
Er det helt forkert at have flygtige afskaffelses- eller udsættelsestanker om den slags? ;)
Jeg synes Julen er sådan en hyggelig tid, men der er bare så MEGET lige på én gang. Kunne det ikke bredes ud over januar også? Så man bedre kan nå alt dét man egentlig gerne vil.
Jeg var omkring 21 år første gang jeg lagde mærke til at jeg sådan var helt klar til at holde jul den 24. januar!
På det tidspunkt er vinteren på sit højeste og dagene er blevet lidt lysere. Den “rigtige” jul, nytåret og januarudsalget er ovre. Og der er ingen “faste” fester og familie-komsammener i farvandet.
Man kan geare ned igen.
SÅ er det jeg er helt klar til at julehygge. Lave slow-food. Bage brunkager. Nynne med på salmer. Nyde det nyfældede træ. Sippe varm rødvin. Tænde tonsvis af stearinlys. Pynte op i hele huset. Hygge med ungerne og invitere familie og venner. Alt sammen uden at skulle ramme decemberdagene som en eller anden tidsregning har fastslået er de bedste til lige netop dén slags. 
Meeeeeeen….
– på den anden side, så er der noget helt magisk ved tanken om at vi allesammen gør (næsten) det samme på samme tid! Noget helt specielt. Og sådan ville det jo ikke være hvis vi holdt Jul når vi havde lyst.
Dét kom jeg til at tænke på et år hvor jeg insisterede på at holde fast i min tradition om at gå i kirke juleaften. Ingen ville med. Andre end Mads, der på det tidspunkt var 3 år. Vi sad aller øverst i Frederikshavn Kirke med udsigt over alle julegæsterne. Og da den første julesalme satte i gang og alle sang med – virkelig sang med – mærkede jeg det.
“Englene sang den
først for markens hyrder
skønt fra sjæl til sjæl det lød
Fred over jorden
Menneske, fryd dig
os er en evig frelser fød”
Ikke fordi jeg er specielt religiøs eller troende, men lige præcis denne salme og denne melodi synes jeg er indbegrebet af
Glæden. Freden. Fællesskabet. 
Så, hvad pokker… lad os kaste os over december!
I år vil vi dog gøre den lidt anderledes end vi plejer
under mottoet:
Tid er ikke noget vi har – det er noget vi ta’r

Og julegaverne bliver så købt i London ;)