Knækbrød – nem opskrift

1 dl. øko sesamfrø
1 dl. øko hørfrø
1 dl. finthakkede øko solsikkekerner
1 dl. øko groft havregryn
1 dl. øko speltmel
1 dl. øko groft speltmel
3/4 tsk. salt
2 tsk. bagepulver
1 dl. vand
1/2 dl. øko rapsolie


Alt kan selvfølgelig erstattes af almindelige ikke-økologiske varer ;)


Ingredienserne røres sammen og fordeles på en bageplade med bagepapir.
Læg et ark bagepapir over og rul ud så det fylder hele pladen.
Hvis du vil have dem tyndere, laves 2 plader.
Inden bagning udskæres firkanter i passende størrelse.
Bag i forvarmet ovn ved 200 grader i 15-17 min.


Velbekomme :-)

Svenske kanelsnegle

Opskriften giver 40 stk.

50 gr. gær
1/2 tsk salt
2 dl. sukker
125 gr. smør
5 dl. mælk
1,5 liter mel
———
Fyld:
100 gr. smør
2 dl. sukker
3 spsk. kanel

Smelt smør i en gryde og hæld mælk i. Smuldr gæren i en skål og hæld mælken over. Rør til gæren er opløst og tilsæt salt, sukker og mel. Ælt og stil til hævning i 45 min.
Rul dejen ud til en firkant på et melstrøet bord og pensl med smeltet smør. Strø sukker blandet med kanel på. Rul dejen til en pølse og skær den i 2 cm tykke skiver. Læg dem på en plade og lad dem hæve i 20 min. Pensl med æg og bag sneglene i 10-15 min. ved 225 grader.
Pynt evt. med glasur når de er afkølet.
God fornøjelse :-)