Verdens hurtigste uge – hurra!

Fredag

Jeg har styr på bordpynten til konfirmationen om 14 dage. Hurra (igen)! Jeg mener, jeg tror i hvert fald jeg har styr på det. Jeg har slæbt en masse grams hjem fra Dot. Store, sorte skiferplader, massevis af metalkrukker i flere størrelser, sorte manillamærker, et ukendt antal bloklys i grå og støvet blå, servietter med stjerner og 3 kasser fyldt med spændende fyrfadsstager. Så mangler jeg bare blomster til krukkerne og en kæmpe pose skiferflager… Lyder det ikke som opskriften på et godt og råt konfirmationsbord? :)

Mit outfit i dag er til gengæld ikke helt vildt spændende eller særlig meget hurra. Men det er behageligt, praktisk og et godt sammensurium af nyt, gammelt. Alt i alt “all times favourites”. Jeg har lovet at skrive når jeg har favoritter på. Og det har jeg altså i dag. Det hele faktisk. Allermest mit Birdie smykke og mine Mexicana støvler!

Nu trænger jeg til at flade ud på sofaen. Mon ikke man kan teste om den nye Mynte er drink-klar? hehe… ;)

Fredag2

Det har jeg på:
Odd Molly Grandmas coat og Evergreen blouse
Kön og Mön – verdens bedste jeans / By Birdie frøsmykke / Mexicana boots

Tak for besøget

Synes du også det er snyd?

Tuesday1

Altså at solen skinner og alt ser sprødt og lækkert ud – og så går man udenfor og møder 7 grader (!). Er vi ikke midt i april? Og har vi ikke både påskeliljer og narcisser, som rent faktisk blomster til Påske i år. Og så mødes man af en “jeg-bliver-helt-stiv-i-ansigtet-vind-fra-nord”. Jeg forstår det bare ikke. Og bliver nok lidt skuffet, fordi det ser så lækkert ud indefra og ud ;) Heldigvis har jeg en hel masse læende træer, så jeg kan få gang i mine sommertoppe. Her har jeg den smukke Como top på. Det er én af den slags Molly’er der er helt umulig i størrelsen. Egentlig passede jeg en str. 1. Bare ikke forneden pga bred mås. Her har jeg så taget en str. 2, som så selvfølgelig sidder lidt løsere over det hele. Det synes jeg egentlig gør den rigtig fin og lidt mere afslappet. Og meget meget bedre over enden ;)

Det var alt fra mig i dag. Jeg er helt hjerneblæst og mega mega træt. Jeg ved ikke hvorfor. Sådan er det bare nogle dage. Åhhh, at sove… mmmmm…. men varanerne råber på mad, så… ;)

Tuesday2 Tuesday3

Det har jeg på:
Odd Molly Worthy Jacket (50%) og Como Tank / Kön og Mön jeans / Icon kæde / Sancho Boots

Tak for besøget