Magisk lys over Rubjerg

Meget blæsende. Meget smukt. Og meget magisk. Det umiskendelige disede forårslys lå fint over Rubjerg og smagte i dén grad af årstidernes lysegrønne forret. Vinden arbejdede godtnok hårdt på at understrege at der stadig er vinter. Og det gjorde den ret overbevisende.
Godt gennemblæst og med sjælen mættet af naturens her-og-nu-film – svanegæstede flade enge og bølgende bakker med vindskæve graner, vil jeg nu smide mig foran pejsen og skåle i et eller andet med bobler og citron – og nyde at jeg ikke skal en ski. OG at vi går med hastige skridt mod lysere tider.
Tak fordi du kiggede forbi ♥

Odd Molly strikkjole >> Gustav Jakke >>  Odd Molly tørklæde >>

[ :)) ]

 

♥  ♥  ♥

 

Havets Blå

Lønstrup-6

Dagens ord:

Havet er
Så blåt som et øje kan se
Aldrig vil jeg glemme
Det jeg så

Livet kom
Og tog mig tilbage igen
Aldrig vil jeg glemme
Havets blå

Verden er i farver nu

Siden da
Har havet haft bolig i mig
Altid vil jeg huske
Det jeg så

For bølgernes brus
Beruser mig
Nok til at vende tilbage
Til livet igen

Verden er i farver nu
Og jeg er fri
Som fuglen selv
I himlens hvælv
Fri til blot at se
Verden er i farver nu

 af Lis Sørensen

 Og nyd så lige musikversionen nedenfor. Fantastisk tekst. Fantastisk musik. Fantastisk stemme.

T.A.K. Lis Sørensen og Kasper Winding

Lønstrup-1 Lønstrup-2 Lønstrup-3 Lønstrup-7 Lønstrup-9

Lønstrup-5

Odd Molly Grandma Coat >  Odd Molly Horse Whisper Shirt >  Odd Molly Groupie Jeans >
Odd Molly Locomotion Boots >

♥  ♥  ♥

En ægte forårsdag med frokost på Villa Vest

Odd-molly-10-feet-1

DET trængte jeg til! Et friskt pust. En nyde-oplevelse. Enorme mængder blødt lys. Og legende marsvin (dem i havet, forstås) lige uden for vinduet. Ahhhh – en frokost på Villa Vest kan altså bare gøre underværker.
Jeg tog ikke billeder af maden. Den var så god at jeg glemte det. Men billederne her vidner vist om at vejret bød sig til med ægte forårstemperaturer ;)

Odd-molly-10-feet-2

Odd-molly-10-feet-3

Odd-molly-10-feet-5

Odd-molly-10-feet-6

Odd Molly Lovebird cardigan (2) >  Odd Molly Sweet Memory Tank Top (1) >  10 Feet Flowy Pants (M) >
Over armen: Odd Molly Step On It Jacket (2) >

 

 

 

 

 

September Sky

September-sky6

Lige til at spise og helt umulig at se sig mæt på. Verdens smukkeste september himmel. Hverken mere eller mindre. Og lyset. Jamen, lyset… Kan du se det? Du skulle have været der. Alle skulle have været der. Alt gik op i en højere enhed og det var så smukt at det var til at tude over. For pludselig blev jeg igen ramt af den uendelig taknemmelighed over alt det vi har. Helt for os selv. Endeløse kilometer af land, strand og hav så langt øjet rækker. Måske der endda godt kunne være plads til lidt flere…?

Dagens ord:
Be the change
you want to see
in the world

Mahatma Gandhi

September-sky7

September-sky8

September-sky3

Odd Molly Lets Fly Cardigan (2) >  Odd Molly Underbar Slip tank (1) >   Gustav Trainer Pants (38) >

September-sky2

September-sky1

September-sky10

September-sky5

September-sky9

 

Keramik, glas, genbrug og havmos

Lønstrup-strand12

Det var en helt perfekt lørdag. 3 ekstremt talende kvinder i en bil, 2 navigationer (der som noget helt nyt nu også kunne sige “paaaas på”, hvilket min mor mente var fordi hun kunne “se” at jeg kørte alt for hurtigt – især over bump). Vi forsøgte (mislykket) at skyde genvej da vi ret hurtigt indså at vi havde alt alt alt for lidt tid. Hvorfor går en hyggelig fridag mindst 10 gange så hurtigt som alle andre dage?
MEN vi nåede et besøg hos Dorthe Hansen, hvor jeg købte et eventyrligt smukt lattekrus i havgrøn. Derefter Lykkegaard, hvor jeg købte nylavet honning og “Den flade maves grød” fra Aurion. Vi sluttede af i Lønstrup hvor vi selvfølgelig besøgte Glashuset og Galleri Uggerbyder lige nu har en uovertruffet sommerudstilling med helt nye værker af én af mine favoritter, Lisbeth Ellinor. Derefter nylavet rabarbertærte hos Café Slugten og til sidst – nok dagens mest betagende oplevelse: stranden ved Lønstrup. Vinden var ikke eksisterende, lyset var grumset på den lækre måde, havet næsten fladt og temperaturen lun og blød. Behøver jeg fortælle at vi kunne være blevet der forevigt…

Lønstrup-strand5

Lønstrup-strand6

Lønstrup-strand11

Lønstrup-strand7

Lønstrup-strand8

Det har jeg på:
Odd Molly vintage jeansjakke · Container Hedy Dress (S) >
Birkenstock vintage Madrid (lignende her >)

Lønstrup-strand13

Lønstrup-strand10

Lønstrup-strand4

Lønstrup-strand3

Lønstrup-strand1

Lønstrup-strand2

Tak