Er du også en tudetante?

Jeans_

Jeg kan blive rørt af de utoligste ting. Jeg tror det er kommet snigende med alderen. Jeg tror også jeg har skrevet om det før. Det der med at jeg faktisk kan blive rørt af at høre radioavisen. I sidste uge lød det: “Konflikten i det borgerkrigsramte Syrien fortsætter med uformindsket styrke. Derfor lægger handels- og udenrigsminister Mogens Jensen 10 millioner kroner ekstra oven i det danske tilsagn på 200 millioner støttekroner…”. Jeg fik tårer i øjnene med det samme. Du ved jo nok at Syrien er ét af mine ømme punkter. Jeg kan ikke holde ud at tænkte på alt det grusomme, der sker dér. Og så det faktum at jeg ikke gør mere end at sende penge derned. Kan jeg gøre mere? Hvad kan jeg gøre? Og kan jeg overhovedet gøre en forskel? Alt hvad jeg foretager mig i min hverdag, kommer til at stå så underligt i kontrast til sådan en katastrofe. Her i Danmark kan vi beklage os over at vores affald ikke bliver hentet. Eller at fotovognen var gemt så godt at vi ikke nåede at bremse, og at der nu er en fartbøde på vej med posten. Eller at de afliver en giraf i Københavns zoo… (!)
Heldigvis kan man så ligesom ryste alt dansk-smålighed af sig og ranke sig lidt og sige stolt, når man hører sådan en meddelelse i radion. Vi (alle os danskere) gør det bedste, vi kan for at hjælpe. Det vælger jeg at tro. At der er det bedste vi kan. For nogle katastrofer er bare så enorme at de næsten er ufattelige – og man ved at gøre bare én ting, giver den bedste hjælp, man kan. Og det der rører mig, er så (nok min indbildte) “vi står sammen om det her-følelse”.  Den samme følelse jeg får, når Dronningen til Nytår siger “Gud bevare Danmark”. En følelse af at vi faktisk er der, når det gælder. Og at vi gerne giver noget af vores overflod til dem, der trænger… Samtidig skal vi huske – hver evig eneste dag – at glæde os over at vi er frie mennesker i et frit land! Med alt det ubegribeligt positive det indebærer.
bliver jeg en tudetante igen – og stolt ;)

 

Dagens ord:

Do something today
that your future self
will thank you for

· · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · ·

Det har jeg på:
Odd Molly Uptown girl blazer / Mos Mosh Naomi Glam jeans / Rude Riders t-shirt /
By Birdie ring / Mexicana støvler

Tak for besøget

Dagen derpå

Yesterday

Jeg har holdt fri i weekenden. Dvs. jeg har ikke taget billeder. Og jeg har ikke blogget. Jeg trængte lige til et pusterum – men nu er jeg jo helt bagud med alt det jeg skal vise dig. Jeg begynder lige med et billede fra i går, da vi var på vej ud af døren. “Jamen, så har du jo taget billeder”, tænker du måske så. Jojooo – ét så da ;) Men jeg gjorde faktisk helt bevidst det, at jeg ikke tog kameraet med til festen i går. Fordi jeg ville holde fri. Jeg ved jo hvordan jeg er, når jeg har kameraet med. Jeg kan slet ikke lade det være… Nå – men det betød så at jeg ret hurtigt fik lidt for meget vin indenbords. Og senere lidt for mange IC’er. Tak for sidst til dem af jer, der var med – og jeg nu ved der læser med her ;) Det var en formidabel fest. Og både mit hoved og mine ben er ømme. Lidt for meget dans, tror jeg.

Ellers har bare slappet rigtig meget af. Og nydt naturen. Og talt og sunget mig hæs.
Nu vil jeg lave min favorit-vintermad, Osso Buco færdig. Vi skal simpelthen have hygge-tv-middag. Måske – og kun måske – med et meget lille glas vin til.

Kære læser… Jeg vil blive SÅ glad, hvis du vil tilmelde dig bloggen her.
Du kan gøre det foroven til højre ved at taste din mailadresse – eller ved at klikke på bloglovin’ knappen.
Jeg er ved at prøve at finde en anden lidt nemmere direkte tilmeldingsknap – men den gemmer sig, den lille laban ;)

 

Det havde jeg på i går:
Odd Molly Mockup skirt og Mockup blazer / Apair støvler / Decadent taske / By Birdie ring / Birgitte Munch kæder og øreringe / Copenhagen Luxe paillettop

Tak for besøget :)

 

En dag i februar

Today1

Endnu en af de dage der forsvandt uden at jeg opdagede det. Har siddet hele dagen ved Mac’en. Tænk, det er den der tilbringer mest tid sammen med mig. Mere end mine børn eller manden… Ej, det tror jeg simpelthen ikke jeg orker at tænke på nu… ;)
Jeg tror jeg vil love mig selv at holde fri i weekenden. Helt fri. Forestiller mig også at søndagen muligvis kan komme til at omfatte lidt tømmermænd og den slags. Vi skal til fødselsdag lørdag aften. Åhhh, hvor jeg glæder mig. Kan slet ikke huske hvornår jeg sidst har været til fest. Og jeg når også lige en tur til frisøren inden. Aner ikke hvad jeg skal have lavet. Trænger bare vildt meget til at få klippet spidserne. Kan sådan set heller ikke huske hvornår jeg sidst blev klippet. Engang sidste år ;)

Nååå – ville egentlig også bare lige smide en “dagens outfit” på. Er helt hjernedød og kan simpelthen ikke huske hvad den strikkede jakke hedder… Men elsker den grove strik. Har du set der er kommet en ny udgave af den fra forårskollektionen. Se den her > og i pink – uhhh, så pæn, se her >


Today2

Today3

Det har jeg på i dag:
Odd Molly strikjakke og Confidence jeans / By Birdie tørklæde og ring

Tak for besøget :)

PS. Huske at tilmelde dig bloggen foroven til højre, hvis du vil blive ved med at følge med  ;)

 

I sense spring

Today1

I dag så jeg solen for første gang i … en måned tror jeg. Der var nææææsten forårslys og -lyde. Et kort øjeblik. Den der knitrende lyd når sneen smelter og forårsfuglen – som vistnok er en musvit – gi’r den fuld gas. Mmmmm – træk vejret dybt og mærk det lige… Hvad er det egentlig der gør at man glæder sig sådan til foråret? Jeg mener, jeg glæder mig jo aldrig til vinteren. Underligt, faktisk. For jeg elsker vintertøj og stearinlys og indendørs hygge og vintermad og lange mørke aftener med film og tæpper og the. Men foråret. Der er bare et eller andet magisk og livgivende over det. Det er nyt og livsbekræftende og lyst og grønt og fyldt med spirer og blomster og friske farver.
Nå – men det er måske også bare fordi jeg sidder og ser på alle de lækre billeder fra Odd Molly’s næste forårskollektion der lægges til forudbestilling på onsdag ;)

Today2

I dag er jeg – som næsten altid – grå. Og her er hvad jeg har på:
Odd Molly Uptown girl blazer, Chiffon bluse og Final stretch chinos /  Rude Riders tørklæde / Sancho Boots

Tak for besøget :)