Striber på tværs

Hunkydory1

Jeg elsker striber! Især når de er sorte og hvide. Her prøver jeg en lækker sag fra Hunkydory. Den er ekstremt blød og lige præcis så enkel og fin som et stribet bolche skal være ;)
That’s it.

Dagens ord:
If you want light
to come into your life
you have to stand where
it’s
shining

Hunkydory2

Hunkydory4

Hunkydory3

Det har jeg på:
Hunkydory Azua Jersey Dress / Odd Molly Coquette dress og solbriller / Ilse Jacobsen gummistøvler

Tak for besøget

 

Så smuk og så billig…

Fredag3

Inspireret af fine Tina, som har bloggen Home 2 Tiny klikkede jeg fluks en fiks lille sag hjem fra Lindex. Jeg forelskede mig i den med det samme. Og da jeg så prisen, overvejede jeg bare hvor mange jeg skulle komme i kurven ;) Det er da helt genialt at man kan lave så smuk og nem anvendelig en top/bluse/tunika-ting til 199 svenske kroner.

Jeg har egentlig slet ikke tid til at sidde her. Jeg mener… har du lagt mærke til at der er blevet forår? Jeg må bare ud igen. Tilbringer i det hele taget for lang tid her ved Mac’en. Som min veninde sagde, da hendes mand lige havde investeret i en ny iMac – “Jeg tror ikke den kan li’ at være alene, for han sidder ved den hele tiden” :)  Hehe… kommer også lige til at tænke på Mads’ kommentar i bilen på vej til skole i morges, da vi talte om racehunde og -katte. “Mor, er det ikke også kun sådan nogle Mærke-katte, der er dyre?” :)) Det har intet med hinanden at gøre, men jeg elsker at samle på gode kommentarer. De bedste er dem, der bare lige flyver ud af munden på folk.

Hov – kommer lige til at tænke på at jeg mangler at købe ind til salat. Åhh, hvor jeg elsker de her fredage hvor vi kun er to og der er helt stille (undtagen når jeg hører MIT yndlingsmusik) og der steges mega-bøffer (på grill, forstås) og drikkes rødvin. Det sidste er vigtigt.

Mmmmm…. friiii…..

Rigtig god weekend til dig :)

Fredag2Fredag

Det har jeg på:

Lindex bluse / AJ117 Project bukser / LaidbackLondon slippers / Fossil taske 
Odd Molly solbriller / Icon kæder / By Birdie øreringe

Tak for besøget

Forårets fedeste jeans og lækreste tunika

MosMosh_RudeRiders_3

Udover et pengetræ er mit højeste ønske en tidsstopper. Man skal kunne sætte den til om fredagen – og så fordobler den tiden i weekenden. Sådan at hver eneste time er lige så lang som to. DET ønsker jeg mig. Især nu hvor sommertiden kommer og hugger én af timerne. Det skal jeg altid lige vænne mig til. Og har du tænkt over hvor mange ure man egentlig har, der skal stilles frem? ;)

I dag vil jeg vise dig forårets fedeste jeans. Jeg er flyttet ind i dem. Og flytter ikke ud før de er slidt op. Arrr – ok. Men jeg er altså meget begejstret. De hedder Naomi Glam og er fra Mos Mosh. De er fuldstændig perfekte på alle måder og top-behagelige. De er normale i størrelsen og jeg har dem i str. 29.
Tunikaen er et mesterværk, hvis du spørger mig. Total lækker for sådan én som mig, der elsker batikfarvning og rå print. Den hedder Wheels & Roses shirt og er fra Rude Riders. (Hvis du er hurtig kan du spare 20% på begge dele – sidste chance i aften). Derunder har jeg en basis-silketop fra Rosemunde. Og på fødderne selvfølgelig mine yndlingsstøvler fra Mexicana.

MosMosh_RudeRiders_2 MosMosh_RudeRiders_1

Det har jeg på:
Mos Mosh Naomi Glam jeans / Rude Riders Wheels & Roses shirt / Rosemunde silketop /
Odd Molly solbriller / Mexicana støvler

Tak for besøget