Magisk lys over Rubjerg

Meget blæsende. Meget smukt. Og meget magisk. Det umiskendelige disede forårslys lå fint over Rubjerg og smagte i dén grad af årstidernes lysegrønne forret. Vinden arbejdede godtnok hårdt på at understrege at der stadig er vinter. Og det gjorde den ret overbevisende.
Godt gennemblæst og med sjælen mættet af naturens her-og-nu-film – svanegæstede flade enge og bølgende bakker med vindskæve graner, vil jeg nu smide mig foran pejsen og skåle i et eller andet med bobler og citron – og nyde at jeg ikke skal en ski. OG at vi går med hastige skridt mod lysere tider.
Tak fordi du kiggede forbi ♥

Odd Molly strikkjole >> Gustav Jakke >>  Odd Molly tørklæde >>

[ :)) ]

 

♥  ♥  ♥

 

Den ternede skønhed

Nogle tern er bare pænere end andre. Jeg har altid været pjattet med tern – men den her jakkegodte slår da alle rekorder. Nok også fordi den er så fin i farverne – og så gennemført i det lækre grovvævede stof, der kombineret med det fine silkeagtige rosafarvede foer, bare gør den helt perfekt.
Den er fra Gustav – og jeg kan mærke at den bliver en favorit. Jeg mener… den passer jo til alt.
I dag fik vi knap 2 timers hvid fornøjelse fra himlen. Åhhh – hvor jeg elsker det! Jeg slap hvad jeg havde i hænderne og fór udenfor. Alt bliver bare finere. Ligesom løftet. Og eventyragtigt. Men fortryllelsen var ganske kort. Og nu er der igen almindelig våd vinter og masser af vind.
Vil du se nærmere på jakken – følg links under billedet nedenfor.

Dagens ord:

If we really want to
LOVE
We must learn how to
FORGIVE

Mother Theresa

Gustav jakke >  Odd Molly top >  Odd Molly cardigan >  Gustav bukser >

♥  ♥  ♥

Det gribende forfald

Jeg har altid været betaget af forladte steder. Bygninger i særdeleshed. Den store gamle villa. Den lille tolængede gård. Gulstenshuset på villavejen. Den gamle kro. Landhuset for enden af grusvejen.
En åndeløs og pirrende nysgerrighed blandet med en tragisk tomhed. Det dragende og gribende forfald.
Viden om at der engang boede en familie i det lille hus på landet tæt ved skoven. Hvor alting emmede af liv og stemmer. Nu er her tomt. Og har været det længe. Hvorfor? Og hvordan? Hvem var her sidst? Og var det med vilje? Eller kroen der har været ramme om et hav af begivenheder. Pludselig – eller måske ganske langsomt – blev den ikke brugt længere. Og de samme spørgsmål melder sig.
Og cirka samtidig med at tristheden blandes med betagelsen af forfaldet og naturens ubegribelige kraft – sætter fantasien ind. Det er som om jeg ved tanken om hvordan det har været, kan fantasere mig til hvordan det igen kunne blive. Som om man får et lille kig ind i en parallel dimension. En anden verden. En anden tid.
I min barndom lå der en stor forladt firlænget gård for enden af vores vej. Jeg kan huske hvordan den ligefrem dragede. Der gik historier om at der boede en meget gammel dame helt alene på gården. Men jeg vidste bare at gården var forladt. Og det var SÅ spændende!
Jeg tror egentlig lidt jeg havde glemt den fascination. Men jeg skal da love for at den er vågnet op igen. Især efter jeg har stiftet bekendtskab med de herrer Elhøj og Kirckhoff, der i dén grad dyrker “Urban Exploration” – som det åbenbart hedder.
Jeg kan ikke beskrive min begejstring for deres bøger, som jeg ganske enkelt har slugt rå. Og jeg bliver ikke træt af dem foreløbig. Om nogensinde.
Du kan besøge hjemmesiden Forladte Steder her >
Og nu kan jeg næsten ikke vente på lysere dage. Jeg har allerede en lang liste over forfald, der skal foreviges.

Det øverste billede er Kvissel Kro, der venter på at blive revet ned.
Billedet herover er fra en gammel landejendom tæt på hvor jeg bor.
Billederne nedenfor er lånt fra bøgerne ABANDONED – fra Forladtesteder.dk

Billede lånt fra Forladtesteder.dk

Billeder lånt fra Forladtesteder.dk

Billeder lånt fra Forladtesteder.dk

 

Hvid Jul

Så skete det endelig! Sneen lå fin og sprød over Nordjylland den 24. december 2018.
Og eventyret ville ingen ende tage med finske sangsvaner på markerne og decembersol over de disede bakker.
Vi travede Mosbjergs smukke landskab igennem indtil mine ører var forfrosne. Vi sang med på “Dejlig er jorden” i kirken – og nød en helt stille juleaften med gaver på gulvet foran pejsen – og portvin i glassene.

Rigtig glædelig og fredfyldt Jul til dig ♥

Odd Molly sweater >  Odd Molly nederdel >

 

♥ ♥ ♥

 

Decembers magiske himmel

Se lige denne vidunderlige og total magiske decemberhimmel på denne dejlige decemberdag (hvor jeg kan nyde at sige at jeg lige nøjagtig stadig er i 40’erne).
Den himmel er jo lige til at spise! I store søde candyfloss-bidder. Med farver og formationer, som kun en vis Hr. Bech kan konkurrere med.
Jeg tror nogle gange at jeg er lidt bims, når jeg kan betages af himlen på den måde. Manden er i hvert fald nået til “is that so” stadiet – og jeg kan høre mig selv kværne løs om hvor ufattelige de farver er – og hvordan det overhovet kan lade sig gøre. Og hvor flygtigt det er. Og unikt. Og aldrig nogensinde har været så smukt. Og at man skal tænke på at det kun er lige nu og her, der ser sådan ud. Samtidig med jeg forsøger at fastholde miraklet – både med kamera og telefon. Mens jeg hører Kim Larsen for mit indre øre – til en live koncert og midt i nummeret “Om lidt bliver her stille”, hvor han når til linien “Går i stå [stilhed] på sin line, i et sanseløst sekund”. Måske er det de to bedste ord, jeg kan komme i tanke om lige nu: Sanseløst sekund.
Ja. Det tror jeg.

I dag vil jeg også vise dig mine nye yndlings-tøj-stykker lige nu: Den nye Lovely Knit cardigan (som nu faktisk fås op til XXL) kombineret med den dejligste varme nederdel i 100% ren merino fra Sibin Linnebjerg. Under cardiganen har jeg – ifølge mig selv – en helt uundværlig turtleneck, som bare sidder så godt og har de fineste flæsekanter ved ærmerne. Det er svært at se den ordentligt på de her billeder, da jeg har den sorte på i dag. Og så mine herredyre Apair støvler med nitter og hællynlås. Jeg er glad for de støvler. Perfekte rå og elegante på samme tid. Og virkelig gode at gå i.

Dagens ord:
The secret of
having it all
is believing
you already do

Odd Molly Strik >  Odd Molly turtleneck >  Sibin Linnebjerg nederdel >  Apair støvler >

♥  ♥  ♥

Granglæder: DIY-juletræer 2018

JADA! jeg har endelig fået en grå væg! Og jeg er pjattet med den. Men nu har vi også gået i et sandt ombygnings-inferno siden august. Vi skulle bare liiiiige have sløjfet to vinduer, indsat en dobbeltdør og bygget en pejs OG en skorsten. Det greb om sig. Så nu har jeg også verdens flotteste køkkengulv, som helt tilfældigt matcher belægningen foran pejsen, hvor jeg har taget billederne, som du ser herunder. Jeg elsker skifer. Virkelig højt. Når alt er færdigt, vil jeg rigtig gerne vise billeder. Men lige nu er vi gået i jule-bygge-pause og fortsætter/afslutter først til foråret.

Men som overskriften siger, så vil jeg vise dig mine årlige hjemmebiksede juletræer. De er virkelig sjove og hyggelige at lave. Og hvis du lader dem lidt leve deres eget liv og lader dem være helt uperfekte og lidt skæve – så bliver de virkelig ja… perfekte.
Jeg har opsummeret opskriften nedenfor – så det er bare om at komme i gang. Bonus: De er nærmest gratis at lave – modsat de (ellers også ganske pæne) kunstige træer, man kan købe rundt omkring.

Rigtig dejlig december til dig ♥

Yndlings-Birkenstock med pels >>

Opskrift på Byg-selv-juletræer

Vælg allerførst de grene, du allerbedst kan lide. Herover ser du mine favoritter: Thuja, skovfyr, lærkegrene (helst gamle, så de har lidt mos på), nobilisgran og eucalyptus. Jeg endte dog med ikke at bruge eucalyptus, da dem, jeg havde, var blevet for tørre og knækkede. Men de er ellers helt fantastiske sammen med nobilisgran – de skal bare være friske fra blomsterhandleren ;)

1: Fyld krukken med jord og/eller dekorationsler – og sæt en kraftig gren i som stamme. Sørg for den står godt fast.
2: Læg mos på.
3: Klip de grene, du vil bruge i mindre stykker. Læg dem ind mod “stammen” med “hovedet” nedad og vikl ståltråd omkring. Fortsæt med at lægge lag opad alt efter hvor kraftigt træet skal være.
4: Læg lærkegrene på og vikl dem fast med ståltrål. Vend evt. en gren opad, så træet får en fin afslutning.
Sprøjt evt. med hårlak og drys med fint glimmer eller kunstsne på – eller sæt en lyskæde på.

Jeg har – indtil nu – lavet to forskellige juletræer i år.
Det største (herunder) står ved siden af pejsen og består primært af fyrgrene, lidt thuja samt lærkegrene – og har fået en gylden lyskæde på.

Det mindste juletræ (herunder) består primært af nobilisgran, lidt thuja og skovfyr samt lærkegrene – og har fået en fin lille stjernelyskæde på.

Tak fordi du kiggede forbi :)

♥  ♥  ♥

 

 

 

Efterårsstemning

IMG_7174

Fra den blå time til guldskoven

I takt med min alder – tror jeg – er jeg begyndt at holde mere og mere af efterår. Den finurlige melankolske stemning slipper jeg nok aldrig for – men betagelsen af skønheden i de dybe gyldne farver, de blå timer ved stranden og de frostklare morgener, synes at være intensiveret.
Jeg forsøger såvidt muligt at komme ud i naturen hver eneste dag – og nyde farverne og – for det meste – stilheden. Jeg kan slet ikke beskrive hvor taknemmelig jeg er over de uendelige mængder af rå uspoleret natur, jeg har lige udenfor døren. Jeg læste faktisk en artikel omkring at der nu rent faktisk er blevet målt at naturen har en helende kraft (typisk mig, kan jeg ikke finde artiklen igen) – så det er nok ikke uden grund, at jeg er blevet lidt små-afhængig af den daglige dosis natur ;)
Ligesom jeg er små-afhængig af strik på den her årstid. Åhhh – mine uldsokker gør mig glad. Og mine mohair-cardigans og silketørklæder, som har en næsten magisk evne til at holde en helt perfekt og behagelig temperatur.

Dagens ord:

The quieter you become
the more you can hear.

Ram Dass

IMG_7223

IMG_7484

IMG_7541

IMG_7467

By Birdie silketørklæde >>  Odd Molly cardigan >>

IMG_7519

IMG_7376

Gustav veloursæt med leopardprint >>

IMG_7255

Apair støvler med nitter >>

IMG_7135

IMG_7553

IMG_6843

IMG_7535

Odd Molly cardigan >>  Odd Molly turtleneck >>

♥  ♥  ♥

 

Kanelkaffetid

oddmolly-jakke-1

Wow – efteråret kom hurtigt! Perfekt, når man elsker lag på lag og strik og jakker og støvler og indehygge med tæpper og puder og film og hjemmebagte boller og kanelkaffe. Også selvom der – åbenbart – er løvfaldssommer lige nu. Der godtnok vidunderligt vejr – men sommer… arrr, det synes jeg nu ikke.
I dag vil jeg lige vise min nye yndlingsjakke og støvler, som jeg nærmest er forelsket i. Normalt er jeg ikke pjattet med sådan nogle dyne-agtige jakker, da jeg synes de tit er for tunge. Men den her er godtnok go’. Helt let og så blød så blød. Og så har den en fantastisk længde og et eventyrligt foer. Og støvlerne. Århhh… det er virkelig guf for både øjne og fødder. Perfekte hælhøjde, flotte oxiderede nitter og lynlås i hælen. Og så føles de bare som dine gode gamle tilgåede støvler fra første øjeblik. Apair kan altså noget dér.

KANELKAFFE
Elsker du også kaffe? og latte? og cappucino?
Så prøv at komme et squis fløde fra dåse og et drys kanel ovenpå.
Helt enkelt og bare SÅ efterårshyggeligt.

Tak for besøget – nyd oktoberdagene derude ♥

oddmolly-jakke-2

oddmolly-jakke-3

Odd Molly jakke >  Odd Molly strik >  Odd Molly nederdel >  Apair støvler >

 

oddmolly-jakke-4

aki

oddmolly-jakke-5

oddmolly-jakke-6

oddmolly-jakke-7

kanelkaffe

Den lykkebringende Kanelkaffe :)

♥  ♥  ♥

 

Septembersmukt

 

bangsbo13

Og så stod han bare dér og så ualmindelig sød og ja – nærmest nuttet – ud. Jeg havde så travlt med at stille skarpt på ham, at jeg slet ikke havde set hvor tæt han rent faktisk var kommet på. Jeg følte mig sådan lidt “sku’ ha’ gået til Louis Nielsen”-agtig og var lige ved at sætte mig på røven, da jeg tog kameraet væk, fordi jeg kunne høre ham ånde.
Skovens konge. Eller… i hvert fald én af dem. Jeg må være ærlig og sige at jeg have forventet liiiidt mere ballade i Bangsbo, når der nu er brunsttid – men ham her så altså ud til at være helt rolig og ovenpå. Men han har vist også sit på det tørre, med den store flok hunner, han styrer. Og gud – hvor ser de sjove ud, de hunner! Lige så majestætisk og imponerende, som han ser ud – lige så sjove og lidt dumme (sorry, hun-krondyr) ser de altså ud.
Men hvor er de smukke! Og fantastiske. Og som Mads også erklærede mellem træerne på vej til engen, så er vi godtnok heldige med hvor vi bor. Tænk at vi har al den storslåede natur og så endda med havet lige ved siden af.
Hvis du også vil besøge den smukke skov og de fantastiske dyr, så tag en tur i Bangsbo. Jeg kan også anbefale den flotte Botaniske have lige ved siden af – i særdeleshed den nye del med rislende bække og norske bjergsider.

bangsbo1 bangsbo2 bangsbo3 bangsbo4 bangsbo5 bangsbo6 bangsbo7 bangsbo8 bangsbo9 bangsbo10 bangsbo12 bangsbo13 bangsbo14 bangsbo16 bangsbo17 bangsbo18

♥  ♥  ♥

 

 

Bukserne, der gerne ville være nederdel og sæsonens pæneste sneakers

september-sunday1

Sommeren fløj – som altid – afsted og pludselig er vi landet i september. Jeg nåede – som altid – slet ikke at fatte noget og er slet ikke med. Men hey, som med alder, er en dato bare et tal – og vejret er intet mindre end fantastisk. Så åndssvagt at skrive om vejret. Jeg ved det. Men når fritid er en luksusvare, så er det altså lidt vigtigt at man kan komme ud og nyde. Synes du ikke?
I dag har jeg prøvet lidt af alt det lækre nye tøj, der er kommet – og jeg er noget kun pjattet med de her “Honey-coated” bukser, der ser fuldstændig ud som om de gerne vil være nederdel. Der er så gode farver i dem – og når vi kommer lidt længere hen på året, tænker jeg de også er super at kombinere med eks. grå og sort. Her har jeg en fluffy strik i den pæneste pudderrosa farve på til – samt sæsonens pæneste sneakers. Jeg er normalt ikke en sneakersfreak – men de her med håndskrevne skriblerier og store broderede roser er da bare bedårende. Jeg viser også sættet med mine nuttede rosa ruskindsstøvler. Det er lidt for varmt i dag – men synes de er super med bukserne.
Det var dagens tøjpip fra mig.
Hav nogle fantastiske septemberdage derude :)

september-sunday6

september-sunday5

Odd Molly strik >  Odd Molly bukser >  Odd Molly sneakers >

september-sunday7

september-sunday8

september-sunday9

Odd Molly strik >  Odd Molly bukser >  Apair ruskindsstøvler >

 

♥  ♥  ♥