Okay. Jeg er ret pjattet med strik, så jeg er måske nem at imponere – men det her sæt er virkelig f.a.n.t.a.s.t.i.s.k! Formen, farven og materialet.
Det kan både sættes sådan helt pænt sammen og være “ladylike” – eller det kan bruges hver for sig. Og prøv lige at min bagdel – den ser kun almindelig bred ud ;)
Her har jeg en silketop og silketørklæde på til – samt tætte strømper og ruskindsstøvler. Se links under nederste billede.
Hæng på, hvis du venter på hjemmelavede juletræer – de er lige på trapperne.
Happy december derude ♥
Well, Hello – Wool Hello
Og på sådan en helt stille og lidt doven lørdag, blev lyset pludselig eventyrligt. Sådan som kun efterårslys kan blive. Blødt og rundt og med guldkanter.
Og jeg tog min yndlings- over alle yndlingsjakker på. Og mine yndlings- over alle yndlingsstøvler. Favorit-strik-sættet var allerede monteret. Og det smarte ved det, er at det er et hjemmesæt, hvis man vil – og med et tørklæde og støvler, så er det tryllet om et gå-til-lidt-af-hvert-sæt.
Nu vil jeg bage kanelsnegle, tænde op i pejsen og – tadaaaaa – installere min nye iMac.
Hav en fantastisk efterårsdag derude :)
Freedom’s
just another word
for nothing left
to lose.
Janis Joplin
Jakke fra Odd Molly >>
Merinosæt fra Sibin Linnebjerg >>
Støvler fra Apair >>
Mærkelige marts og super sommersæt
Marts har virkelig været en underlig måned. På alle måder. Både vejrmæssigt og livsstilsmæssigt. For mig, i hvert fald. Jeg begyndte måneden med en akut indlæggelse pga. voldsomme mavesmerter. Jeg troede selv jeg havde underlivsbetændelse, men min læge mente blindtarmsbetændelse. Og SÅ er det man skal væbne sig med tålmodighed. Fra man bliver indlagt – og til der forelægger en måske-diagnose kan der nemlig sagtens gå næsten 24 timer. Der skal tages prøver og scannes osv osv. Og jeg er én af dem man ikke kan lægge drop på, så det var virkelig en udfordring. Jeg havde hverken underlivsbetændelse eller blindtarmsbetændelse. Men måske irriteret tyktarm. Og mig, der aldrig har haft problemer med tarmene…? Som i nogensinde. Og her i slutningen af marts er ikke færdig med undersøgelserne endnu. Der skal både kigges på livmoder og tarme igen. Bare sådan for en sikkerheds skyld, siger de. Nejjjjj – hvor jeg hader det.
Så nu… jeg vil sige at jeg tænker rigtig meget over hvad jeg spiser og drikker. Jeg vil jo ikke risikere den slags smerter igen. Så ingen mælk. Intet hvidt brød. Ingen solsikkekerner og sesamfrø. Som jeg ellers elsker. Og hvordan laver man lige en kanon latte uden mælk? Jeg bliver altså aldrig fan af sojadrik. Heller ikke på havregryn.
Nå – men nok om det interne. Nu til det eksterne. At kunne glædes over de små ting. De enkle ting. Som at opdage nyudsprungne vibeæg, dorthealiljer og de første påskeliljer. Som at se et smukt rådyr med opsats lige uden for vinduet. Og den opblæste fasanhane, der stolt vandrer ad veklserne. Og sangdroslens guddommelige sang i toppen af skovens højeste gran. OG det nye sommertøj fra Odd Molly :)
TAK fordi du læser med.
Grib dagen. Nyd den. Lev nu og her. Verden venter…
Odd Molly top >> Odd Molly bukser >> Apair nitteboots >>
♥ ♥ ♥
Kanelkaffetid
Wow – efteråret kom hurtigt! Perfekt, når man elsker lag på lag og strik og jakker og støvler og indehygge med tæpper og puder og film og hjemmebagte boller og kanelkaffe. Også selvom der – åbenbart – er løvfaldssommer lige nu. Der godtnok vidunderligt vejr – men sommer… arrr, det synes jeg nu ikke.
I dag vil jeg lige vise min nye yndlingsjakke og støvler, som jeg nærmest er forelsket i. Normalt er jeg ikke pjattet med sådan nogle dyne-agtige jakker, da jeg synes de tit er for tunge. Men den her er godtnok go’. Helt let og så blød så blød. Og så har den en fantastisk længde og et eventyrligt foer. Og støvlerne. Århhh… det er virkelig guf for både øjne og fødder. Perfekte hælhøjde, flotte oxiderede nitter og lynlås i hælen. Og så føles de bare som dine gode gamle tilgåede støvler fra første øjeblik. Apair kan altså noget dér.
KANELKAFFE
Elsker du også kaffe? og latte? og cappucino?
Så prøv at komme et squis fløde fra dåse og et drys kanel ovenpå.
Helt enkelt og bare SÅ efterårshyggeligt.
Tak for besøget – nyd oktoberdagene derude ♥
Odd Molly jakke > Odd Molly strik > Odd Molly nederdel > Apair støvler >
Den lykkebringende Kanelkaffe :)
♥ ♥ ♥
Bukserne, der gerne ville være nederdel og sæsonens pæneste sneakers
Sommeren fløj – som altid – afsted og pludselig er vi landet i september. Jeg nåede – som altid – slet ikke at fatte noget og er slet ikke med. Men hey, som med alder, er en dato bare et tal – og vejret er intet mindre end fantastisk. Så åndssvagt at skrive om vejret. Jeg ved det. Men når fritid er en luksusvare, så er det altså lidt vigtigt at man kan komme ud og nyde. Synes du ikke?
I dag har jeg prøvet lidt af alt det lækre nye tøj, der er kommet – og jeg er noget kun pjattet med de her “Honey-coated” bukser, der ser fuldstændig ud som om de gerne vil være nederdel. Der er så gode farver i dem – og når vi kommer lidt længere hen på året, tænker jeg de også er super at kombinere med eks. grå og sort. Her har jeg en fluffy strik i den pæneste pudderrosa farve på til – samt sæsonens pæneste sneakers. Jeg er normalt ikke en sneakersfreak – men de her med håndskrevne skriblerier og store broderede roser er da bare bedårende. Jeg viser også sættet med mine nuttede rosa ruskindsstøvler. Det er lidt for varmt i dag – men synes de er super med bukserne.
Det var dagens tøjpip fra mig.
Hav nogle fantastiske septemberdage derude :)
Odd Molly strik > Odd Molly bukser > Odd Molly sneakers >
Odd Molly strik > Odd Molly bukser > Apair ruskindsstøvler >
♥ ♥ ♥
Påskeoutfit – Odd Molly cardigan og Gustav glitterbukser
Nyder du Påsken? DET gør jeg! Jeg har nemlig nærmest fri og det er helt vildt mærkelig at prøve! Jeg skal nok lade være med at komme med skriverier om manglende tid og andre mærkelige forklaringer på min dårlige blog-stil – men vil bare lige vise dig mit absolutte favoritsæt lige nu. Det er SÅ behageligt at have på – og jeg elsker hver eneste del og hver eneste detalje.
Dagens ord:
Fall in love or fall in hate.
Speak the truth or lie and cheat.
Dance on tables or sit in the corner.
Life is a divine chaos. Embrace it.
Forgive yourself. Breathe.
And enjoy the ride.
Odd Molly Bungalow Cardigan > Odd Molly Rib-Eye Tank > Gustav Lurex Strikbukser >
Apair ruskindsstøvler > Birdie silketørklæde >
♥ ♥ ♥
Instagram – ugen der gik
Odd Molly Le Knit cardigan > Odd Molly Topanga skirt >
———
Jeg bliver større og større fan af min iPhone og Instagram. Måske hænger det sammen med at jeg ikke har så meget tid, som jeg gerne ville have. Og så kan jeg enormt godt lide umiddelbarheden ved lige at snuppe et hurtigt billede med telefonen. Jeg mangler selvfølgelig den nørdede del med at sidde ved computeren og nusse med billederne, når jeg har taget dem med Canon-vennen. Meeen den del kommer jeg nok til igen engang. Ligesom jeg bare kan mærke hvor meget jeg trænger til at male. Åhhhh… ja, fordybelse…
Dagens ord:
You have to stop thinking you’ll be stuck in your situation forever.
We feel like our heart will never heal or we’ll never get out of this impossible struggle.
Don’t confuse a season for a lifetime.
Even your trials have an expiration date.
You will grow, life will change, things will work out.
Brittney Moses
Odd Molly Sparkling Jacket > Odd Molly Rib-eye top > Odd Molly Lounging Around sweatpants >
♥ ♥ ♥
Detaljer, nye yndlingsstøvler og planlægning
Jeg kan huske for nogle år siden, var der én der spurgte mig hvordan jeg planlagde mine tøj-indkøb til den kommende sæson. Wauw – tænkte jeg! Sikke et fantastisk spørgsmål! Det der trickede mig var, at jeg aldrig havde vidst at man kunne det. Altså planlægge den slags. Det er sikkert mig der er helt mærkelig her. Jeg kan ellers godt lide at planlægge. Altså i små doser. Sådan noget med at vide, hvad vi skal lave at spise til aften i morgen og den slags. Det er faktisk en sand stress-reducer hos mig. Men at planlægge hvilket tøj, jeg vil købe til mig selv i næste sæson. Det tror jeg simpelthen ikke jeg kan. Og samtidig med jeg sidder og skriver det her, så tænker jeg – hallo! hvad er det du siger… du køber ind til en hel forretning og er altid – som i altid – mindst et halvt år fremme i planlægning. Jojo – men det er jo ikke det samme som at vide hvad jeg selv har lyst til at gå i.
Nu sidder du nok og tænker – jaja – men kom nu til sagen – hvad svarede hun så hende der spurgte om det med planlægningen.
Jeg svarede ganske enkelt: Jeg planlægger ikke. Jeg udvælger nøje styles jeg kan li’. I mange tilfælde næsten elsker. Og her bliver jeg altså nødt til at tilføje noget mere: Der er to muligheder når jeg ser et stykke tøj eller fodtøj, jeg kan li’. Enten er jeg vildt overrasket over hvor lækkert det er – og hvor godt det er tænkt, designet, farvesammensat el. lign. Eller også er det: “det er perfekt – det kan ikke blive bedre. Det er ultimativt den bedste ….. jeg nogensinde her set”. Som med kunst: Jeg skal imponeres. Og uden at lyde opblæst, så skal man bare ikke stå med fornemmelsen af at det kunne man have lavet lige så godt selv. Jeg vil betages af motivet, teknikken og idéen.
Nåh – det var endnu en sidevej. Jeg er tilbage igen.
Og svaret er: Jeg finder tøj og sko, jeg betages af. Det kan være farven, formen, pasformen og/eller – især – detaljerne. Og når man så finder den slags, der lige præcis falder i ens smag, så sker det magiske at det også (næsten) altid passer sammen. Mange gange kan det også bare være én helt vild fed ting – eks. en jakke – der bare løfter alt hvad man sætter den sammen med.
Forstår du hvad jeg skriver? Jeg kan se det løber af med mig i dag :)
På billederne her kan du se hvad jeg mener. Lur lige detaljerne i blusen og i jeansene. Og mine nye ruskindsstøvler. Yndlingsstøvlerne. De er perfekte i al deres enkelhed. Sidste detalje, man ikke ser så godt på billedet da den er under Odd Molly blusen, er en top fra Storm & Maries nye undertøjsserie. Den vil jeg gerne anbefale. Jeg tror faktisk aldrig, jeg har haft en top der er så lækker. Og det er ikke løgn – man kan faktisk ikke mærke man har den på (troede ikke det fandtes) Der er links til de enkelte styles under billedet.
PS. de vildt fede og vildt behagelige jeans er på udsalg ;)
Gustav jakke > Odd Molly bluse > Storm & Marie top > Maison Scotch jeans > Apair ruskindsstøvler >
♥ ♥ ♥
Odd Molly Pocahontas
Så køres der fuld Odd Molly begejstring igen :) Denne gang er det en skøøøn cardigan fra den nyeste kollektion, kombineret med lækker-lækker top, slå-om-bluse og striknederdel. Da min veninde så mig i sættet, kom det fluks: “Det der, det er sådan et rigtigt Annette-sæt”. Og det er jo rigtigt. Strik med hætte, bløde og behagelige (OG smukke) sager – så bliver det ikke bedre.
Dagens ord:
If all your prayers were answered,
would it change the world or just yours?
Odd Molly Pocahontas cardigan > Odd Molly Rib-Eye top > Odd Molly Get-a-way slå-om-bluse >
Odd Molly Topanga nederdel > Apair Osiris støvler >
♥ ♥ ♥
4 nej 5 dejlige ting
Mig og mine yndlingting: Odd Molly Sparkling Jacket > Garcia tanktop > Cream Jogg jeans > Apair støvler >
Og så selvfølgelig mit fine cedertræ med julelys
Jeg ved ikke om det har noget med alder at gøre. Jo – det har det jo nok. Jeg bliver bare mere og mere opmærksom på hvilket tøj, jeg gider at have på – og hvilket jeg ikke gider. Er det ikke behageligt, så har jeg taget det af i løbet af 10 minutter – og modsat… så flytter jeg ind. Og så går det som med en sang-forelskelse. Jeg går i det HVER dag! Eller næsten. Og kombinerer det på alle mulige måder. Som f.eks. de her bukser. Jeg er helt vild med dem. Og kan allerede se en milliard kombinationsmuligheder. Og jeg har altså kun haft dem siden i går.
Det værste der er er sket i forhold til tøj, er at jeg ikke kan holde ud at have bh på længere. En gang imellem tvinger jeg mig til det – hvis jeg eks. skal have en ekstra pæn kjole på. Så ser det bare lidt pænere ud at min beskedne barm sidder “rigtigt” og ikke flader helt ud. Men ellers er jeg blevet stor fan at at gå bh-løs. Kunne slet ikke forestille mig det for bare et år siden. Men nu går det virkelig godt. Og når jeg så har noget på, hvor man kan faktisk kan se om man har bh på eller ej – så har jeg fundet en fin sag – en næsten udholdelig blondeting fra Femilet.
Nå – nu vil jeg pakke lidt flere gaver ind og passe de sidste åbningstimer i showroom inden juleferien.
Nyd december derude – og rigtig vidunderlig Jul til dig – hvis jeg ikke får sagt (skrevet) det inden :)
Dagens ord:
You can’t always be strong
but you can always be brave
♥ ♥ ♥