En dag i Påsken…

Dagens

Halløjsa! Nyder du Påskedagene? Jeg gør. Selvom de flyver afsted. I går var vi (igen igen) i Aalborg Zoo. Jeg bilder mig ind at den smukke tigermor sørger. Jeg synes jeg kan se det på hende. Det kan godt være det ikke er noget særlig mange går op i. Men vi har jo fulgt det lille mirakel (tigerungen Mia Mai) fra hun blev født i efteråret og til hun i lørdags døde i en tragisk ulykke. En lille ting i det store perspektiv. Men alligevel så sørgeligt. Ellers var alle andre dyr heldigvis topfriske og mine personlige favoritter, lemurerne havde fået unger ;)
I dag har jeg måttet kæmpe en kamp med min forårshjerne, som kører derudaf med en milliard idéer i timen. Jeg har bare lyst til alt! Og kan slet ikke sortere i rækkefølgen… Lige nu har jeg lyst til at designe kjoler. Jamen – for pokker da – get real?! ;)) Nå, nu kalder manden – han har lavet Påskefrokost. Uhhh, så godt!

Har du husket at deltage i Påskelodtrækningen om et gavekort på 500 kr.? Vinderen trækkes Påskelørdag :)

 

Det har jeg på i dag:
Lindex bluse / Stylebutler silketop / Odd Molly jeans / By Birdie koglekæde

Tak for besøget

Påskelodtrækning

Paaskelodtraekning

 

OPDATERING:
Lodtræknigen er slut for denne gang :)
STORT tak til alle deltagere.

VIND ET GAVEKORT PÅ 500 KR. TIL DOT

Søde Aino fra Dot har udloddet et gavekort til shoppen!

Det eneste du skal gøre for at deltage, er at gå ind på Dot’s webshop – det gør du her >
Find det, du ønsker dig – og indsæt linket i besvarelsen herunder :)

ALLE er mere end velkommen til at deltage!
Er du tilmeldt bloggen her via mail, bloglovin’ eller Facebook, har du (som altid) dobbelt chance ;)

Held og lykke – og god Påske :)

 

Synes du også det er snyd?

Tuesday1

Altså at solen skinner og alt ser sprødt og lækkert ud – og så går man udenfor og møder 7 grader (!). Er vi ikke midt i april? Og har vi ikke både påskeliljer og narcisser, som rent faktisk blomster til Påske i år. Og så mødes man af en “jeg-bliver-helt-stiv-i-ansigtet-vind-fra-nord”. Jeg forstår det bare ikke. Og bliver nok lidt skuffet, fordi det ser så lækkert ud indefra og ud ;) Heldigvis har jeg en hel masse læende træer, så jeg kan få gang i mine sommertoppe. Her har jeg den smukke Como top på. Det er én af den slags Molly’er der er helt umulig i størrelsen. Egentlig passede jeg en str. 1. Bare ikke forneden pga bred mås. Her har jeg så taget en str. 2, som så selvfølgelig sidder lidt løsere over det hele. Det synes jeg egentlig gør den rigtig fin og lidt mere afslappet. Og meget meget bedre over enden ;)

Det var alt fra mig i dag. Jeg er helt hjerneblæst og mega mega træt. Jeg ved ikke hvorfor. Sådan er det bare nogle dage. Åhhh, at sove… mmmmm…. men varanerne råber på mad, så… ;)

Tuesday2 Tuesday3

Det har jeg på:
Odd Molly Worthy Jacket (50%) og Como Tank / Kön og Mön jeans / Icon kæde / Sancho Boots

Tak for besøget

Kjole inspiration

Kjole1
Odd Molly Los Angeles Moments / LaidbackLondon sandaler /
Stylesnob Sisley tørklæde / Fossil Erin Satchel

 

Har du set Lisen har åbnet for forudbestillinger på den smukke kjolekollektion fra Odd Molly? Se her. Jeg må være ærlig og sige at jeg synes nogle af dem ligner hinanden en del – men et par stykker af dem, kommer jo nok til at flytte ind her ;) Specielt er jeg vild med bomuldskjolen, Los Angeles Moments og den tunika-agtige Etc Moments Short dress. Og du ved jo hvordan jeg er… jeg går i kombinations-mode med det samme ;) Bomuldskjolen kunne jeg tænke mig at understrege er lidt casual, med flade sandaler og så en fantastisk underspillet taske i kobber (!!!) Det er totalt ubegribeligt, så lækker den taske er! Broderi-tunikaen kunne jeg tænke mig at pifte op med stilfulde elementer. Det synes jeg er en fed kontrast. Her har jeg fundet nogle (alt for) dyre sager, men hey – det er jo drømme, ikke? ;)

 

Kjole2
Odd Molly Etc Moments short dress / Rayban Aviator classic solbriller /
Mulberry Bayswater Clutch Wallet / Decadent Barcelona sandaler

Tak for besøget

 

 

Enkel Påske-inspiration

Påske4

Jeg har aldrig været særlig god til at pynte til Påske. Jo – da jeg var barn og elskede gule kyllinger, påskeliljer, klip-selv-pynt til at hænge op og den slags.
Men jeg synes nu alligevel der skal pyntes lidt til Påske. Eller måske vil det også være ok at kalde det “at pynte til forår”. For det er egentlig det, jeg gør. Jeg kan godt lide det helt enkelt med nogle friske grene og blomster i vaser og forskellige former for æg.
Har du pynte-til-Påske-flip?

Påske2
Her er det narcisser, hyacinter og birkegrene i glasvase og rustikke marmor-æg på bordet.

Påske1
Her er det rønnebærgrene med mega-knopper og (kunstige) vagtelæg. De ægte er smukkere, men går så nemt i stykker ;) Vasen er fra Glashuset.

Påske3
Her har jeg sat hvide Skimmia i Love song vasen og lagt hånd-dekorerede sten-æg foran.

Tak for besøget

 

 

På vej og et tip

Today

Lige et hurtigt hej på vej til fødselsdag. Jeg havde egentlig fundet Norton skirt frem, men det føltes helt forkert når der er gråvejr og regnen hænger i horisonten. Så en ældre darling blev fundet frem og kombineret med min favorit-forårsjakke, som jeg lige vil tippe om er nedsat med hele 30% lige nu. Se her. Ja, faktisk er der Midseason Sale på en masse ting, såååå – tag et kig her.

Og til dig, der ikke har set det, så har jeg lavet min egen lille second-hand shop her. Kig indenfor :) Salget går hurtigere end jeg havde forestillet mig – og jeg lægger løbende nyt på.

Det var alt fra mig for nu. Nyd weekenden :)

Today2

Det har jeg på:
Odd Molly Tricolor Dress og Gofigure jakke / By Birdie smykker / Mexicana boots

Tak for besøget

Lille-fredag-aften

Thursday1

Jeg ELSKER torsdage! De er næsten bedre end fredage. Og så er det lige gået op for mig at der er Påske om en uge. Hvordan skete det lige? Har vi virkelig allerede brugt så meget af 2014? Ikke at jeg skal klage. Og jeg tror næsten jeg nyder mere end teenagerne at de har ferie. Det er så befriende ikke at skulle stå og hive i dem kl. syv om morgenen. Og de skal heldigvis være hos mig hele næste uge – hehe… De ved ikke hvad der venter dem. Jeg kan godt finde på at gå i Påske-mode. Sådan noget med at lave pynte-æg og alt det dér… Og alle skal deltage ;)

I dag har jeg nogle af mine favoritter på (til dig, der gerne vil vide dét ;). Hvis du er på jagt efter gode jeans – så køb dem her. Du ved jeg er top-kræsen når det kommer til jeans. Men de her. DE er go’e! Og så selvfølgelig Southfork Jacket. Det er én af den slags jakker der bare passer til alt hvad jeg har. Næsten. Og faktisk også er ret go’ til noget med mere farve. Især rosa og coral er superlækre til den. Mine Mexicana. De dyreste støvler jeg nogensinde har købt. Alle pengene værd. De bliver brugt til alt. Og jeg kan gå til verdens ende i dem. Icon behøver jeg vist ikke at bifalde. Det har jeg efterhånden gjort i nogle år nu. Jeg har så mange kæder, at jeg er begyndt at sælge lidt af dem. Men de er smukke hver og en. Og så sætter de prikken over ethvert outfit.

Thursday2

Det har jeg på:
Odd Molly Southfork Jacket og Malin top
Mos Mosh jeans / Icon kæder / By Birdie ring
Mexicana støvler

Tak for besøget

 

 

Hvordan bygger jeg min garderobe op?

1

Er det ikke et godt spørgsmål? Det var Maria fra Stockholm, der spurgte. Jeg tror jeg er det, der hedder autodidakt. Hvis man altså kan være det omkring ens interesse for tøj og tilbehør. Jeg tror det er sådan, at når der er noget, der i sig selv er fedt, så bliver det simpelthen bare mere lækkert – helt af sig selv – hvis det bliver sat sammen med noget andet godt. Gav det mening?

Det, der sker for mig, når jeg køber tøj, er at jeg bliver en lille smule forelsket. Jeg sagde engang for nogle år siden: “Jaja, om ikke andet så har jeg da i hvert fald en dyr smag”. Det var dengang jeg ikke kunne gå i andet en Munthe plus Simonsen og smykker fra Julie Sandlau. Men sådan er det næsten stadig. Desværre. Nu er det bare Odd Molly, der er favoritten. Der er bare et eller andet over det tøj, der er specielt. Når man først har set det, så er der ikke andet der duer. Og det hænger altså tit sammen med at der er dyrt. Selvfølgelig også andre mærker. Jeg er især vild med flere at de nyere (og mere prismæssigt tilgængelige) mærker. Eks. Copenhagen Luxe, som jeg synes laver virkelig fede ting.

Tilbage på sporet: Når jeg vælger tøj, så er det er som regel det enkelte stykke tøj, jeg udser mig. Jeg tænker ikke så meget over om jeg har noget det passer til – det kommer på magisk vis til at ske lidt af sig selv. Ellers må jeg købe noget der passer. Det tager jeg ikke så højtideligt. Jeg tager også gerne chancer når jeg køber noget. Jeg er ikke ked af at skulle bytte noget. Eller få det rettet til, så det passer.

Noget at det, der er blevet meget vigtigt for mig de seneste år er om jeg kan lide at have tøjet på. Er det behageligt. Jeg kan ikke bære over med at noget strammer under armene eller kravler op i halsen. Eller kradser. Jeg har øvet mig i mange år på at være lidt mere konsekvent i den retning. Og det er jo virkelig næsten umuligt at give afkald på verdens smukkeste sweater bare fordi det er uld og ens hysteriske hud ligner et hvepse-angreb efter bare 10 minutter.
Svaret til spørgsmålet “Hvordan bygger jeg min garderobe op?” må altså være: “af lyst”. Ej, lød det ikke dumt? Jeg har faktisk lidt svært ved at forklare det, tror jeg. Jeg kan bare mærke når der er noget der er godt. Når der er noget, jeg ved jeg kommer til at beholde længe eller for-evigt-agtigt (For jeg jo sælge noget en gang imellem, som lige nu her ellers udtørrer min dankortkonto jo).
Hov – jeg glemmer helt noget meget vigtigt. Måske det vigtigste: Klæder tøjet mig? Fremhæver- eller skjuler det, det der er meningen? Sidder det pænt på min brede mås og/eller minibarm? Er farven god til mig? Primære – meget ærlige ven – helfigur-spejl og kamera.
Gad vide om der overhovedet er nogen der forstår noget at det her?

Jeg har tænkt mig endnu indlæg – for at dette ikke skal blive for langt (who got me started?) – hvor jeg vil fortælle om mine all times favourites. Hvorfor- og hvornår jeg købte dem (hvis jeg kan huske det) og hvorfor de er perfekte.

Her er nogle af de ting, der frister mig helt vildt lige i øjeblikket! – og nedenunder billederne, mine tanker omkring hvorfor jeg næsten ikke kan klar mig uden ;)

Springdreams

Den lange grå kjole fra Stylebutler er supergod. Dels er den neutral og en smule tidløs og så kan den sættes sammen med hvad som helst. Strikjakken er ubeskrivelig lækker. Og den matcher også bare alt. Sandalerne fra Apair er gudesmukke og jeg kan næsten bilde mig selv ind at de er praktiske fordi de er flade ;) Den hvide tunika fra Hunkydory er en klassisk darling. Matcher ALT. De blomstrede bukser fra Mosmosh er det her forårs flotteste bukser. Punktum. (De er næææsten på vej. De skal lige omkring lageret hos Lisen ;) Den her skjortekjole fra Maison Scotch er et musthave, hvis du spørger mig. Den fås ikke federe. SÅ nem at style op eller ned. Love! Espadrillos. Endnu et must. Her er et par fede i sølvglimmer fra Amust. Til sidst… min absolutte yndling: Agernhalskæden fra OP Road. Åhhh… så skøn :)

Tak for besøget – og tålmodigheden ;)

Odd Molly og andre godter sælges

Shopping

Find varerne i shoppen her >

· · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · ·

Så er jeg endelig kommet godt i gang med at sortere i mit afsindigt overfyldte klædeskab.
Og jeg har denne gang sat tingene til salg på min egen lille shop, som du finder lige her >
Den fungerer fuldstændig som en almindelig webshop og du kan købe varerne med det samme.
Husk at overveje hvilken forsendelse du ønsker. Den laveste vælges ved accessories.

Der er ikke så meget på endnu – men hold øje – jeg fylder meget mere på de næste dage ;)

Tak for besøget og happy shopping :)

 

 

Er du også en tudetante?

Jeans_

Jeg kan blive rørt af de utoligste ting. Jeg tror det er kommet snigende med alderen. Jeg tror også jeg har skrevet om det før. Det der med at jeg faktisk kan blive rørt af at høre radioavisen. I sidste uge lød det: “Konflikten i det borgerkrigsramte Syrien fortsætter med uformindsket styrke. Derfor lægger handels- og udenrigsminister Mogens Jensen 10 millioner kroner ekstra oven i det danske tilsagn på 200 millioner støttekroner…”. Jeg fik tårer i øjnene med det samme. Du ved jo nok at Syrien er ét af mine ømme punkter. Jeg kan ikke holde ud at tænkte på alt det grusomme, der sker dér. Og så det faktum at jeg ikke gør mere end at sende penge derned. Kan jeg gøre mere? Hvad kan jeg gøre? Og kan jeg overhovedet gøre en forskel? Alt hvad jeg foretager mig i min hverdag, kommer til at stå så underligt i kontrast til sådan en katastrofe. Her i Danmark kan vi beklage os over at vores affald ikke bliver hentet. Eller at fotovognen var gemt så godt at vi ikke nåede at bremse, og at der nu er en fartbøde på vej med posten. Eller at de afliver en giraf i Københavns zoo… (!)
Heldigvis kan man så ligesom ryste alt dansk-smålighed af sig og ranke sig lidt og sige stolt, når man hører sådan en meddelelse i radion. Vi (alle os danskere) gør det bedste, vi kan for at hjælpe. Det vælger jeg at tro. At der er det bedste vi kan. For nogle katastrofer er bare så enorme at de næsten er ufattelige – og man ved at gøre bare én ting, giver den bedste hjælp, man kan. Og det der rører mig, er så (nok min indbildte) “vi står sammen om det her-følelse”.  Den samme følelse jeg får, når Dronningen til Nytår siger “Gud bevare Danmark”. En følelse af at vi faktisk er der, når det gælder. Og at vi gerne giver noget af vores overflod til dem, der trænger… Samtidig skal vi huske – hver evig eneste dag – at glæde os over at vi er frie mennesker i et frit land! Med alt det ubegribeligt positive det indebærer.
bliver jeg en tudetante igen – og stolt ;)

 

Dagens ord:

Do something today
that your future self
will thank you for

· · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · ·

Det har jeg på:
Odd Molly Uptown girl blazer / Mos Mosh Naomi Glam jeans / Rude Riders t-shirt /
By Birdie ring / Mexicana støvler

Tak for besøget