Lidt nyt til øjnene

Grams

Livet er for kort til en dårlig mascara. Punktum. Derfor har jeg altid brugt Lancôme’s Definicils, som jeg synes er fantastisk god. Dels klistrer, klumper og drysser den aldrig. MEN jeg synes simpelthen heller ikke den holder ret længe. Altså tidsmæssigt. Jeg ved ikke hvor tit du køber ny mascara, men jeg mener da den burde kunne holde i hvert fald i 3 måneder. Men allerede efter 1 måned er den begyndt at bliver kedelig. Og så bliver den dyrere og dyrere for hver gang.

Så jeg besluttede at prøve en anden. Valget faldt på Cliniques “High Lengths Mascara”, som måske nok har en lidt underlig børste, men i dén grad lever op til beskrivelsen. Indtil videre… et hit! ;)

En “gammel” klassiker blev også klikket hjem, da jeg trængte til lidt godt til øjenomgivelserne. Hold da op, sådan nogle aldersbetingede trætte øjne kan gøre skade på morgenhumøret – hehe… Og det kan godt være det er ren indbildning, men jeg synes altså at Clarins “Eye Contour Balm” er en sand ven på de værste dage.

Badeanstaltens sæbe er egentlig mest for duftens skyld. Jeg elsker duftende sæbe. Og har altid flere forskellige til at lægge og sprede stemning på badeværelset. Jo jo – det synes jeg faktisk de gør. Duft betyder lige så meget for mig, som en god belysning, noget lækkert musik eller et smukt billede.

Til sidst en nyhed: Ilse Jacobsen har lavet en hudplejeserie, som er ret enkelt og jeg er lidt spændt på at finde ud af om den “kan noget”. I første omgang har jeg fået en prøve på øjencremen. Jeg forventer ikke det vilde – men hvis min sarte hud kan li’ den, så er det faktisk en stor ting ;)

Jeg har bestilt Clinique mascara her > Clarins øjencreme her > Badeanstalten her >
Prøven fra Ilse Jacobsen har jeg fået på messen, men du kan se mere og bestille her >