Juletræet med sin pynt…

Så er træet pyntet
Det er lidt anderledes i år. Det er nemlig opstammet.
Og endelig har jeg fået fat i den kurv, som jeg har ønsket mig længe.
Almindelige juletræsholdere er simpelthen bare for kedelige ;)
Kurven skulle så fyldes op med mos, men lige nu er der altså snestorm udenfor, så det er helt umuligt.
Her kommer mine to favoritvers fra min favoritjulesang: Juletræet med sin pynt.
Jeg elsker ganske enkelt hvert eneste ord!
Når de mange fine ting
hænger roligt rundt omkring,
og når alle lys er tændt,
og her lugter brunt og brændt,
er det som en sommerdag
dér, hvor træet kommer fra.

Juletræet på besøg
hilser os fra eg og bøg
med besked derude fra,
at det lysner dag for dag,
og at solen fra sit skjul
ønsker os en glæd’lig jul.
Mogens Lorentzen, 1939 

De sjove figurer er fra Butik Maja i Lønstrup >

Hjemmelavet julekonfekt

Gode gammeldags marcipan-kugler
Marcipan, nougat og smeltechokolade er fra Odense.
(Jeg har fra pålidelig kilde hørt at marcipan fra “budget” linien i Føtex skulle være nøjagtig lige så godt. Det er indholdet af mandler, der er afgørende)
TIPS:
Prøv med smeltet lys chokolade “Weiss+Crisp” fra Ritter – det giver en god crunchy overflade.
Pas på ikke at lave kuglerne for store og kom ikke for meget nougat indeni, så bliver de også sværere at rulle.
Pynt med alt fra nødder til M&M’s
Velbekomme!

Udenfor mit vindue…

I sne står urt og busk i skjul
det er så koldt derude
Dog synger der en lille fugl
på kvist ved frosne rude

Giv tid, giv tid, den nynner glad
og ryster de små vinger
Giv tid og hver en kvist får blad
Giv tid, hver blomst udspringer

Giv tid og livets træ bli’r grønt
må frosten det end kue
Giv tid og hvad du drømte skønt
du skal i sandhed skue

Giv tid og åndens vinterblund
skal fly for herlig sommer
Giv tid og bi på herrens stund
hans skønhedsrige kommer
B. S. Ingemann, 1831

Min udsigt lige nu…

 
Alt står i ét. 
Total snestorm.
Hvilken kontrast til dagen i går.
Vildt hyggeligt når man ikke skal noget :)
MEN
– strømmen er ustabil og væk i noget af huset.
Inklusive bryggerset hvor fyret står.
suk!
Håber virkelig vores elektriker kommer rimelig fluks.
Der er allerede ved at være godt koldt her – og vi har desværre ingen brændeovn.
Kun en masse stearinlys ;) 

Her er manden ved at fejlfinde.
Noget med en pumpe i en sivebrønd der er gået i stykker og kortslutter noget af strømmen i huset…??
Nu skal jeg have fundet de tykke sokker og tændt flere stearinlys.
Ses senere :)
Rigtig god vinterdag til dig.

Waking up to Winter Wonderland


Så kom sneen!
Og så skal jeg skynde mig. 
Forbereder mig på ekstrem langsom kørsel og tandlægebesøg (argggg!)
Jeg indvier det skønne “I Date Myself Scarf” i dag. Svært at hvor smukt det er her.
Men viser det helt sikkert igen ;)
Tak for besøget – super god mandag til dig :)
I Date Myself Scarf, Twistme Jumper og Yippee Jeans fra Odd Molly. Jakke fra Tina Wodstrup og støvler fra Primeboots.

Søndag formiddag…

Her er husets kalenderlys
Jeg har forsøgt at lave en dekoration der kan holde sig nogenlunde pæn hele måneden.
Jeg ved godt at man skal bruge oasis og vande og alt det dér, hvis grenene skal holde sig pæne.
Men jeg har altså brugt ler. Det er bare så meget nemmere.
Som du kan se, så består bunden af mos. Grenene er fra silkefyr – de er så dejlig skrøbelige at se på.
Så er der brugt lidt lærkegrene med kogler og et par krøllede grene fra troldhassel.
Til sidst er der pyntet med tørrede agern, som man altså bliver nødt til at lime fast i “hatten” hvis ikke de skal skille sig ad.
Til sidst er der sprayet med hårlak (i mangel af “elefanthud”) og drysset med glimmer.
Glaskoglerne foran er fra Greengate.
Vi har også lavet en stor adventskrans, men den er umulig at tage billeder af.
Prøver lige igen når vi tænder det første lys.
Vender tilbage med en Odd Molly SS1 prøvning senere.
Until then – take care :)

Drik aldrig mere end én snaps…

S U K
Ja ja
Det var en rigtig fin julefrokost i går.
Men
jeg kan altså ikke anbefale at drikke mere end én dild-snaps.
Ej heller at fylde Bailey i kaffen mere end én gang.
Uha – jeg er ufrisk i dag.
Kan mærke den friske luft vil have godt af mig.
Håber vi ses senere.
Tak for kigget – rigtig god lørdag til dig :)