En julidag på Skovly

Med meget lidt have, få beplantede krukker og massevis af rå, vildtvoksende natur og hedejord, 
ser der lige nu sådan ud her hvor jeg bor…

Skovly – det er husets/gårdens navn. Ikke noget vi har fundet på, men sådan er matriklen registreret hos myndighederne… 
egentlig også meget passende :)
Jeg vender forhåbentlig snart tilbage i en friskere udgave. 
I dag er den første dag i 5 dage hvor jeg er vågnet uden influenza-hovedpine og med meget lidt feber 
– så det går da den rigtige vej :)
Rigtig god aften til dig!

Bare en lille smule misundelig…


Godmorgen, smukke :)

To natteaktive kræ lå i min stue her til morgen, mens regnen larmede på tagvinduerne… 
Så bliver man bare en lille smule “det-der-vil-jeg-også-hellere-i-dag”-agtig, ikke? :)

Skal til endnu en studenterfest i aften, som skal holdes i haven – så krydser virkelig fingre for regnstop i løbet af dagen. 
Og det er jo ikke kun fordi jeg ellers ikke kan have min smukke Heavy Metal >> kjole på ;))
Håber du får en fantastisk fredag!

Dagens outfit er Odd Molly Flirtini >> cardigan, Rosemunde top, Kön & Mön jeans, Icon halskæde og Depeche bælte >>
samt absolutte favorit-ballerinaer fra Gidigio – købt til kup-pris på Trendsales >> 

En flot fyr fra Island

– er sommergæst på vores mark 

Han har brug for ro og en masse græs (modsat de fleste andre islændere)
mens hans ejer venter på at han ikke er halt længere…

PS. Jeg har ikke fortalt mine hypper at han ikke er den lækre hoppe, de tror han er ;)





Når nattergalen synger…

– og verden ser sådan her ud lige uden for vinduet…
så kan man kun føle den lille lette boblende følelse af ren og skær lykke…

Efter regnen… tunge skyer i verdens smukkeste blå farver.
Og alt de grønne bliver næsten lysende.
Stille dryp fra grenene og dampende marker og søer.
Og nattergalens sang fra toppen af træet…


Dyrebørn og andre beboere på Skovly

Alenemor med 7 børn
– og jeg tæller dem hver dag da deres nærmeste nabo er en rovfugl… ;)

Jeg håber på snart at kunne vise “Dagens Molly” igen.
Og på prøve-ventelisten ligger en sød jeansnederdel fra Kön & Mön og et lækkert stort tørklæde fra By Burin… 
– so hang on, honey ;)


Rigtig god dag til dig! :)

Min lille ishyp, Jór og herunder hele familiens grå yndlingsdyr

Sommermorgen

Sikke en fantastisk morgen!

Jeg har slet ikke lyst til at skulle afsted på arbejde…
Der er helt stille og allerede meget varmt.
Tør man tro at sommeren er kommet? Meteorologerne lover op til 25 graders varme i dag! :))
Jeg bliver næsten misundelig på hypperne og kattene der bare kan nusse rundt og nyde det hele…

Kan du se at Jór forsøger at smile? ;))

Lørdag med alt og intet…


God-formiddag!

Det her er en af de typiske lørdag formiddage, hvor jeg laver ALT og INTET på EN gang.
Skifter sengetøj, støvsuger, prøver tøj, rydder op, fodrer dyr – og børn, maler, vasker tøj og og og…
– ikke så underligt tiden bare ligesom forsvinder.
– MEN der er FORÅR!!! og så er det virkelig svært at undgå at føle sig bare en lille smule lykkelig, ikke? ;)

Her får du lige et par ridebilleder fra i går aftes da jeg var ude og træne lidt med Jór.
Manden var med på cykel og tog billeder undervejs. Nogle af dem blev kun af en mark, da vi var SÅ hurtige i tølten ;))
Nyd lørdagen :)