Små fine fyre i min vindueskarm

Et lille tip til liv i vindueskarmen
Fine små juleroser i glas.
( resterne af bordpyntet fra lørdagens fest )
Juleroser er helt geniale.
De holder længe og er vildt gode til at fortælle hvornår de trænger til vand.
Hvilket er en god ting, når de bor hos mig ;)
Og når de bliver alt for trætte, kan de bare plantes ud i haven.
Her er de sat i mos direkte ned i glasset. Og så er der lagt lidt mos ovenpå.
Derefter er de pyntet med agern.
Det gør ikke noget at det kun er agern “hattene” – de er også dekorative.
De her glas fås i 3 forskellige størrelser, hvilket jeg synes ser ekstra fint ud.
Men alle typer glas kan bruges.
Prøv selv :)

Sommerens hyggeligste minde

Mens det regner og rusker udenfor – og bliver så hurtigt mørkt, at man nogle gange
næsten ikke opdager at der var dag – sidder jeg og sorterer sommerbilleder.
Jeg faldt over det her.
En flaske Asti havde sneget sig med på skovtur i Bunken plantage.
Jeg husker ikke hvornår – eller hvad vi spiste til.
Men jeg husker at det smagte – om muligt – endnu bedre end det plejer ;)
Synes allerede det er så længe siden.
Og drømmer – bare lidt – om solen og varmen igen.
Tak for besøget

Dronningen…

Hvis hendes mand er dyrenes konge, så må hun jo være dronningen…
Det smukke, smukke væsen.
Jeg elsker at vi kan få lov at se disse fantastiske dyr helt tæt på.
Og har du tænkt på, at det ikke bare er for vores skyld, dyrene kan ses i zoo?
Ved du f.eks. at der kun er ca. 350 asiatiske løver tilbage på deres naturlige levested i Indien?
Og færre end 400 Sumatra-tigre. 3 tiger-arter er allerede uddøde.
Og at både lemurer og den røde panda er stærkt truede fordi deres levesteder ødelægges.
Aalborg Zoo’s mission og vision er bla. at deltage i forskning,
alvssamarbejde og bevaring af naturen. Læs evt. mere her.
Det giver mening.
Dagens ord:

All that I am.
All that I ever was.
Is here in your perfect eyes.
They’re all I can see.
Snow Patrol

Tak for besøget

En taske, en pude og et bogstav

Det var hvad shoppeturen indbragte.
Først en tur i Idémøbler, hvor der var minus 25% på alt.
Gik i panik over lampeafdelingen. Suk. Men købte den lækreste strik-pude.
Derefter i Bahne. 
Ingen lamper, der duede til noget. 
MEN en fabelagtig lille sølvfarvet kæk version af Decadent-klassikeren.
Jeg forelskede mig på stedet.
Og med minus 20% på alt, tror jeg aldrig min mand har set mig beslutte mig for noget SÅ hurtigt.
Et koksgråt pynte-A blev det også til.
Det var det.
Og NU skal vi have året første ægte julefrokost med grønlangkål 
(som vi måtte i 4 forretninger for at finde) og julebryg og svigermor-bjæsk.
Det skal nok blive godt ;)
Der er iskoldt og helt mørkt udenfor. 
Jeg tænder stearinlys og forestiller mig pejsens knitren.
Og nynner næsten en lille julemelodi.
Thank you for watching

Dyrebare oplevelser…

Årets bedste investering her i huset er årskort til Aalborg Zoo.
De er blevet godt og grundigt brugt. Og endnu en gang i dag :)
Vi er jo lidt dyretossede her i familien – og Magnus er specielt vild med de store kattedyr.
Og så måtte vi jo også lige have svigermor på 84 med en tur ud og se den lille Sumatra-tiger-unge.
Det viste sig at det var over 40 år siden min svigermor sidst havde været i zoo.
Alt var bare helt nyt for hende.
Og vi talte med alle dyrene. Og det var svigermors idé at finde ud af om løverne kan lide pommes frites (shhhhh) 
Det er en fornøjelse at have hele haven næsten for sig selv.
Også selvom der var øsende regn.
Og at tage sig tiden til at sætte sig og virkelig nyde dyrene.
Har du lagt mærke til hvor kloge chimpanserne er?
Ved du hvad forskellen er på afrikanske og asiatiske løver er?
Eller bengalske- og Sumatra tigere?
Eller hvem der bliver fodret med kattemad?
Tak for besøget

I regn og mudder…

Mig og min Jór-skat og mit lækre Heimaey tørklæde >
Kun udstyret med et lille kamera – og med rigtig mange byger med meget vand i 
– kan jeg ikke vise dig flere billeder fra dagens formidable – og meget lange – ridetur.
Solen skinner lige i få minutter, som du kan se på billedet herunder. Ellers var alt bare vådt.
Og jeg har lige konstateret at min is-hyp må have ekstremt korte ben, 
idet gjorden var helt mudret da vi kom hjem ;)
Vi var vist lige over 100 ryttere ialt om at indvie det sidste stykke af Rideruten.
Og jeg er så stolt af mine heste.
Vi har aldrig været med på en tur med så mange deltagere før – og både Jór og Áki (med Jonna på)
opførte sig næsten eksemplarisk. Og så sjovt det er at møde så mange ligesindede.
Super hyggelig dag.
Og en super træt mig.
Hit med noget kaffe! – hvis jeg altså skal holde mig vågen ;)
Tak for besøget

Storm

Se lige mit kære lille gudbarn, Storm, som vi stod faddere til i dag.
Er han ikke bare en lille skat?
Læg lige mærke til den stolte faster bagved :))
Vi har hygget os hele eftermiddagen i Tversted – hos Rikke’s (min skønne svigerinde) forældre, 
som var så søde at lægge hus til barnedåbs-middagen.
Jeg kan desværre ikke vise billeder af alle gæsterne, da jeg ikke har spurgt hver enkel om de vil udstilles her hos mig, 
men du kan se en blæsende mig ved havet – på en frisk og meget kold tur inden serveringen af
den flotteste barnedåbskage, jeg nogensinde har set.
Tak for kigget :)
Det har jeg på:
Odd Molly Ioweme Coat og Shibori Dress  //  By Birdie Nordkraft silketørklæde  //  Smykker Birgitte Munch

Det er fedt, det vil jeg gerne ha’…

Tørklædet fra Birdie faldt lige præcis i mandens smag og han tog det på med det samme.
“Ej, du må hellere tage det igen – ellers beholder jeg det”, sagde han så…
Det var jo altså heller ikke til ham, selvom det egentlig så ret fedt ud 
(shhh, det må han ikke vide, for jeg vil ha’ det for mig selv ;)
Jeg forelskede mig nemlig i det her tørklæde første gang jeg så det.
Det er fra den aller nyeste kollektion fra Birdie og er lavet af uld og silke. En fabelagtig blanding. 
Og lige nøjagtig det her, som hedder “Love Crap” og er fra graffiti-serien, har bare de fedeste farver.
Det fås også i 100% silke – se det her
Og til fans af Birdie-frøen – den fås nu også i en lidt mindre og billigere version – se her 
Og hvis du ellers bestiller noget ved Dot, så husk at der er gratis fragt resten af året ;)
Dagen i dag er gået med at bekæmpe hovedpine – suk.
Der er sofahygget foran tv’et. My God… sådan nogle Formel 1 biler larmer, når man ikke er frisk.
Jeg har sovet megalænge – og NU står den på en lang gåtur med pandelampe i mørket.
Det er SÅ uhyggeligt at jeg lige har overtalt manden til at gå med.
Teenagerne er smeltet sammen med hhv. PC og PS3 (hvilket også larmer), så de oooorker ikke at gå.
Hmmmm…

Tak for besøget :)

Med fødselsdag, flødelagkage og familie

 GODT der ikke er nogen i min familie der har været med i “Den store bagedyst” 
– for så ville mit bagværk godtnok falde til jorden ;)
Lagkagen kan desværre ikke roses for sin skønhed, men den er hjemmelavet, gammeldags og med nyplukkede brombær! Mmmm…
Dagen har stået på teenage-familie-fødselsdag, brunch og senere cacao med – traditionen tro – 
pyntede gammeldags boller og… ja, den usmukke kage.
Vejret har været formidabelt og jeg… er bare træt nu…

Kusiner og fætre

Lille nye Storm
Tak for besøget :)