I dag har været en dyster dag
– både udenfor og på nettet. Over hele verden sørges der over Steve Jobs – og jeg sørger med. Ikke sådan at jeg sidder og græder, men jeg kan mærke det rører mig. Jeg synes det er så tragisk vi har mistet en mand, der har sat et uvurderligt aftryk på verden. Jeg føler at et godt menneske har forladt os alt, alt for tidligt.
Sådan har jeg det med mange kendte når de er døde i en tidlig alder. Det er som om man kender dem en lille smule, hvis man føler man forstår dem og hvis de besad evnen til at betage én… Janis Joplin, Marilyn Monroe, Prinsesse Diana, Steve Irwin, Michael Jackson og Amy Winehouse.
Jeg tænker især på dem der efterlader sig børn. Uanset om man er kendt eller ej… det må bare være det værste der kan ske for et barn…
Ja, og så springer jeg direkte videre til det overfladiske: Tøj!
Sjovt, som det bliver ligegyldigt når man sætter alting i perspektiv, ikke?
Og så kan det alligevel muntre én op.
Nå, men det var de strømper… Jeg blev inspireret af fine Vivvi til at sætte dem sammen med jeanskjolen. Og ja, hun ser altså virkelig meget fiksere ud end mig. Kan se jeg overså detaljen med ikke at trække dem helt op over knæet, så jeg er altså lidt klump-benet ;)
Og nu har jeg lovet drengene at vi skal se film og spise popcorn! Ses :)
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Græd ikke fordi det er forbi
men smil fordi det skete!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :