Når de fine lysebrune skovvenner kommer på besøg en tidlig morgen, så ved jeg hvorfor jeg bor her. Også selvom de æder alle mine roser, det bedste fra køkkenhaven og de flotte røde æbler.
Dagens ord:
You will never have this day again.
So make it count.
♥ ♥ ♥
Én eller anden, forklar mig – hvordan man kan finde det nødvendigt at skyde sådan en fyr her…? Lige nu er de bare ekstra nuttede. Der er to af denne kaliber, der slås om hvem der må bestemme over skoven lige uden for vores vinduer. Beklager den grumsede billedekvalitet – men nyt kamera og mere stillestående dyr er påkrævet ;)
Dagens ord:
Joy does not simply happen to us.
We have to choose joy
and keep choosing it every day.
♥
Så er der besøg af de 3 hvide bagdele igen. Jamen, ER det ikke bare fantastisk at der bor sådan nogle fine væsener lige her? Jeg kan se på dem i timevis. Elsker når de tygger fyrnåle. Og når de står helt stille og stirrer på mig – og åbenbart vurderer at et kamera ikke er det samme som et gevær – og derfor bare gumler videre…
♥ ♥ ♥
Jeg tror snart de er så tamme at de kan håndfodres. De 3 rådyr der nysgerrigt snuser rundt omkring huset hver dag. Græsset heromkring er åbenbart det absolut bedste. Altså næstefter mit persille i køkkenhaven, som de havde gnavet ned til 3 mm. højde. Sammen med rødbedetoppene og gulerødderne. Se hende lige… så står hun dér med sin bette blege bagdel. Det er som om hun bevidst vender enden til. Og synes jeg er total latterlig når jeg i slowmotion kravler rundt med kameraet for at komme endnu tættere på. Og heller ikke kan gøre noget som helst ved at hun bare spiser lige nøjagtig hvad hun vil. Heldigt for hende at hun ser SÅ sød ud ;)
Nu vil jeg i gang med julesmåkagerne. Jeg er rimelig traditionsbundet når det kommer til den slags. Eller måske kan man sige at jeg holder mig til dem der er en succes. Jeg bager brunkager og jødekager (underligt navn – men aner ikke hvad de ellers kaldes). Jeg har vist tidligere givet opskrifterne her på bloggen – men skal nok lige genopfriske dem, hvis resultatet bliver lige så godt som det plejer ;)
♥
Excuse me while I kiss the sky
Som du nok kan se, kunne jeg ikke gå udenfor i dag. Vi var omringet af “de små grå” fra skoven. Flokken er nu på 5 og de er enige om at det bedste mad vokser lige omkring huset. Og jeg holder skarpt øje med at de ikke spiser mine hortensia, som (underligt nok) står med store grønne knopper.
Hver gang jeg åbner døren for at fortælle dem at de roligt kan blive her, da vi er de eneste i miles omkreds der ikke sidder parat med et jagtgevær – så forvandles de til hvide bagdele der hoppende forsvinder mellem træerne. Derfor bliver vi inde, når de er på besøg – og nyder dem gennem vinduerne. Og griner lidt af deres store uldne ører, sorte næser og kamel-lignende munde, når de tygger ;)
♥
Tak for besøget :)