Jeg tror snart de er så tamme at de kan håndfodres. De 3 rådyr der nysgerrigt snuser rundt omkring huset hver dag. Græsset heromkring er åbenbart det absolut bedste. Altså næstefter mit persille i køkkenhaven, som de havde gnavet ned til 3 mm. højde. Sammen med rødbedetoppene og gulerødderne. Se hende lige… så står hun dér med sin bette blege bagdel. Det er som om hun bevidst vender enden til. Og synes jeg er total latterlig når jeg i slowmotion kravler rundt med kameraet for at komme endnu tættere på. Og heller ikke kan gøre noget som helst ved at hun bare spiser lige nøjagtig hvad hun vil. Heldigt for hende at hun ser SÅ sød ud ;)
Nu vil jeg i gang med julesmåkagerne. Jeg er rimelig traditionsbundet når det kommer til den slags. Eller måske kan man sige at jeg holder mig til dem der er en succes. Jeg bager brunkager og jødekager (underligt navn – men aner ikke hvad de ellers kaldes). Jeg har vist tidligere givet opskrifterne her på bloggen – men skal nok lige genopfriske dem, hvis resultatet bliver lige så godt som det plejer ;)
♥
Excuse me while I kiss the sky
Hvor er hun sød – selvom hun spiser din køkkenhave. Det er da lidt hyggeligt med dem i haven synes jeg (som ikke har et problem ;o)))
Ja – hun er virkelig sød. Og det er hyggeligt de kommer så tæt på huset :)