Yndlingssalaten igen igen

Ceasar salad

Jeg ved det godt. Jeg har vist dig denne salat før. Men jeg elsker den højt. Og hvis du ikke har prøvet den endnu, så er det på tide. Jeg lover dig du bliver populær ;) Her har jeg lavet den med soya-marieret kyllingefilet til. Åh – så godt!

Her er hvad du skal bruge til en super
C E A S A R   S A L A D

1-2 stk. Romaine salathoveder, alt efter størrelse.
Eller anden kraftig salattype, da dressingen er tung og salaten helst ikke skal klaske sammen ;)

HVIDLØGS-CROUTONER
4 fed hvidløg
1/2 dl. olivenolie
1/2 tsk. salt
Brød efter behag (ca. 2 dl.)
– det kan være enten tynde tynde skiver af baguette eller terninger eller strimler af giabatta

Hvidløg og olie blendes sammen og sies. Gem hvidløg til dressingen.
Brødet blandes i olien og trækker godt.
Ristes sprøde på panden og drysses med salt. Drypper evt. af på et stykke køkkenrulle.

DRESSING
2 spsk. friskpresset citronsaft
3 spsk. mayonnaise
1/2 tsk. worcestershire sauce
5 spsk. olivenolie
1/4 tsk. salt
Kværnet peber
Halvdelen af de hakkede hvidløg fra crouton-olien
1/2 dl. friskrevet parmesan
(+ lidt mere til at drysse over salaten til sidst)

Bland/pisk det hele godt sammen.

Bland salat og dressing godt i en stor skål og hæld på et fad.
Drys med croutoner og revet parmesan. Og evt. kylling eller andet kød.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *