Nytårsklar?

Godtnytår1

Efter en del prøvninger af potentielle Nytårs-kjoler er jeg endt med denne smukke velour-godte fra Container. Det KAN være jeg ændrer mening i sidste øjeblik. Det ved man aldrig. Men jeg synes den er SÅ smuk. Og så æææælsker jeg jo velour ;) Den er fundet på udsalg – selvfølgelig på mit eget lager – hehe… Det er derimod ikke lykkedes mig at finde stilletter, som jeg er på evig jagt efter. Kan faktisk også meget bedre li’ at have korte støvler på, så indtil jeg finder de sande klassiske musthave-stilletter uden plateau (vil ikke være højere, altså), så må mine elskede Apairstøvletter gøre deres bedste.

I dag har vi endelig fået mere sne! DET skal fejres! Billederne her er taget før det gik løs. Vi kørte til Skagen for at blive luftet og mens vi var der tog sneen til. Min GUD, hvor var det smukt! Sorterer lige billederne, så får du dem at se :)

Godtnytår2

Container Fabrina Tunic >   By Birdie Pearl Angel >  Sneaky Fox Velvet Matte strømper >  Apair støvletter >

Is

Skål – og godt Nytår!

 

Jeg tæller ned…

Ottod'ame_oddmolly_bybirdie1

Jeg tæller ned. Ikke til jul, men til vinter-solhverv – årets korteste dag. For SÅ vender det og lyset begynder lige så stille at komme tilbage. Jeg har virkelig svært ved at klare mig med så lidt lys. Nogle dage bliver der jo ikke engang lyst. Jeg ved ikke hvad man gjorde i gamle dage, da man ikke havde elektricitet. Gik i hi? :) Det jeg bruger mest tid på om aftenen i øjeblikket er at tænde lys. Flytte rundt og arrangere. Bloklys, fyrfadslys og almindelig stearinlys, som faktisk er dem der giver det allerbedste lys. Må jeg lige indskyde et julegave-ønske der pludselig falder mig ind: Tinlysestager. Åhhh, tinlysestager. De gode antik-agtige slags. Bare et par stykker…

I dag har jeg én, nej to… nej tre… arr – ok, faktisk alle mine vinterfavoritter på :) Du ved hvordan jeg har det med lange cardigans. Kan slet ikke få nok af dem. Den her er fra Ottod’ame – og den er ubeskrivelig blød. Og så synes jeg den har sådan en fed udstråling. Den kan både virke afslappet og elegant alt efter hvad man sætter den sammen med.

Ottod'ame_oddmolly_bybirdie3

By Birdie Wood Kashmir/Silke tørklæde >  Ottod’ame Tricot cardigan (S) >  Odd Molly Icon skirt (2) >
Odd Molly Swag Tee >  Sneaky Fox kashmir-strømpebukser > Apair støvler >

Ottod'ame_oddmolly_bybirdie2

Tak for besøget – nyd dagen

Smukke, smukke Icon Skirt

OddMolly-Icon-skirt_ByBirdie2

Advarsel: Først, Odd Molly-fnidder…
Du ved hvordan jeg elsker at opdage hvordan ting passer sammen. Så ved du også hvordan jeg havde det da jeg stod foran skabet og pludselig så at den lidt ældre Odd Molly-cardigan (all-time-favourite) i dén grad matcher Icon nederdelen (Bonus-info: jeg får nederdelen på lager i shoppen igen i alle størrelser i begge farver – send mail, hvis du vil reservere: info@acorns.dk)

Jeg har altså lidt for travlt – alt for meget jeg gerne vil gøre på samme tid. Det kender du sikkert godt, ikke? Og især nu i december. Jeg må arbejde med at prioritere. Har også altid fornemmelsen af at jeg er den e.n.e.s.t.e. der ikke har købt en eneste julegave. Jeg er nu heller ikke sikker på at jeg vil være med i den disciplin hvor det gælder om at få købt alle gaver inden december. Jamen, er det ikke én af de ting der er hyggeligt ved december? Det er ligesom alle de julefrokoster der holdes i november. “Jooo – det er jo fordi alle har så mange ting i december”, bliver der argumenteret. Jamen… så er der jo slet ingen julefrokoster i december længere? Og ER det ikke dér en julefrokost skal holdes? Altså for at være en julefrokost? Nå… bare lidt decembertanker herfra. Må videre med småkagerne ;)

OddMolly-Icon-skirt_ByBirdie1

By Birdie Zebra scarf >  Odd Molly Fedden Cardigan (old)
Odd Molly Icon Skirt >  Sneaky Fox strømper >

Tak for besøget

Odd Molly Icon – Prespring 2015

OddMolly_Icon_skirt_jacket1

Begejstringen vil ingen ende tage! :) Gider du ikke læse om Odd Molly, så er du advaret nu. Dette her indlæg går nemlig nok under katagorien total Odd Molly-nørderi.
For jeg ER virkelig begejstret. OK – jeg ved godt jeg har nemt ved at blive begejstret – men her er der virkelig tale om godter. De er også i den pebrede ende, det ved jeg godt. Men hold-nu-lige-op, det er guf. Icon nederdelen er simpelthen så smuk. Og hvis du spørger mig – har den en helt perfekt længde. Lad dig ikke snyde af at den ikke sidder lige super på alle billederne. Der blæste jo en kvart pelikan i dag (typisk når solen endelig kigger frem). Den matchende Icon cardigan er et helt kunstværk. Og jeg elsker bare at den har lynlås. Begge dele er håndlavede – derfor prisen. Under cardiganen har jeg Buffet Blouse, som jo er en gentagelse af en ældre bestseller. Det er gået ret godt, synes jeg. Modellen er helt løstsiddende og simpelthen bare supersød. Behøver jeg sige at jeg er vild med at kanterne er grå. Jeg går i fuldstændig match-fnidder når jeg ser hvor fin den er til nederdelen (bær over med mig ;). Og jo – så opdagede jeg jo også lige at Chilled dunjakken også matcher både nederdel og bluse. Rungende klapsalver! Ej – sorry… Men, som jeg startede med: Jeg er begejstret :) Og så var jeg endda lige ved at glemme den bedste opdagelse i dag: Strømpebukserne! Kashmirstrømperne fra Sneaky Fox i den sort-melerede farve matcher nederdelen fuldstændig. Tjuhej, hvor det går :))

OddMolly_Icon_skirt_jacket2

OddMolly_Icon_skirt_jacket4

OddMolly_Icon_skirt_jacket3

Det har jeg på:
Odd Molly Chilled Jacket (2) >  Odd Molly Icon cardigan (2) >  Odd Molly Buffet Blouse (1) >
Odd Molly Icon skirt (2) >   Sneaky Fox Love You Kashmir-strømpebukser >   Apair støvler >

Tak for besøget

 

Hvem er du egentlig?

10Feet_jakke_Heimaey1

I et af mine tidligere liv var jeg hippie. Jeg har også været en rigtig dame. Sådan én af dem der altid er nydelig med velsat hår, stiletter og lange lakerede negle. Jeg har også været landmand med en stor gård og marker og malkekvæg. Og jeg har været indianer. Og en græsk kvinde på Rhodos. Og en mand i Congo. For mange mange liv siden. Måske…. for jeg ved det jo ikke. Jeg har bare en dyb følelse af at have været der. Og oplevet flere liv.
For nogen vil det være det rene vrøvl at forestille sig at vi har levet før. Mange, mange gange. Oplevet, følt og lært. Jeg kan ikke sige præcist hvad jeg tror. Måske er det bare et ønske om at vi ikke kun har dette ene liv. Og at alting før og efter det er… ingenting… Hvor kommer alle ens tanker, følelser og idéer fra? Findes intuition virkelig eller har vi en sans, vi ikke bruger? Og jeg kunne blive ved med spørgsmål…
Hvad tror du?

10Feet-jakke_mulberry_

Det har jeg på:
Heimaey tørklæde >  10 Feet jakke >  By Birdie ring >
Mulberry taske >  Sibin Linnebjerg nederdel >  Sneaky Fox strømper >  Apair støvler >

Hav en fabelagtig fredag

En fiks lille blondesag

Copenhagen-luxe-cardigan-by-birdie-scarf-4

Jeg er tøj-nørd. Jeg ved det. En sjælden gang imellem bliver jeg mættet. Men der går ikke særlig lang tid før jeg er nem at imponere igen. Som med denne lille fikse cardigan med blonderyg, for eksempel. Det er også én af de ting, jeg har haft svært ved at vænne mig til. Blonder på ryggen? Jamen, hvad skal man så lige have under? Man kan jo se igennem! Slet ikke fikst. Jooo – jo – for dén her blonderyg er nemlig ikke særlig gennemsigtig. Og på den her årstid har man nok ligesom også lidt mere end en bh under alligevel.
Jeg er vild med den cardigan. Simpelthen. Det er lige præcis sådan en enkel ny ting, der skal til for at peppe noget gammelt i skabet op. Her har jeg sat den sammen med en ældre Odd Molly nederdel (som jeg helt havde glemt jeg havde – shhhh) – og forestiller mig at den også er super over en kjole eller til jeans. Og så synes jeg den er rørende billig. 449 kr. Måske er jeg hærdet af de noget højere Odd Molly priser – men der ER da billigt, er det ikke? Du kan finde den lige her >
Tørklædet er 100% silke og fra By Birdie. Det hedder Bano Container og har de mest fantastiske intense farver. Der er lige ét tilbage – du kan se det her >

Copenhagen luxe cardigan by birdie scarf 1

Copenhagen-luxe-cardigan-by-birdie-scarf-2

Copenhagen-luxe-cardigan-by-birdie-scarf-3

Apair

ELSKER mine spidse Apair støvler fra sidste vinter. De kommer simpelthen aldrig til at forlade min garderobe. Jeg har set de har nogle tilbage nedsat her >

Tak for besøget :)

The beautiful Hoodie

OddMolly_Container3

I dag er jeg fyldt op af så mange tanker at jeg har det bedst på overfladen. Kender du det? Det duer ikke rigtig at tale. Eller skrive. Stilheden er bedst… Åhh, så godt det er med weekend. Endda en af dem hvor planerne kun omfatter ridetur og zoobesøg ;)

Dagens ord:
My heart is at ease
knowing that, what was meant for me
will never miss me
and that what misses me
was never meant for me.

OddMolly_Container2

OddMolly_Container1

Det har jeg på:
Odd Molly Volcanic Hoodie (2) >  Container Fatima skirt >  By Birdie Ti Amo silketørklæde >
Sneaky Fox kashmir strømpebukser >

Happy weekend :)

 

Healet og happy

Container_strik_nederdel1

Midt i den dundrende hovedpine sidder jeg lige her og er happy. Jeg er nemlig lige kommet hjem efter at være blevet healet. Og siger det dig intet – eller tror du ikke på det… Så vær glad. Vær uendelig glad. For så har du ikke brug for det.
Undskyld jeg ikke skriver mere – men jeg trænger sådan til at lukke mine øjne. Vender endnu gladere tilbage. Godnat fra (igen) regnfulde Nordjylland. Jeg vil lige tilføje at hovedpinen ikke er kommet fordi jeg er blevet healet. Den har været der i flere dage og er lige så stille ved at fordufte ;)

I dag har jeg indviet den lækre tykke strik fra Container kombineret med den skønne blondemønstrede top-elastiske nederdel – også fra Container. Dejligt lunt og superbehageligt.

Dagens ord:
Don’t be afraid to change.
You may end up losing
something good,
but you’ll probably end up
gaining something
so much better.

Container_strik_nederdel2

Det har jeg på:
Container Elita Knit (S) > Container Fatima Skirt (S) > Sneaky Fox Jennifer uldstrømpebukser >
Ilse Jacobsen gummistøvler

Tak fordi du kiggede forbi :)

Jeg savner mine farver

OddMolly_Absentee_1

Det er lige gået op for mig. Jeg ved ikke hvordan jeg kom til at tænke på det. Men pludselig sad jeg bare og så på lærredet og penslerne og den store kurv fyldt med akrylfarver. Og så dukkede alle de billeder, jeg har gemt i hovedet (og en mappe på computeren) væltende frem. Hvornår mon jeg får tid til at male igen? Lige bortset fra at jeg bliver vildt hysterisk og nok ikke særlig behagelig at være sammen med, når jeg maler – så savner jeg altså min farver. Jeg savner den umiddelbarhed. Det der sker lidt af sig selv på lærredet. Det som bare… bliver til. Og som jeg skal anstrenge mig helt vildt for at lade være. Det er dét, der for mig er kunsten.
Jeg tror jeg aftaler med mig selv at jeg holder efterårsferie i weekenden. Ja. Det gør jeg. Og SÅ maler jeg!

Hov, forresten – glemte det næsten i mine male-drømme-tanker… i dag har jeg den Absentee dress fra Odd Molly på. Og apropos farver, så har den bare den lækreste lille farve. Og den skønneste afslappede facon. Odd Molly har næsten normaliseret deres størrelser (eller har jeg taget på?) så jeg har den i str. 2 ;)

OddMolly_Absentee_CPHLuxe1

OddMolly_Absentee_ByBirdie_TiAmo_CPHLuxe1

OddMolly_Absentee_2

Det har jeg på:
Copenhagen Luxe cardigan >  Odd Molly Absentee dress >  By Birdie Ti Amo tørklæde >
Sneaky Fox uldstrømpebukser >

Tak for besøget :)