december22-1

Mig og mine yndlingting: Odd Molly Sparkling Jacket >  Garcia tanktop >  Cream Jogg jeans >  Apair støvler >
Og så selvfølgelig mit fine cedertræ med julelys

Jeg ved ikke om det har noget med alder at gøre. Jo – det har det jo nok. Jeg bliver bare mere og mere opmærksom på hvilket tøj, jeg gider at have på – og hvilket jeg ikke gider. Er det ikke behageligt, så har jeg taget det af i løbet af 10 minutter – og modsat… så flytter jeg ind. Og så går det som med en sang-forelskelse. Jeg går i det HVER dag! Eller næsten. Og kombinerer det på alle mulige måder. Som f.eks. de her bukser. Jeg er helt vild med dem. Og kan allerede se en milliard kombinationsmuligheder. Og jeg har altså kun haft dem siden i går.

Det værste der er er sket i forhold til tøj, er at jeg ikke kan holde ud at have bh på længere. En gang imellem tvinger jeg mig til det – hvis jeg eks. skal have en ekstra pæn kjole på. Så ser det bare lidt pænere ud at min beskedne barm sidder “rigtigt” og ikke flader helt ud. Men ellers er jeg blevet stor fan at at gå bh-løs. Kunne slet ikke forestille mig det for bare et år siden. Men nu går det virkelig godt. Og når jeg så har noget på, hvor man kan faktisk kan se om man har bh på eller ej – så har jeg fundet en fin sag – en næsten udholdelig blondeting fra Femilet.

Nå – nu vil jeg pakke lidt flere gaver ind og passe de sidste åbningstimer i showroom inden juleferien.
Nyd december derude – og rigtig vidunderlig Jul til dig – hvis jeg ikke får sagt (skrevet) det inden :)

Dagens ord:
You can’t always be strong
but you can always be brave

♥  ♥  ♥

 

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *