Detaljer, nye yndlingsstøvler og planlægning

oddmolly-gustav-maison-apair-1

Jeg kan huske for nogle år siden, var der én der spurgte mig hvordan jeg planlagde mine tøj-indkøb til den kommende sæson. Wauw – tænkte jeg! Sikke et fantastisk spørgsmål! Det der trickede mig var, at jeg aldrig havde vidst at man kunne det. Altså planlægge den slags. Det er sikkert mig der er helt mærkelig her. Jeg kan ellers godt lide at planlægge. Altså i små doser. Sådan noget med at vide, hvad vi skal lave at spise til aften i morgen og den slags. Det er faktisk en sand stress-reducer hos mig. Men at planlægge hvilket tøj, jeg vil købe til mig selv i næste sæson. Det tror jeg simpelthen ikke jeg kan. Og samtidig med jeg sidder og skriver det her, så tænker jeg – hallo! hvad er det du siger… du køber ind til en hel forretning og er altid – som i altid – mindst et halvt år fremme i planlægning. Jojo – men det er jo ikke det samme som at vide hvad jeg selv har lyst til at gå i.

Nu sidder du nok og tænker – jaja – men kom nu til sagen – hvad svarede hun så hende der spurgte om det med planlægningen.
Jeg svarede ganske enkelt: Jeg planlægger ikke. Jeg udvælger nøje styles jeg kan li’. I mange tilfælde næsten elsker. Og her bliver jeg altså nødt til at tilføje noget mere: Der er to muligheder når jeg ser et stykke tøj eller fodtøj, jeg kan li’. Enten er jeg vildt overrasket over hvor lækkert det er – og hvor godt det er tænkt, designet, farvesammensat el. lign. Eller også er det: “det er perfekt – det kan ikke blive bedre. Det er ultimativt den bedste ….. jeg nogensinde her set”. Som med kunst: Jeg skal imponeres. Og uden at lyde opblæst, så skal man bare ikke stå med fornemmelsen af at det kunne man have lavet lige så godt selv. Jeg vil betages af motivet, teknikken og idéen.
Nåh – det var endnu en sidevej. Jeg er tilbage igen.
Og svaret er: Jeg finder tøj og sko, jeg betages af. Det kan være farven, formen, pasformen og/eller – især – detaljerne. Og når man så finder den slags, der lige præcis falder i ens smag, så sker det magiske at det også (næsten) altid passer sammen. Mange gange kan det også bare være én helt vild fed ting – eks. en jakke – der bare løfter alt hvad man sætter den sammen med.
Forstår du hvad jeg skriver? Jeg kan se det løber af med mig i dag :)

På billederne her kan du se hvad jeg mener. Lur lige detaljerne i blusen og i jeansene. Og mine nye ruskindsstøvler. Yndlingsstøvlerne. De er perfekte i al deres enkelhed. Sidste detalje, man ikke ser så godt på billedet da den er under Odd Molly blusen, er en top fra Storm & Maries nye undertøjsserie. Den vil jeg gerne anbefale. Jeg tror faktisk aldrig, jeg har haft en top der er så lækker. Og det er ikke løgn – man kan faktisk ikke mærke man har den på (troede ikke det fandtes) Der er links til de enkelte styles under billedet.
PS. de vildt fede og vildt behagelige jeans er på udsalg ;)

oddmolly-gustav-maison-apair-2

Gustav jakke >  Odd Molly bluse >  Storm & Marie top >  Maison Scotch jeans >  Apair ruskindsstøvler >

♥ ♥ ♥

 

2 kommentarer

  1. Ulla Søgaard

    Hej Annette. :)
    Hvordan er de her jeans i størrelsen? :)
    Hilsen Ulla

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *