Når bare det er strikket, hæklet og broderet

Alt er godt.
Når bare det er strikket, hæklet og broderet.
Her er jeg i mit nye forårsyndlingssæt. Det har bare det hele.
I går til et leverandørmøde, hørte mig selv sige: “Jeg er SÅ taknemmelig for at jeg stadig kan begejstres over tøj”.
Det lyder måske lidt overfladisk og tomt at sige sådan noget. Og det kan jeg egentlig godt forstå, hvis der er nogen, der tænker. Men for mig, er det faktisk stort. Det er noget, der er med til at give dagene værdi.
“Beauty has a purpose”… Skønheden har en funktion. Et udtryk. En mening. Som i kunst. Stop mig, hvis jeg bliver for højtflyvende. Men jeg synes bare der er SÅ meget at bekymre sig om i denne verden. Og hvis vi skal sætte os ned og græde over det hele – og lade ulykker, ondskab og ligegyldighed fylde alt. Hvor er der så plads til lyset, lysten, kærligheden og skønheden…?

Gustav broderet armyjakke >>   Odd Molly strikket/hæklet kjole >>

♥  ♥  ♥