Dagens Molly’er og stille tanker

OddMolly_Birkenstock_Rayban1

Jeg er stille i dag. Helt stille. Jeg kan godt smile og nyde juni måneds sidste dag. Men indeni føler jeg mig skrøbelig og usikker. Jeg har givet en svær besked. En der var nødvendig fordi jeg er ved at ændre min fremtid. Jeg har taget et valg, der har tvunget mig til et fravalg. Jeg glæder mig og er ked af det på samme tid. Kender du det?

Dagens ord:
Be careful with your words.
Once they are said,
they can be only forgiven
not forgotten.

OddMolly_Birkenstock_Rayban4

OddMolly_Birkenstock_Rayban2

Det har jeg på:
Odd Molly Colbert Dress >, Biteback Jeans jakke > og Swag long tank >
Birkenstock slippers >  Rayban Aviator > 

Tak for besøget

Odd Molly FW14 – favoritter

54806f

Pookie jacket >

 

Jeg har det næsten som om jeg har tømmermænd… Siden torsdag eftermiddag, har meget af min tid handlet om at få min computer vækket til live igen.
Endelig – lørdag nat – efter lange køreture, harddisk-udskiftning, ram-tilføjelser og ved hjælp af indtil flere ekstremt computer-kyndige mennesker – er jeg og Mac’en nu kørende igen. Pyyyha – nu skal jeg bare have genskabt alle mine data (Sikke et arbejde når man tager så mange billeder, som jeg gør) men HURRA! Det er som om jeg har fået en helt ny computer :)

I mellemtiden er der åbnet for forudbestillinger på Odd Molly’s anden del af den første efterårskollektion. Hvis du synes deres kollektionsnummersystem er forvirrende, så er du ikke ene ;)
Men der er ellers godtnok nogle fine ting med i denne del, synes jeg. Deres strik er virkelig godt – og skindjakken… suk… er det ikke bare verdens fedeste skindjakke?

Du kan se hele kollektionen her >

54870f

Feel real sweater >

 

54851f

Crispy cardigan >

 

Tak for besøget

 

En lille smule guld

Rayban_OddMolly_XO_1

Uha – sikke en gyser! Når ens vigtigste redskab – både arbejdsmæssigt og i fritiden står af, så kan man godt rammes af en lille smule panik. I går stod min iMac af. Hvilken katastrofe. Jeg har nu kæmpet i mere end 12 timer – og det er ikke lykkedes mig (eller mine meget dygtige hjælpere) at finde ud af præcist hvad der er sket. Men kuren er en ny harddisk. Og det er altså ikke en nem sag, skulle jeg hilse og sige. Ikke når man er så designeragtig og pæn, som en en iMac, forstås ;)
Så nu sidder jeg her og har låne-hugget en computer, så jeg kan vise dig mine sidste to – ifølge mig selv – ret gode køb… Nye solbriller fra Ray Ban. De er fantastiske! Et friskt pust. Guldstel og lysende blå glasfarve. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige… jeg er bare vild med dem. Og det samme kan jeg sige om toppen fra XO. Jeg elsker det print. Punktum. Og så selvfølgelig den underskønne hæklede Odd Molly-drøm af en nederdel. Har jeg sagt før at der er noget jeg flytter ind i for sommeren? ;)

Rayban_OddMolly_XO_2

Rayban_OddMolly_XO_4

Rayban_OddMolly_XO_5

Rayban_OddMolly_XO_6

Rayban_OddMolly_XO_3

Det har jeg på: XO tank top >  Ray Ban Aviator solbriller >  Odd Molly Bambina skirt >
Mulberry taske >  Birkenstock guld-slippers >

Tak for besøget

 

 

50 shades of green

Green_Container6

Jeg elsker grøn. Alle nuancer af grøn. Dyb blågrøn, støvet grøn, frisk gulgrøn, helt svag olivengrøn – og dildgrøn, ikke at forglemme… Og selvfølgelig er dagens kjole også grøn. Det er én af den slags kjoler man bare hopper i – og så sidder den helt perfekt og – vigtigt! – føles helt perfekt. Tyndt, men alligevel tungt jersey, som bare falder godt.

Her står jeg midt i mandens køkkenhave-projekt, som må siges at gå ret godt. Vi har allerede høstet salat, radiser og massevis af krydderurter. Og nu er det vist ved at være på tide at tjekke om kartoflerne er klar.
Nåhhh – jeg vil tøffe videre ud i den helt stille aften og nyde solnedgangen med et mega krus latte. Og en lillebitte biscotti. Måske kan man finde bare ét modent jordbær også…

Green_Container3

Green_Container2

Green_Container4

Green_Container5

Green_Container1

Det har jeg på: Container Carmella dress >  Icon smykke >

Tak for besøget

 

Golden days

YellowFerry1

Jeg er gennemtræt. Kender du det? I går var vi inviteret til en fantastisk aften i selskab med familie og venner. Uhhh – så godt! Champagne, rødvin og de mest spændende ting, jeg nogensinde har smagt fra en grill. Det blev ret sent og med mange timers kørsel – og (endnu) en tur i zoo i dag, er jeg godtnok godt brugt.
Jeg kan desværre ikke dele billeder fra vores vildt hyggelige grillaften i går. Det er jo ikke alle der elsker nettet ;) Jeg vil i stedet vise dig én af sommerens bedste kjoler i gyldent selskab. Sådan en fed casual kjole synes jeg godt kan tåle lidt pynt. Så frem med det gyldne tilbehør. Sko, smykker, taske. Perfekt lige nu. Og er man blevet lidt solbrun – jo bedre :)

Det var alt fra solnedgangen for i dag. Håber du nyder de bedste sommerdage lige så meget som mig ;)

YellowFerry6

 

 

YellowFerry2

YellowFerry4

YellowFerry5

Det har jeg på: Yellow Ferry Lilling kjole > Birkenstock guldslippers >
Ralph Lauren og Julie Sandlau guldsmykker

Tak for besøget

 

Summer dreaming

Airbb_1

Kender du Airbnb?
Et total genialt koncept hvor du kan leje boliger fra private over hele verden. Og der er virkelig bare de fedeste steder. Jeg er fuldstændig svømmet hen i fantastiske træhytter og huse på stranden…. suk suk suk.

Se den mest populære wishlist her >

Airbb_2

Airbb_3

Airbb_4

Airbb_5

Airbb_6

Alle billeder er lånt fra Airbnb

Tak for besøget

 

 

 

Odd Molly Bambina Dress

OddMolly_Bambina2

Ja, så blev jeg lige overbegejstret igen… og overrasket. Jeg har lige fået den smukke Bambina kjole fra Odd Molly med posten. Den er altså virkelig lækker! Og det er som om Odd Molly har hørt min ønsker… Darlingen er jo udstyret med underkjole. Wow! Endelig! Og hellange ærmer. Fuldent! Den er ikke stor i størrelsen. Nærmere lidt lille i det. Jeg bruger tit str. 1 i Odd Molly’s hæklede og strikkede kjoler, men denne her passer jeg altså i str. 2.

OddMolly_Bambina1

Det har jeg på: Odd Molly Bambina Dress > / LaidbackLondon slippers

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

– og nyd så lige denne… ;)

 

Tak for besøget og rigtig god weekend

 

Med vinger og krølle på halen

Havpegasus2

Jeg anser ikke mig selv for specielt materialistisk. Alt hvad jeg har omkring mig, kan jeg i princippet undvære. I princippet, altså. Men der findes nogle ganske få ting, som gør mig… ja, bare glad… når jeg ser på dem. Skønhed har et formål. Hvis du spørger mig. Og som du nok ved, synes jeg den største skønhed udspringer fra naturen. Træerne, de vilde blomster, dyrene… Og kombineret med fantasi, en fantastisk kunstnerisk sans, lidt humor og en perfekt teknik, så har man det ultimative kunstværk.
Og nu er han er min. My precious. En ægte Havpegasus. Bragt til verden af Henrik Vilhelm Voldmester. En gave fra min skat, som var blevet træt af at høre på “Jeg skulle have købt ham da jeg så ham. Nu finder jeg ham aldrig. Sådan er det med kunst. Man skal købe det når man ser det. Ellers er det tabt forevigt – og man glemmer det aldrig”.
Hvis man kan elske en lille tung og lidt kantet havfyr med vinger og krølle på halen, så gør jeg det.
Jeg har lyst til at tage ham med overalt. Han er så nem. Står bare der og er glad.

Har du lyst til at læse mere om den fantastiske kunstner og se flere af hans værker, kan du besøge hans hjemmeside her >

 

Havpegasus3

Havpegasus1

Havpegasus4

Havpegasus af Henrik Vilhelm Voldmester >

Tak for besøget

 

 

 

Kjoletid

YellowFerry_Lilling2

Frihed. Frihed. Åh, Frihed.
Sidst på dagen at kunne hoppe i bikini og sommerkjole med håndklæde og kamera under armen – og så afsted til stranden.
Der var ubeskriveligt derude i dag. Jeg vælger næsten altid en strand jeg ved jeg kan have næsten for mig selv. Mest fordi jeg elsker stilheden.
“Altså du kommer jo aldrig i vandet. Er du klar over hvor koldt det er?”
sagde manden, da jeg ringede ham op på vejen. Jeg svømmede faktisk i lidt mere end en halv time. Vandet var amazing. Helt klart og slet ikke koldt. Hvis du nu forestiller dig at jeg ikke har bevæget mig i et helt år – så kan du muligvis også forestille dig hvordan mine arme føles nu… jep… spaghetti-agtige :)

Og så til kjolen…. Mmmmm  – en super super lækker, luftig batikstribet godte fra Yellow Ferry. Hun hedder Lilling og er onesize – og du kan finde hende her >
Perfekt kjole til en varm sommerdag – og vildt fed lidt mere pyntet – eks. med gyldne kæder og bling bling sandaler ;)

YellowFerry_Lilling3

YellowFerry_Lilling5

YellowFerry_Lilling4

YellowFerry_Lilling1

Det har jeg på: Yellow Ferry Lilling kjole >

Tak for besøget