Vi sagde farvel til vores hyggelige overnatningssted Bouchard i Newport (som jeg helt sikkert vil anbefale :) kørte til Woods Hole og tog færgen til Martha’s Vineyard. Sikke et sted! Havde vi vidst den lille ø havde så meget at byde på, havde vi afsat meget mere tid der. Det er virkelig som at befinde sig i et parallel-univers – lidt som at gå rundt i en eller anden form for Disney-park, bortset fra det hele selvfølgelig er virkeligt… Og så så vi for første gang nogensinde Alpaca-lamaer her > Sådan et par stykker MÅ man da have som kæledyr! :)
Og i dag har vi så besøgt to store outlet-byer. Ja, jeg kalder dem byer, for center er underdrevet. Vi er bare HELT fyldt op med oplevelser – og pizza og rødvin ;)
Nu er vi så landet på turens absolut hyggeligste og mest gennemførte værelse hos Captain Stannard House, som jeg i dén grad anbefaler! Kommer du nogensinde på disse kanter, kan jeg kun opfordre til at tage en – eller måske flere – overnatninger her :) Dette er et rigtig “feel-good”-sted hvor alt til mindste detalje bare er i orden!
Nu skal jeg forsøge at pakke min kuffet til vi rejser hjem i morgen… over and out from over here…
![](http://3.bp.blogspot.com/-wPPdmcusK-0/TdBujOoRw9I/AAAAAAAAE1o/lQMiNFN8iSc/s1600/S%25C3%25B8ndag4.jpg)