Jumble, Sigh og et spansk tip

Endelig fredag!
I dag ved jeg bare at jeg kommer til at drukne i arbejde, 
men hvad gør det når man ved at man har weekend bagefter? 
Ovenikøbet én af dem hvor jeg (næsten) selv bestemmer hvad jeg vil 
– så derfor begynder den med en ridetur… mua-ha-ha-haaaaa :)

Her prøver jeg en ny kombination med Jumble og Sigh. 
Ikke videre go’ da der er alpaca i cardiganen og hvid alpaca ovenpå sort bomuld… noooo good!!…. 
Ellers synes jeg at Jumble er én af de bedste ting OM har lavet i lang tid 
– også selvom ens ende bliver bred i den ;)

Se spansk tip lidt længere nede…

Rigtig go’ fredag! :)

Jumble Knit cardigan, st. 2 og Sigh Skirt, st. 1 fra Odd Molly · Basistop samt leggings fra H&M · Støvler fra Billi Bi

: :    : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :    : :
Spansk tip


Da jeg fandt ud af at jeg ikke kunne gå gennem vinteren uden de grå Heaters, fik jeg problemer. 
De er udsolgt overalt, men heldigvis havde de lige ét par tilbage hos spanske Xoxoma.
Og den webshop vil jeg gerne anbefale! Super, super service, hurtig levering 
og se lige her, hvad der er i kuverten sammen med varerne… det er da hyggeligt :)

Husk at du får 10 € i rabat hvis du køber for mindst 45 €.
Brug koden xoxomawinter2011.

: :    : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :    : :

Det troede jeg alligevel aldrig…!

Må jeg give en lille forsigtig kærlighedserklæring til det tidlige efterår…?
Ja, for indtil i år har jeg bare ikke brudt mig om det… Jeg har altid fået sådan en lidt tom og ærgelig følelse når dagene begynder at blive kortere og bladene bliver gyldne og giver slip. Det føles ligesom når en fest er ved at være slut og man stadig har lyst til at skåle og danse. Eller når man skal hjem fra den skønneste ferie som man synes først lige er begyndt. Eller… ja, ligesom alt andet hvor man ikke selv kan bestemme hvornår, hvor længe og hvordan det skal gå… 

Nøjagtig som i denne smukke sangtekst her, plejer jeg at have det:
Endnu et party endnu en fest
endnu et glas har du tømt
endnu en sommer er gået & blev igen forsømt
endnu et kærtegn endnu et kys
endnu en dans er forbi
du er stadig svimmel men uforløst indeni

Sommeren er forbi nu
& den nærmest fløj afsted
tomhændet står du tilbage & ka’ slet ikke følge med
det sortner for dine øjne
mens du stirrende står her & ser
endnu et dødt løb bli’ kørt med dig som blind passager
endnu en gang til men så heller aldrig mer’ 


C. V. Jørgensen

MEN IKKE I ÅR!
Nææææh, nej! I år er efteråret vidunderligt! Det er smukt, det er lunt og og det er stille! Det er… 
eller var det bare i går sidst på dagen, det var sådan? Lige inden den uendelige regn begyndte igen…? 
Jeg ved det ikke – men følelsen i år er i hvert fald anderledes, så hvis du har det lidt ligesom jeg plejer, så vil jeg opfordre dig til at gå en tur i skoven og NYDE det! :)

 
 

TIP: Efterårs-regnvejrs-hygge-strømper

De ultimative hjemmestrikkede hyggestrømper
Jeg vil lige tippe om nogle helt unikke strømper, som der i dag var vejr til at indvie! 
De er lune og dejlige og helt perfekte når man skal hygge indendørs :)
Jeg ved ikke hvad de hedder, men jeg kalder dem SØS DESIGN – og de kan bestilles gennem Trendsales – se her >> 
Søs strikker også de sødeste og lunende armvarmere, som jeg viser herunder.
Dem kan du bestille her >>

Suiteheart og Sweetheart

Lidt romantik på en onsdag er vel ok…?
Jeg har ikke så meget at skrive på denne regnfulde onsdag – andet end at jeg har aaaalt for travlt… – så jeg viser bare dagens outfit fra i går og “Beautiful Words” – i dag med romantisk billede ;)

Hav en super onsdag :)
Suiteheart Dress, Cancun Scarf og Heaters Leggings fra Odd Molly · Støvler fra Billi Bi

: :      : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :     : :



The only man that is worth your tears,
is the one that won’t make you cry.



: :      : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :     : :

Lovely Knit og en go’ ny nederdel

Jeg bryder mig ikke om jeans!
Alligevel øver jeg mig jævnligt i at have dem på. Jeg synes det ser godt ud med jeans og det ER jo også praktisk – MEN det er bare ikke særlig behageligt at have dem på… 
Derfor er jeg også altid på jagt efter en go’ nederdel. Og sådan én har jeg fundet nu! Den er fra Esprit/edc og fundet hos min lokale forhandler. Jeg kan ikke finde den på Esprit’s hjemmeside, men har set den i grøn hos Ellos. Det er simpelthen bare en rigtig Annette-nederdel: Casual, behagelig og med fikse detaljer :)

Hav en super tirsdag! :)

Grandmas og Lovely Knit fra Odd Molly · Nederdel fra Esprit · Bikerboots fra Mentor

Exter Knit Cardigan

God-mandag-morgen
Hermed en forsinket visning af Exter-prøvning da jeg måtte gå i seng med en voldsom hovedpine tidligt i går aftes…

Her prøver jeg Odd Molly Exter Knit og endnu en gang må jeg sige at den er meget meget flottere i virkeligheden end på produktbillederne. Det er en virkelig lækker kvalitet og mønstret er meget pænere end jeg havde forventet. Eneste minus er prisen… jeg synes faktisk den er alt for dyr. Især i sammenligning med eks. Grandmas og andre halvlange cardigans og jakker. Den er derfor afleveret hos forretningen igen, mens jeg håber på den hænger der endnu til udsalg ;))

Jeg har en str. 1 på da den er rummelig i størrelsen. 
Den matcher Mulan tunikaen helt perfekt – både pga. farven og de små kryds-broderier der er pink, 
så det var lidt svært at forklare mig selv at den ikke skulle blive ;)

Rigtig god mandag :)
: :      : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :     : :

You can’t separate peace from freedom
because no one can be at peace
unless he has freedom

: :      : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :     : :

Vandretur i Åsted Ådal

På brombærjagt
– uden brombær… desværre. Der har regnet alt for meget og det kunne bærrene ikke li’.
Men ellers en supergod (og hård) tur i bakkerne ved Åsted Ådal.
Øjjj, hvor er jeg smadret! At starte dagen med en løbetur, derefter en lang ridetur, derefter familiefrokost og så en lang vandretur og…. NU er jeg virkelig klar til at lægge mig ned ;)

God søndag aften :)

PS: Viser prøvningen af Exter cardigan når jeg har sorteret de underbelyste billeder ;)

Aktiv søndag

Godmorgen!
I dag har jeg startet dagen med at løbe mens jeg undrer mig over at det ikke bliver nemmere efterhånden… Jeg synes det er vildt hårdt hver gang og jeg er helt rød i hovedet og sveder i mindst en time når jeg kommer tilbage… er det normalt?
Nu skal jeg ud at ride og så kommer Mormor, Morfar og Mille til frokost.

Senere viser jeg prøvning af den lækre Exter Knit Cardigan

Hav en super søndag, allesammen!

Kagebage-eftermiddag

Regn og rusk og Brunsviger
I dag er der det perfekte inde-hygge-vejr og jeg har fundet en gammel opskrift frem.
Det var den min Mormor brugte når hun skulle lave fødselsdags-kagemand.
Den er helt enkel, meget børnevenlig og supergod når den er helt friskbagt! :)

Her kommer opskriften, som er en anelse justeret i forhold til den oprindelige.

: :      : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :     : :

Brunsviger

30 gr. gær
30 gr. sukker
1/2 tsk. salt
1/2 tsk. kardemomme
30 gr. smør eller margarine 
2 dl. mælk
325 gr. mel

· · · · · · · · · · · · · · · · · ·

Smuldr gær i en skål. Kom sukker, salt og kardemomme i. Smelt smør/margarine i en gryde og hæld mælken i. 
Bland det hele sammen i skålen og kom mel i. Ælt godt og stil til hævning ca. 30 min. 
Rul ud og kom i en lille bradepande eller på en bageplade og lad hæve 20-30 min. 


Remonce:
75 gr. smør eller margarine + 100 gr. brun farin + 2 spsk. mørk sirup

Smelt remoncen sammen i en lille gryde. Prik fordybninger i den hævede dej med fingrene og hæld remoncen ud over.

Bag kagen ved 220 grader i 12-15 minutter.

· · · · · · · · · · · · · · · · · ·

Ekstra børnevenlig version:
Pynt med glasur og krymmel eller flødeskum og krymmel :)

Comfortable Continental

Klassisk lørdag
Jeg er på vej ind til byen for at opdrive leggings/strømpebukser i farverne military og en mørk lilla der passer til Molly’s “dark berry”. Jeg har lige modtaget Lovely Knit fra Fina Du (anbefales! kun 3 dages levering fra New York) Cardiganen er bare SÅ fin, men jeg mangler lidt til at matche den farve. Nogen der har tips??

Og så skal jeg købe ind til familie-frokost. Vi får bla. besøg af Mille i morgen. 
Spændende at se om kattene falder om at skræk ;)

I dag har jeg fundet de gamle klassikere frem fra skabet.
Continental Dress, som sidste vinter indgik i kollektionen – vist for 3. gang. Og efter min mening i den flotteste udgave nogensinde – den med rosen på ryggen. (Jeg leder stadig efter én i military i str. 1) og Lux wool leggings også fra sidste år. Under kjolen har jeg en ældgammel Rosemunde silke-underkjole og på fødderne støvler med lynlås i hælen fra Billi Bi.

Hav en fantastisk lørdag, kære læser :)

: :      : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :     : :








Because someone doesn’t love you 
the way you want them to, 
doesn’t mean they don’t love you 
with all they have.








: :      : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :     : :