Jeg vil endnu engang sige tak til alle jer der har skrevet på mit indlæg om mit kommende farvel til min sorte skat. Det hjalp mig på vej til en afklaring.
I dag har jeg haft travlt på arbejde og dermed har tankerne om i morgen ikke haft plads. Men da jeg kom hjem, tog jeg Vinur med på en lille tur i skoven. Han tøffede lige så stille efter mig og spiste alt det friske græs der lige er spiret frem. Og da han stod der og gumlede og jeg sad og så på ham – så kunne jeg bare ikke forstå at han ikke skal være her mere. Det føles bare så forkert. Hvordan kan sådan et dyr have så meget vilje, at det på trods af smerter og mangel på kræfter, alligevel følger trofast med…?
Og kender du det, at når der er nogen man kender rigtig rigtig godt – så kan man næsten ikke beskrive hvordan de egentlig ser ud…? Når man kender nogen rigtig godt, er det kun det indeni man ser og mærker… Jeg tror det er derfor jeg har så svært ved at se og acceptere at sygdommen har sat sine tydelige tegn. Jeg ser ganske enkelt på ham som den dejlige ven han er og altid har været!
Som du kan forstå, kæmper jeg stadig med at overbevise mig selv om at det er det eneste rigtige at aflive Vinur. Jeg har dog besluttet at være med hele vejen – og at jeg kan mærke at jeg godt kan gøre det. Og måske først dér kan jeg også endelig forstå det…

“Højt at flyve – dybt at falde…”
Her kommer lige et totalt sceneskift.
Jeg står desværre i den forfærdelige situation at jeg skal sige farvel til en meget kær og elsket ven – min dejlige islænder Vinur (ven på islandsk).
Han har været syg i over et år og nu kan han ikke holde til at være her mere.
Han skal afsted på torsdag og jeg sidder her med et tastatur helt vådt af tårer.
Jeg ved det er det bedste for ham – og det er dyrlægen der har taget den endegyldige beslutning. Men hvor er det dog hårdt! Mennesker er ikke beregnet til at regere over liv og død på den måde.
Jeg er klar over at dette er en meget lille ting set i det store perspektiv og at det “kun” er et dyr. Men følelser kan som bekendt ikke kontroleres af fornuft.
Hvordan siger man farvel til ens kæreste ven fra dyreverdenen på en ordentlig og værdig måde?
Jeg har en veninde der har lovet at være hos ham og forsøge at gøre ham tryg når dyrlægen skal give ham den sidste sprøjte. Hun siger at det ikke skal være sådan jeg skal se ham for sidste gang.
Men jeg er bare sådan i tvivl…