Total casual

Casual1

Ingen makeup. Ingen BH. Casual hele vejen igennem. Åhhh, så godt det er en gang imellem.
Jeg har fået en ret stor svaghed for 5Preview – og har her sweatshirt-versionen af den fede t-shirt på.
Total behageligt og ret hyggeligt outfit.
I dag har jeg både nået at være på ridetur og på planteskole. Jeg har set på kunst og spist på café. Og gjort hele huset rent. Orrrk, hvor er jeg træt. Manden er heldigvis kommet hjem og nu er det bøffer på grillen… mmmm…

Lige nu er min største luksusbekymring, hvad jeg skal få lavet ved frisøren i morgen. Altså ud over at få klippet spidser. Jeg bliver jo ved med at tænke lidt på det dér med at få klippet pandehår. Alle siger jeg kommer til at hade det, men jeg kan ikke rigtig komme fra det. Jeg skal i hvert fald have en masse lyst i. Dét trænger jeg til!

Det var alt fra mig i dag. Kig ind i morgen og se sommerens smukkeste sandaler ;)

Casual2

Dagens1

Det har jeg på:
5Preview sweatshirt / Stylebutler t-shirt / Odd Molly Wallpaper pants / Birkenstock slippers

Tak for besøget

En dag i Påsken…

Dagens

Halløjsa! Nyder du Påskedagene? Jeg gør. Selvom de flyver afsted. I går var vi (igen igen) i Aalborg Zoo. Jeg bilder mig ind at den smukke tigermor sørger. Jeg synes jeg kan se det på hende. Det kan godt være det ikke er noget særlig mange går op i. Men vi har jo fulgt det lille mirakel (tigerungen Mia Mai) fra hun blev født i efteråret og til hun i lørdags døde i en tragisk ulykke. En lille ting i det store perspektiv. Men alligevel så sørgeligt. Ellers var alle andre dyr heldigvis topfriske og mine personlige favoritter, lemurerne havde fået unger ;)
I dag har jeg måttet kæmpe en kamp med min forårshjerne, som kører derudaf med en milliard idéer i timen. Jeg har bare lyst til alt! Og kan slet ikke sortere i rækkefølgen… Lige nu har jeg lyst til at designe kjoler. Jamen – for pokker da – get real?! ;)) Nå, nu kalder manden – han har lavet Påskefrokost. Uhhh, så godt!

Har du husket at deltage i Påskelodtrækningen om et gavekort på 500 kr.? Vinderen trækkes Påskelørdag :)

 

Det har jeg på i dag:
Lindex bluse / Stylebutler silketop / Odd Molly jeans / By Birdie koglekæde

Tak for besøget

Hvordan bygger jeg min garderobe op?

1

Er det ikke et godt spørgsmål? Det var Maria fra Stockholm, der spurgte. Jeg tror jeg er det, der hedder autodidakt. Hvis man altså kan være det omkring ens interesse for tøj og tilbehør. Jeg tror det er sådan, at når der er noget, der i sig selv er fedt, så bliver det simpelthen bare mere lækkert – helt af sig selv – hvis det bliver sat sammen med noget andet godt. Gav det mening?

Det, der sker for mig, når jeg køber tøj, er at jeg bliver en lille smule forelsket. Jeg sagde engang for nogle år siden: “Jaja, om ikke andet så har jeg da i hvert fald en dyr smag”. Det var dengang jeg ikke kunne gå i andet en Munthe plus Simonsen og smykker fra Julie Sandlau. Men sådan er det næsten stadig. Desværre. Nu er det bare Odd Molly, der er favoritten. Der er bare et eller andet over det tøj, der er specielt. Når man først har set det, så er der ikke andet der duer. Og det hænger altså tit sammen med at der er dyrt. Selvfølgelig også andre mærker. Jeg er især vild med flere at de nyere (og mere prismæssigt tilgængelige) mærker. Eks. Copenhagen Luxe, som jeg synes laver virkelig fede ting.

Tilbage på sporet: Når jeg vælger tøj, så er det er som regel det enkelte stykke tøj, jeg udser mig. Jeg tænker ikke så meget over om jeg har noget det passer til – det kommer på magisk vis til at ske lidt af sig selv. Ellers må jeg købe noget der passer. Det tager jeg ikke så højtideligt. Jeg tager også gerne chancer når jeg køber noget. Jeg er ikke ked af at skulle bytte noget. Eller få det rettet til, så det passer.

Noget at det, der er blevet meget vigtigt for mig de seneste år er om jeg kan lide at have tøjet på. Er det behageligt. Jeg kan ikke bære over med at noget strammer under armene eller kravler op i halsen. Eller kradser. Jeg har øvet mig i mange år på at være lidt mere konsekvent i den retning. Og det er jo virkelig næsten umuligt at give afkald på verdens smukkeste sweater bare fordi det er uld og ens hysteriske hud ligner et hvepse-angreb efter bare 10 minutter.
Svaret til spørgsmålet “Hvordan bygger jeg min garderobe op?” må altså være: “af lyst”. Ej, lød det ikke dumt? Jeg har faktisk lidt svært ved at forklare det, tror jeg. Jeg kan bare mærke når der er noget der er godt. Når der er noget, jeg ved jeg kommer til at beholde længe eller for-evigt-agtigt (For jeg jo sælge noget en gang imellem, som lige nu her ellers udtørrer min dankortkonto jo).
Hov – jeg glemmer helt noget meget vigtigt. Måske det vigtigste: Klæder tøjet mig? Fremhæver- eller skjuler det, det der er meningen? Sidder det pænt på min brede mås og/eller minibarm? Er farven god til mig? Primære – meget ærlige ven – helfigur-spejl og kamera.
Gad vide om der overhovedet er nogen der forstår noget at det her?

Jeg har tænkt mig endnu indlæg – for at dette ikke skal blive for langt (who got me started?) – hvor jeg vil fortælle om mine all times favourites. Hvorfor- og hvornår jeg købte dem (hvis jeg kan huske det) og hvorfor de er perfekte.

Her er nogle af de ting, der frister mig helt vildt lige i øjeblikket! – og nedenunder billederne, mine tanker omkring hvorfor jeg næsten ikke kan klar mig uden ;)

Springdreams

Den lange grå kjole fra Stylebutler er supergod. Dels er den neutral og en smule tidløs og så kan den sættes sammen med hvad som helst. Strikjakken er ubeskrivelig lækker. Og den matcher også bare alt. Sandalerne fra Apair er gudesmukke og jeg kan næsten bilde mig selv ind at de er praktiske fordi de er flade ;) Den hvide tunika fra Hunkydory er en klassisk darling. Matcher ALT. De blomstrede bukser fra Mosmosh er det her forårs flotteste bukser. Punktum. (De er næææsten på vej. De skal lige omkring lageret hos Lisen ;) Den her skjortekjole fra Maison Scotch er et musthave, hvis du spørger mig. Den fås ikke federe. SÅ nem at style op eller ned. Love! Espadrillos. Endnu et must. Her er et par fede i sølvglimmer fra Amust. Til sidst… min absolutte yndling: Agernhalskæden fra OP Road. Åhhh… så skøn :)

Tak for besøget – og tålmodigheden ;)

Blødt tøj med glitter

Glitter1

Det er en underlig dag. Meget sjælden, egentlig. Der hænger nemlig slet ingen Molly’er på mig :)) Hehe…
Jeg har det bløde hygge-lune-afslappede tøj på i dag. Og når det er sådan noget tøj, så må det gerne have glitter! Oh yes! T-shirten fra Stylebutler, som jeg har fundet på udsalg (udsolgt nu – men andre gode tilbud i outlet hos Drømmeliv her) har den mest delikate farve. Jeg er lidt i tvivl. Er der noget der hedder lys-orange? :) Ej, det er nok fersken. Det er den måske for lys til. Nå, men den har i hvert fald de fedeste tal af cirkelformede pailletter. I LOVE it. Og bukserne, som er ved at have noget tid (og knæ og bag) på bagen, er uld-glitter bukserne fra Rosemunde. Cardiganen er fra italienske Muccia og er lavet af ren kashmir, som jeg er en stor fan af. Det er jo nærmest magisk lunt, næsten ligegyldigt for tyndt det er (?)
Det var dagens gyldne indslag.  Nu vil jeg UD i foråret (igen)…

Glitter3Glitter2

Det har jeg på i dag:
Muccia cardigan / Stylebutler t-shirt / Rosemunde bukser / Mexicana boots / Syster P. tørklæde

Tak for besøget

 

 

Odd Molly City Campers Dress

Today5

Halløjsa, piger :)
Først… TAK for jeres søde kommentarer på mit indlæg fra i går. Det er dejligt at høre fra jer, når jeg nu ikke kan se jer ;)
I dag er en meget bedre dag! Og jeg har fået prøvet den kjole, jeg er størst fan af dette forår – City Campers Dress. Jeg har bestilt den hjem fra Lisen og prøver den her i str. 1. Jeg har altså også bestilt den grå (shhhh – I know) – men jeg kunne bare ikke vælge. Jeg prøver med hhv. Takemetoanywhere cardigan og Gofigure jacket – begge i str. 2. Der er ingen tvivl om at kjolen vil være fedest med bare ben, men synes egentlig også den er ok med leggings til. Kjolen lidt til den store side, vil jeg mene. Selvfølgelig alt efter hvor løs/stram man vi have den til at sidde. Den er altså lidt for nedringet til mig. Det gør ikke noget – for jeg synes det er skønt at kunne variere den lidt ved at skifte top eller underkjole. Her har jeg bare en almindelig sort silketop fra Stylebutler under, men forestiller mig også det kunne være flot med en anden farve.
Both thumbs up – over and out.

Today4 Today3Today1Today6Today2

Det har jeg på:
Odd Molly Merino leggings, City Campers dress, Takemetoanywhere long cardigan og Gofigure jacket /
Stylebutler silketop / Apair støvler / Mexicana støvler / By Birdie smykke

 

· · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · ·  ♥  · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · ·

Har du lyst til at tilmelde dig som fast læser?
Det gør du enten ved at taste din mail ind i feltet foroven til højre – eller via bloglovin.

Tak for besøget :)