Hvad vil DU gerne se mere af?

Mis

Kære læser!

Nu har jeg brug for at du kommer på banen :)
Jeg vil nemlig gerne høre din mening.

Hvad vil du gerne se og læse mere om her på bloggen?

Måske har du set eller læst noget spændende, som du har lyst til at dele?
Måske kender du et lækkert mærke, som jeg ikke har opdaget…?
(Eller ønsker dig mere fra nogle af dem, jeg allerede viser)
Måske sidder du og gemmer på nogle spørgsmål, som du gerne vil have luftet?
Måske ønsker du dig en laaaang udredning om… Ja, hvad ved jeg? :)

Ordet er frit!
KAST dig over tasterne :)

Tak for besøget :)

PS. Jeg bliver så glad hvis du vil melde dig til som læser (hvis du ikke har gjort det endnu, selvfølgelig ;)
Du kan tilmelde dig enten via mail lige herovre til højre, eller vi bloglovin.

 

 

Så smuk og så billig…

Fredag3

Inspireret af fine Tina, som har bloggen Home 2 Tiny klikkede jeg fluks en fiks lille sag hjem fra Lindex. Jeg forelskede mig i den med det samme. Og da jeg så prisen, overvejede jeg bare hvor mange jeg skulle komme i kurven ;) Det er da helt genialt at man kan lave så smuk og nem anvendelig en top/bluse/tunika-ting til 199 svenske kroner.

Jeg har egentlig slet ikke tid til at sidde her. Jeg mener… har du lagt mærke til at der er blevet forår? Jeg må bare ud igen. Tilbringer i det hele taget for lang tid her ved Mac’en. Som min veninde sagde, da hendes mand lige havde investeret i en ny iMac – “Jeg tror ikke den kan li’ at være alene, for han sidder ved den hele tiden” :)  Hehe… kommer også lige til at tænke på Mads’ kommentar i bilen på vej til skole i morges, da vi talte om racehunde og -katte. “Mor, er det ikke også kun sådan nogle Mærke-katte, der er dyre?” :)) Det har intet med hinanden at gøre, men jeg elsker at samle på gode kommentarer. De bedste er dem, der bare lige flyver ud af munden på folk.

Hov – kommer lige til at tænke på at jeg mangler at købe ind til salat. Åhh, hvor jeg elsker de her fredage hvor vi kun er to og der er helt stille (undtagen når jeg hører MIT yndlingsmusik) og der steges mega-bøffer (på grill, forstås) og drikkes rødvin. Det sidste er vigtigt.

Mmmmm…. friiii…..

Rigtig god weekend til dig :)

Fredag2Fredag

Det har jeg på:

Lindex bluse / AJ117 Project bukser / LaidbackLondon slippers / Fossil taske 
Odd Molly solbriller / Icon kæder / By Birdie øreringe

Tak for besøget

Odd Molly Yolo Dress

Yolo4

Jeg kan slet ikke styre min begejstring. Sidder næsten og klapper. Arrr – okay… :) Men jeg er altså ret vild med den her kjole. Eller tunika, som jeg faktisk nok vil kalde den. Yolo Dress, hedder den – og jeg har klikket den hjem i str. 2 fra Lisen (surpriiiice ;) GODT der ikke kommer flere spring/summer kollektioner fra Odd Molly…. sagde jeg lige det?…for hold your horses – det gør der da også…! Der kommer jo en Express kjole-kollektion lige om lidt! Nej nej nej – jeg og skal bare ikke købe mere.
Nå – men tilbage til den her Yolo. Den er godtnok bare go’. Lige nøjagtig sådan en sag jeg føler mig helt vildt godt tilpas i. Og så gør det jo ikke noget den er gudesmuk, vel?

Nu vil jeg lige ud og nyde resten af denne overmåde fantastisk forårsdag. Take care :)

Dagens ord:

Beauty
attracts the eye
but
personality
captures the heart

Yolo2Yolo1Yolo3Flower

Det har jeg på:
Odd Molly Yolo Dress, Rethinker tank og Merino leggings
Vagabond wedges

Tak for besøget

 

 

Helt tæt på kongen…

Kongen1

Så sad han der i solnedgangen. Helt stille. Og ret stolt. Og holdt øje med livet ved søen, hvor der lige nu er invasion af frøer, tudser og salamandre. Til stor fornøjelse for rovfugleparret, der snart må være ved at revne af alle de padder, de har ædt. Men det var Kongen af Skovly (ja, det hedder huset altså. Det er ikke noget vi har fundet på. Sådan er gården registreret. Tænk, det står endda på mit sygesikringsbevis) – han virkede næsten som om han var tilfreds med at blive fotograferet i dag. Han lod sig fotografere fra alle sider uden én eneste gang at rejse sig for at gnide sig op ad mig eller kameraet, som han plejer at gøre. Og mens jeg fotograferede ham tænkte jeg på hvor smukt sådan et dyr egentlig er. Helt uden at gøre noget. Jeg blev mere og mere betaget af ham, lige indtil… jeg opdagede at han sad med halvt åben mund og tungen hængende lidt udenfor :) Prøv at se på det sidste billede – der kan man lige ane det. Så kom jeg lige tilbage til jorden igen ;)

Kongen6Kongen3Kongen5Kongen4Kongen2

Tak for besøget

 

Odd Molly FYVM Dress

FYVM_1

Jeg aner ikke hvad FYVM står for – men den er eddermame (sorry) lækker. Og mindst lige så dyr. Men jeg vil nok mene at den er hver eneste krone værd. Skal man købe bare én håndhæklet kjole om året – så skal det nok være den her ;)
Jeg prøver den her med en helt enkel hvid underkjole/lang top under og den er en ren drøm at have på. Det er næsten ikke til at forstå at den er lavet af ren bomuld. Jeg har klikket den hjem fra Lisen – og jeg har valgt str. 2. Dels synes jeg ikke den må sidde for stramt og dels synes jeg ikke den må være for kort. Love it :)

Dagens morsomme ord
(for os der ikke er så vilde med motion ;)

Let’s have a moment of silence
for all those who are stuck in traffic
on their way to the gym to
ride stationary bicycles

FYVM_3

Det har jeg på:
Odd Molly FYVM Dress / By Birdie frøsmykke / Icon smykke / LaidbackLondon slippers

Tak for besøget

 

 

Tip: Snydeboller

Snydeboller

Teenagere spiser virkelig meget – og jeg kan godt lide at have bare lidt styr på noget af det de kommer i munden ;) Og når jeg så en gang imellem et bageflip, er det heldigvis også ret populært. Også selvom jeg snyder. Jeg kan nemlig ikke lade være med at købe de der økologiske færdigblandinger. Dels er de ret billige og frem for alt vildt nemme OG super gode! Du kan se hvilke blandinger jeg bruger her (de 3 øverste). Sidst jeg købte dem, kostede de kun 14 kr. i Fakta. Bollerne på billedet herover har jeg klippet over istedet for at skære. Det giver dem et lidt mere rustikt look ;)

 

Tak for besøget

 

Forårets fedeste jeans og lækreste tunika

MosMosh_RudeRiders_3

Udover et pengetræ er mit højeste ønske en tidsstopper. Man skal kunne sætte den til om fredagen – og så fordobler den tiden i weekenden. Sådan at hver eneste time er lige så lang som to. DET ønsker jeg mig. Især nu hvor sommertiden kommer og hugger én af timerne. Det skal jeg altid lige vænne mig til. Og har du tænkt over hvor mange ure man egentlig har, der skal stilles frem? ;)

I dag vil jeg vise dig forårets fedeste jeans. Jeg er flyttet ind i dem. Og flytter ikke ud før de er slidt op. Arrr – ok. Men jeg er altså meget begejstret. De hedder Naomi Glam og er fra Mos Mosh. De er fuldstændig perfekte på alle måder og top-behagelige. De er normale i størrelsen og jeg har dem i str. 29.
Tunikaen er et mesterværk, hvis du spørger mig. Total lækker for sådan én som mig, der elsker batikfarvning og rå print. Den hedder Wheels & Roses shirt og er fra Rude Riders. (Hvis du er hurtig kan du spare 20% på begge dele – sidste chance i aften). Derunder har jeg en basis-silketop fra Rosemunde. Og på fødderne selvfølgelig mine yndlingsstøvler fra Mexicana.

MosMosh_RudeRiders_2 MosMosh_RudeRiders_1

Det har jeg på:
Mos Mosh Naomi Glam jeans / Rude Riders Wheels & Roses shirt / Rosemunde silketop /
Odd Molly solbriller / Mexicana støvler

Tak for besøget

 

Odd Molly OMG Dress

OMG_dress3

Den kom lige med posten og overrulede alle mine jeg-viser-dig-lige-mine-nye-fede-jeans-planer.
For den er virkelig “Oh My God” – den her kjole, der altså hedder OMG Dress. Hold nu k… hvor jeg synes den er lækker! Den er fra Odd Molly’s 3. forårskollektion – og for at være helt ærlig, så havde jeg faktisk glemt jeg havde bestilt den (ej, det skrev jeg ikke, det dér). Så, jo – det var en ret positiv overraskelse at pakke den ud. Og den er simpelthen så skøn at jeg viser den kun i selskab med en engel ;)

Det var alt fra Nordjylland på denne perfekte forårsdag, hvor alt er foregået i slow motion. Og en teenager måtte bestikkes til at støvsuge fordi hende hér (igen) har diskusprolaps i nakken og manden laver nye højbede til køkkenhave (som jeg er ret begejstret for og har meget meget store forventninger til ;)

OMG_dress2OMG_dress1

Det har jeg på: Odd Molly OMG Dress (fås også her)/ By Birdie Angel smykke

Tak for besøget

 

To hvide skønheder

Svaner3

Svanen er vitterligt en af verdens smukkeste fugle. Faktisk tror jeg det er de to smukkeste der har valgt vores sø som sommerresidens i år. De må godtnok dele den med et par fornærmede gråænder. OG en del måger, som jeg i flere måneder har forsøgt at skræmme væk med en ugle-attrap (godt ord, ikke ;) – men som ikke virker på nogen fugle overhovedet. Det må være en ret lækker sø vi har :) Og jeg er VILD med at svanerne har valgt den. Bare de bliver her.

Mit lille kontrovers med mit kamera ser – indtil videre – ud til at have løst sig. Måske. Jeg håber. Måske er det bare CF kortet, der er problemet. Jeg har langt om længe fået alle billederne hevet ud – og kan vise dig nogle lækre sager lidt senere. Jeans for eksempel :) Du må jo tro jeg har fået jeans-feber, men altså – det er virkelig svært at vælge.  Jeg tror dog endelig jeg har fundet favoritten, som jeg har bestilt hjem fra Lisen. Og hov – har du forresten set at der er minus 20% på ALT denne weekend? Lur her.

Jeg hørte forresten en fantastisk ny sammenstilling af ord i går: Argument-resistent.
Jamen, er det ikke bare godt? Det var en korrespondent i Nyhederne, der sagde det. Måske var det også selve sammenhængen: “Altså, Putin er jo fuldstændig argument-resistent”. Jooo jo – det er jo en alvorlig sag. Meget, faktisk. Men jeg kan rigtig godt lide den nøgterne konstatering i ordet.

Nå – jeg vil sortere lidt flere billeder, så du kan se hvad jeg roder med ;)

Svaner1Svaner2Svaner5Svaner4

Tak for besøget og rigtig god weekend

 

 

 

Blå

Blue

Halløjsa :) Så vil jeg lige vise dig de blå loafers, som jeg shoppede sammen med de grå. De er – om muligt – endnu federe. Og rigtig gode til jeans. Her prøver jeg et par ret anderledes jeans fra Denim Hunter. De ligner fuldstændig jeans, men er faktisk nærmest en mellemting mellem gamasher og sweatpants. Og vildt behagelige at have på. Bortset fra det næsten er synd at skjule den flotte knaplukning, så forestiller jeg mig også de er fede under en tunika eller lang top, som alternativ til leggings.

Jeg ville egentlig vise dig noget helt andet i dag. Men mit kamera nægter at samarbejde yderligere. Jeg har nemlig lige modtaget den oversmukke Tripping jacket i dag. Uuuuha, som den er pæn! Men den må du altså have til gode. Forresten, så kan det godt betale sig at holde øje med Lisen i morgen. Der er en lille overraskelse under opsejling. Det kan have noget med rabat at gøre ;)

Ellers har jeg ikke mere på hjerte i dag. Der er lille-fredag-aften og jeg tror den står på et lille glas hvid og en god film :)

 

Det har jeg på:
Odd Molly Jakke og tunika / Denim Hunter jeans /
Syster P. tørklæde / Stylesnob Bette loafers

Tak for besøget