Selvforsynende

OddMolly_kjole

TAK for regnen! Skulle jeg hilse fra køkkenhaven og sige. Vandsprederen trængte også til ferie ;) Jeg høster til wokmad. Er nu selvforsynende med porrer, gulerødder, bønner og diverse krydderurter. “Hvor er det smart – men øh, Mor – kan vi egentlig klare os her, helt uden at købe ind?”, spurgte Magnus. “Altså hvis vi nu havde nogle grise, vi kunne slagte for eksempel?”.
Lang pause.
“Jooo, i princippet… Ja, så kan vi da – i et stykke tid”, svarede jeg. Og blev på den måde igen mindet om min dobbeltmoral, når det kommer til dyr. For jeg elsker jo en god bøf. Eller et lækkert stykke kylling. Men jeg kan altså bare ikke spise et dyr, som jeg er blevet gode venner med. Manden mener at det ville være helt genialt at have en kalv eller to til at gå her “når vi nu har så meget plads og også ved hvad de har fået at spise”, som han siger. Men lige nøjagtig på dét punkt egner jeg mig altså ikke til at være landmand. Det vil være som at spise min kat eller hest eller hund, hvis jeg havde sådan én. Jeg var lige ved at få ham overtalt til at have et par boer-geder gående (fordi de er verdens sødeste dyr) – og gæt hvad han svarede: “Ja, de skulle også være fantastiske at spise”. Suk!
Jeg nøjes altså med at være selvforsynende i grøntsager. Indtil videre…

I dag har jeg den skønneste Odd Molly kjole på, som jeg havde glemt (!!) Ja, jeg ved ikke hvordan det kunne ske. Så meget tøj har jeg da heller ikke i skabet (hmmm) Men den havde altså puttet sig ind under noget andet og var i dén grad out of sight. Den er bare helt perfekt til det her skiftende augustvejr med en lille Rosemunde under.

OddMolly_kjole1

Det har jeg på:
Odd Molly The Buzz Sleeveless kjole >  Rosemunde lang top >  Birkenstock slippers >

Tak for besøget og rigtig god weekend

 

Blødhed og stilhed

Today3

Kender du de dage, hvor du allerede inden du er stået op, kan mærke at det meste kommer til at foregå i slow motion? Hovedpinen ligger og lurer og øjnene vil bare ikke rigtig åbne sig. Et hurtigt bad og mandens lækre morgenbord (og en masse vand og latte) gør dog underværker. Heldigvis er der gråvejr og jeg har kun to ønsker: Blødhed og stilhed ;)
Jeg har taget mine nye sommerbukser på. De er fra XO og bliver garanteret én af mine sommerfavoritter. Jeg elsker den uens, lettere batikfarvede overflade og den bløde, behagelige og løse pasform, der ikke virker for fyldig – som jeg tit synes sweatpants gør. Og så har de dejligt store lommer, som jeg er ret vild med ;) Du kan se dem hos XO her >

Nu vil jeg lige simre lidt rundt i skoven og se hvad dagen bringer…
Tak for besøget og nyd Pinsen :)

Today2

Today1

Det har jeg på:
Odd Molly Southfork jakke > / Rosemunde top > / XO pants > / Birkenstock slippers >

Tak for besøget :)

PS. – jeg har lagt lidt nyt på Seconhand-shoppen – besøg den her >>

Ahh – det friskede op!

Today4

Selvom jeg slet slet ikke har tålmodighed til at sidde hos frisøren, så er det ufatteligt godt bagefter. Hvorfor mon jeg også altid venter til mit hår er en total katastrofe? Jeg har fået lavet en ordentlig flok lyse striber og klippet et godt stykke af pandelokken. Ikke pandehår. Nej, det er nok rigtigt som alle siger – man fortryder.

I dag skulle jeg vise dig mine nye sandaler, men der er altså alt for koldt, så det må vente. Jeg skal også lige have lakeret neglene, så jeg kan vise min nye neglelak. Jeg er lysår bagud på neglelak-området, så jeg er selv ret spændt på mit seneste køb.

Ikke mere herfra i dag. Vil bare lige anbefale de her chinos fra Mos Mosh igen. Især hvis du også elsker grå ;)

Today5

Today3

Today2

Det har jeg på:
Chill Norway lang cardigan / Muccia merinocardigan / Mos Mosh Bale Chinos / Rosemunde top
Syster P. tørklæde / Sancho boots / Odd Molly solbriller 

Tak for besøget

Forårets fedeste jeans og lækreste tunika

MosMosh_RudeRiders_3

Udover et pengetræ er mit højeste ønske en tidsstopper. Man skal kunne sætte den til om fredagen – og så fordobler den tiden i weekenden. Sådan at hver eneste time er lige så lang som to. DET ønsker jeg mig. Især nu hvor sommertiden kommer og hugger én af timerne. Det skal jeg altid lige vænne mig til. Og har du tænkt over hvor mange ure man egentlig har, der skal stilles frem? ;)

I dag vil jeg vise dig forårets fedeste jeans. Jeg er flyttet ind i dem. Og flytter ikke ud før de er slidt op. Arrr – ok. Men jeg er altså meget begejstret. De hedder Naomi Glam og er fra Mos Mosh. De er fuldstændig perfekte på alle måder og top-behagelige. De er normale i størrelsen og jeg har dem i str. 29.
Tunikaen er et mesterværk, hvis du spørger mig. Total lækker for sådan én som mig, der elsker batikfarvning og rå print. Den hedder Wheels & Roses shirt og er fra Rude Riders. (Hvis du er hurtig kan du spare 20% på begge dele – sidste chance i aften). Derunder har jeg en basis-silketop fra Rosemunde. Og på fødderne selvfølgelig mine yndlingsstøvler fra Mexicana.

MosMosh_RudeRiders_2 MosMosh_RudeRiders_1

Det har jeg på:
Mos Mosh Naomi Glam jeans / Rude Riders Wheels & Roses shirt / Rosemunde silketop /
Odd Molly solbriller / Mexicana støvler

Tak for besøget

 

Blødt tøj med glitter

Glitter1

Det er en underlig dag. Meget sjælden, egentlig. Der hænger nemlig slet ingen Molly’er på mig :)) Hehe…
Jeg har det bløde hygge-lune-afslappede tøj på i dag. Og når det er sådan noget tøj, så må det gerne have glitter! Oh yes! T-shirten fra Stylebutler, som jeg har fundet på udsalg (udsolgt nu – men andre gode tilbud i outlet hos Drømmeliv her) har den mest delikate farve. Jeg er lidt i tvivl. Er der noget der hedder lys-orange? :) Ej, det er nok fersken. Det er den måske for lys til. Nå, men den har i hvert fald de fedeste tal af cirkelformede pailletter. I LOVE it. Og bukserne, som er ved at have noget tid (og knæ og bag) på bagen, er uld-glitter bukserne fra Rosemunde. Cardiganen er fra italienske Muccia og er lavet af ren kashmir, som jeg er en stor fan af. Det er jo nærmest magisk lunt, næsten ligegyldigt for tyndt det er (?)
Det var dagens gyldne indslag.  Nu vil jeg UD i foråret (igen)…

Glitter3Glitter2

Det har jeg på i dag:
Muccia cardigan / Stylebutler t-shirt / Rosemunde bukser / Mexicana boots / Syster P. tørklæde

Tak for besøget

 

 

Odd Molly Como tank

Red3

Så landede den smukke papaya-farvede Como top endelig. Og her prøver jeg den med et par casual venner: Vinterfavoritten, Worthy Jacket og luksus-sweat-bukserne fra Rosemunde. Jeg er fuldstændig forelsket i den røde farve, som i virkeligheden er knap så rød, som her – hvor solnedgangen gør den ekstra intens.
Absolut eneste minus er min brede bagdel. Den gør at toppen i str. 1 ikke sidder helt løs på mig. Jeg har derfor bestilt str. 2 og sat denne godte til salg på Trendsales (hvis du skulle være fristet) ;)
Jeg kan jo slet ikke klare mig uden den i garderoben. Forestil dig den lige til slidte jeans eller løse silkebukser og sandaler når man begynder at få lidt farve på den blege krop… mmmmmm….

Red2

Red1

Red4

Det har jeg på: Odd Molly Worthy Jacket og Como tank  /  Rosemunde glimmerbukser  /  Apair støvler

Hvis du er glad for at læse med her, håber meget du har lyst til at tilmelde dig som fast læser.
Det kan du gøre enten ved at taste din mail ind i spalten foroven til højre – eller via bloglovin.

TUSIND TAK til dig der allerede har tilmeldt dig – du er med til at motivere mig  ;)

Tak for besøget :)

 

Tirsdagens Molly’er

DET var koldt!
Jeg forestillede mig hvor smuk sneen ville mod det mørke hav og den truende himmel. Så jeg hev lige kameraet med på vejen mod posthuset. Uuuuuha – min fingre stivnede og blev helt følelsesløse på mindre end 10 sekunder. Så forstår man pludselig vindens magt. GODT min lille bil næsten ikke sad fast i sneen, så jeg kunne skynde mig indendøre igen.

Jeg er nu kommet så langt med min nye blog at jeg godt tør at lukke dig HER ind. Jeg har købt den smukke skabelon, som fine Helena H. også bruger – og sidder nu og roder med at rette den til. Er du klar over hvor meget html man egentlig skal kunne for bare at nå hertil? Måske er det fordi jeg altid har arbejdet med Mac og været vant til bare at klikke på “Install” og så kører skidtet derudaf. Sådan er det ikke, når man skal installere WordPress.org. Slet slet ikke. Måske er det også fordi jeg gerne vil køre den på mit eget domæne og både har købt hosting og hele balladen. Der er jeg så ikke nået til endnu… Altså at flytte bloggen over på mit eget domæne. Har været ved at få op til flere nervesammenbrud undervejs, såååå venter lige på min computerekspert-bror har tid til at holde mig i hånden undervejs ;)

Nu må du så se hvor langt jeg er nået. Bær venligst over med at brødteksten ikke er tilrettet, at der mangler lidt grams i højrespalten osv. Alle indlæg fra den anden blog er importeret og derfor ikke rettet helt til.
Det hele cykler lidt, så… nå… Kig dig lidt omkring :)

Her kommer du tilbage til min “gamle blog” >

 

 

En ret grå dagens…

Odd Molly Uptown girl blazer  //  Rosemunde bukser  //  Plus Fine bluse  //  Heimaey tørklæde  //  Billi Bi støvler
Hey!
Jeg nåede det i dag!
Lige inden det blev mørkt. Som errrr… ca. kl. 15, når der er overskyet.
Er det ikke bare SÅ godt, det snart vender?
Jeg har ikke flere ord at dele lige nu.
Har ret travlt.
Skal lige straks afsted til smykke- og tørklæde-aften.
Fornemmer ruin forude ;) 

Thank you for watching
Take care

Mandag morgen

Odd Molly Ioweme coat og cardigan fra sidste vinter  //  Nü tørklæde  //  Decadent taske  //  Rosemunde bukser  //  Mexicana støvler
Sikke da en sprød og lækker morgen.
Naturen står stille og er frosset helt hvid.
Jeg vil lige vise sig mine nye yndlingsbukser fra Rosemunde.
De er simpelthen bare ufatteligt lækre!
Og ovenikøbet varme, fordi der er uld i dem.
Jeg er flyttet ind i dem – og bliver boende vinteren igennem ;)
Jeg har bestilt dem hjem i str. medium – og du kan se dem her >
Ikke mere at berette lige nu.
Nyd ugens første dag :)