There are colors in the air

odd-molly-power-flower-1

Halløjsa! Nu må du ikke blive forskrækket over at jeg allerede poster et indlæg i dag igen ;) Jeg vil bare lige vise dit mit outfit fra i går. Og jeg havde travlt. Bilnøgle i den ene hånd og tyggegummi i den anden :))
Jeg har den fine Power-Flower blouse fra Tribute-kollektionen på. Jeg har taget en str. 2 fordi jeg gerne vil have lidt længde på – og har her sat den sammen med en ældre Odd Molly silkekjole samt leggings og Apair stilletter.
Du kan se blusen i shoppen her >

Jeg har haft en sang i hovedet hele dagen. Nyd den herunder…

 

Testing heels

Fredagsoutfit5

Yay – sommeren er kommet tilbage! Ikke helt så varm, som man kunne ønske. Men dog med klar blå himmel. I dag ville jeg lige teste én af de idéer jeg havde med mine nye sorte darlings. Jeg har kombineret med mine yndlingsjeans og en ultralet sommertop (som jeg havde glemt, jeg havde købt – ej, altså). Nu skal jeg bare øve mig i at se afslappet ud når jeg går i de her høje dæwler.
Der er fredag, teenagerne har ferie, manden har også (jeg har dog ikke helt) – men NU skal sommeren da bare nydes!

Fredagsoutfit4

10 Feet Cute Babydoll top (S) >  Garcia Lora Jeans (29) >  Apair stilletter >

Fredagsoutfit3

Fredagsoutfit1

Rigtig god sommerweekend

Nye sorte darlings

Apair1

Suk. Jeg er forelsket.
Jeg har længe luret efter de perfekte stiletter. Og her er de så. Nøjj, hvor jeg synes de er smukke. Og jeg kan faktisk godt gå i dem, selvom jeg er ude af træning ;) Som du nok ved, ejer jeg stort set kun støvler og sandaler. Men jeg trænger bare sådan til en elegant kontrast når jeg har mine elskede rå jeans på. Jeg kan lige se det for mig: Sommeraften. Opsat hår. Store øreringe. Let silketop. Rå oprullede jeans. Stiletter. Åh, så cool. Lover at forsøge at vise outfits så snart den værste varme er lettet. Lige nu står den på shorts og tanktop.

Apair3

Apair2

Apair stiletter/pumps >

 

 

Odd Molly B.L.T Dress

OddMolly-b-l-t-dress

På vej til fødselsdag i går. Let skuffet over nødvendigheden af at måtte ty til strømper og støvler på denne årstid. Jag havde jo sådan set tænkt mig bare ben og sandaler. Jeg indviede alligevel den skønne B.L.T Dress, som af en eller anden grund ikke rigtig er kommet i brug. Og altså, hvor er den go’. Smuk og nem. Kan det blive bedre? Bærer jeg præg af for stort indtag af vin, Mojitos og for lidt søvn. Ejjj da… Så skulle du bare høre min stemme i dag ;)

Det har jeg på:
Odd Molly B.L.T Dress (2) >  By Birdie smykker >
Apair støvler & Mulberry taske

En Påskeshop i Tversted

Acorns-i-tversted1

Acorns er nu på visit hos Benedikte Smykker i Tversted. Og har du aldrig været på de kanter, så kan det kun anbefales :) Den lille forretning, som udover Ellen Benedikte’s smukke håndlavede smykker, også fungerer som minigalleri for Rikke Nygaards fantastiske malerier, rummer nu også et lille udvalg af Acorns’ tøj, sko og tørklæder. Det er en herlig fornemmelse og helt surrealistisk at slippe alle de lækre forårsvarer ud. Dén slags kunne jeg godt vænne mig til ;)

PS. Har du set at der er 20% påskerabat (ved brug af koden EASTER20) på en masse forårsvarer i shoppen lige nu? Se her >
Finder du ikke lige det du ønsker dig dér, så kan du ved brug af koden EASTER i resten af shoppen få fratrukket 100 kr. hvis du køber for mere end 500 kr. Gælder alt – også i forvejen nedsatte varer :)
Tag et kig i shoppen her > 

Vil du besøge forretningen i Tversted, så finder du den på Tannisbugtvej 117 i Tversted, 9881 Bindslev.

Acorns-i-tversted2

Acorns-i-tversted3

Acorns-i-tversted4

Acorns-i-tversted5

Acorns-i-tversted6

Tak for kigget – håber du får nogle fantastiske Påskedage :)

Nytårsklar?

Godtnytår1

Efter en del prøvninger af potentielle Nytårs-kjoler er jeg endt med denne smukke velour-godte fra Container. Det KAN være jeg ændrer mening i sidste øjeblik. Det ved man aldrig. Men jeg synes den er SÅ smuk. Og så æææælsker jeg jo velour ;) Den er fundet på udsalg – selvfølgelig på mit eget lager – hehe… Det er derimod ikke lykkedes mig at finde stilletter, som jeg er på evig jagt efter. Kan faktisk også meget bedre li’ at have korte støvler på, så indtil jeg finder de sande klassiske musthave-stilletter uden plateau (vil ikke være højere, altså), så må mine elskede Apairstøvletter gøre deres bedste.

I dag har vi endelig fået mere sne! DET skal fejres! Billederne her er taget før det gik løs. Vi kørte til Skagen for at blive luftet og mens vi var der tog sneen til. Min GUD, hvor var det smukt! Sorterer lige billederne, så får du dem at se :)

Godtnytår2

Container Fabrina Tunic >   By Birdie Pearl Angel >  Sneaky Fox Velvet Matte strømper >  Apair støvletter >

Is

Skål – og godt Nytår!

 

Julefred, ekstra rå jeans og tip om DIY duftlys

Juletræ1

Juletræet står duftende og pyntet med al det pynt som drengene kender og elsker. Der er ikke meget der er skiftet ud siden de var helt små. Der er kommet lidt nyt til. Bl.a nogle af mine yndlingsfigurer, en dansende balletfrø, en elegant granfe og en grøn bladjulemand med pakker (se nederste billede). Men ellers er det som de kan li’ det. Ikke særligt smart eller moderne – men møg-hyggeligt. Og det er det vigtigste.
Denne december har nok været én af de vildeste jeg har haft længe. Du har nok bemærket at jeg ikke har postet indlæg her hver eneste dag, som jeg plejer. Og det er der rigtig mange gode grunde til. Den bedste er at det går forrygende godt i min egen lille webshop. De andre vil jeg ikke lufte her (endnu) – NU vil jeg have julefred :)

I dag indvier jeg et par “prøvejeans” fra Garcia. Manden siger de er for vilde. Jeg synes de er fede. Hvad synes du? Jeg kan godt lide kombinationen af det helt rå og den semirå t-shirt kombineret den feminine blondemønstrede blazer. Har du forresten set at du kan vinde lige nøjagtig dén her blazer i en lodtrækning på Facebook – se her >

Og så til tippet om DIY duftlys: Kender du Emily Salomon? Så tag et kig her > Superlækker og inspirerende blog, hvor Emily lige nu viser en gør-det-selv opskrift på duftlys. Rendyrket julehygge, hvis du spørger mig ;)

Container_Garcia2

Container blazer >  Garcia t-shirt >  Apair støvler > samt ekstra rå jeans fra Garcia.

Container_Garcia3

Juletræ2

 

 ♥

Tak for besøget

 

 

Jeg tæller ned…

Ottod'ame_oddmolly_bybirdie1

Jeg tæller ned. Ikke til jul, men til vinter-solhverv – årets korteste dag. For SÅ vender det og lyset begynder lige så stille at komme tilbage. Jeg har virkelig svært ved at klare mig med så lidt lys. Nogle dage bliver der jo ikke engang lyst. Jeg ved ikke hvad man gjorde i gamle dage, da man ikke havde elektricitet. Gik i hi? :) Det jeg bruger mest tid på om aftenen i øjeblikket er at tænde lys. Flytte rundt og arrangere. Bloklys, fyrfadslys og almindelig stearinlys, som faktisk er dem der giver det allerbedste lys. Må jeg lige indskyde et julegave-ønske der pludselig falder mig ind: Tinlysestager. Åhhh, tinlysestager. De gode antik-agtige slags. Bare et par stykker…

I dag har jeg én, nej to… nej tre… arr – ok, faktisk alle mine vinterfavoritter på :) Du ved hvordan jeg har det med lange cardigans. Kan slet ikke få nok af dem. Den her er fra Ottod’ame – og den er ubeskrivelig blød. Og så synes jeg den har sådan en fed udstråling. Den kan både virke afslappet og elegant alt efter hvad man sætter den sammen med.

Ottod'ame_oddmolly_bybirdie3

By Birdie Wood Kashmir/Silke tørklæde >  Ottod’ame Tricot cardigan (S) >  Odd Molly Icon skirt (2) >
Odd Molly Swag Tee >  Sneaky Fox kashmir-strømpebukser > Apair støvler >

Ottod'ame_oddmolly_bybirdie2

Tak for besøget – nyd dagen

En god start på december

Odd-Molly-Dare-devil-10-Feet-jacket-Garcia-Jeans1

Hvilken fantastisk start på december!
Jeg har egentlig ikke sat ord på før… – men jo, min nye webshop er jo nok en slags ny baby for mig. Den tager i hvert fald lige så lang tid – og kræver lige så meget opmærksomhed ;) Lige så snart man vender ryggen til, så er der noget teknik, der ikke gør det, der er meningen. Eller en leverandørpakke der er forsinket. Osv. osv. Alt i alt har jeg haft en supergod start og ønsker mig bare meget at det fortsætter sådan. Man tør næsten ikke håbe… Nu er der jo nogen der siger krisetid (igen? – jamen – har vi ikke lige haft det?) Men det ser altså lyst ud heroppe nord på… weekendens salg i shoppen har været fantastisk! Og i dag bringer Nordjyske en superflot artikel – se den her > Selvom jeg ikke er ægte Strandby-pige (jeg er Aalborgenser) så bliver man da lidt stolt.

Odd-Molly-Dare-devil-10-Feet-jacket-Garcia-Jeans2

10 Feet Reversed knit jacket >  Odd Molly Dare-devil top >  Garcia Heavy used black jeans >  Apair støvler >

Tak fordi du kiggede forbi

 

Odd Molly Icon – Prespring 2015

OddMolly_Icon_skirt_jacket1

Begejstringen vil ingen ende tage! :) Gider du ikke læse om Odd Molly, så er du advaret nu. Dette her indlæg går nemlig nok under katagorien total Odd Molly-nørderi.
For jeg ER virkelig begejstret. OK – jeg ved godt jeg har nemt ved at blive begejstret – men her er der virkelig tale om godter. De er også i den pebrede ende, det ved jeg godt. Men hold-nu-lige-op, det er guf. Icon nederdelen er simpelthen så smuk. Og hvis du spørger mig – har den en helt perfekt længde. Lad dig ikke snyde af at den ikke sidder lige super på alle billederne. Der blæste jo en kvart pelikan i dag (typisk når solen endelig kigger frem). Den matchende Icon cardigan er et helt kunstværk. Og jeg elsker bare at den har lynlås. Begge dele er håndlavede – derfor prisen. Under cardiganen har jeg Buffet Blouse, som jo er en gentagelse af en ældre bestseller. Det er gået ret godt, synes jeg. Modellen er helt løstsiddende og simpelthen bare supersød. Behøver jeg sige at jeg er vild med at kanterne er grå. Jeg går i fuldstændig match-fnidder når jeg ser hvor fin den er til nederdelen (bær over med mig ;). Og jo – så opdagede jeg jo også lige at Chilled dunjakken også matcher både nederdel og bluse. Rungende klapsalver! Ej – sorry… Men, som jeg startede med: Jeg er begejstret :) Og så var jeg endda lige ved at glemme den bedste opdagelse i dag: Strømpebukserne! Kashmirstrømperne fra Sneaky Fox i den sort-melerede farve matcher nederdelen fuldstændig. Tjuhej, hvor det går :))

OddMolly_Icon_skirt_jacket2

OddMolly_Icon_skirt_jacket4

OddMolly_Icon_skirt_jacket3

Det har jeg på:
Odd Molly Chilled Jacket (2) >  Odd Molly Icon cardigan (2) >  Odd Molly Buffet Blouse (1) >
Odd Molly Icon skirt (2) >   Sneaky Fox Love You Kashmir-strømpebukser >   Apair støvler >

Tak for besøget