Glædelig jul!

Mens vi anden bliver færdig i ovnen og jeg lige om lidt skal lave krydret rødkål og brunede kartofler, smider jeg lige lidt af dagens billeder ind… 
(bær over med det skæve træ ;))
Drengene er hos deres far – så aftenens besætning består af mig, min mand og svigermor.
Hvis vi holder os vågne skal vi prøve at deltage i midnatsgudstjeneste…

Rigtig glædelig jul til jer alle!

Dagens Molly og Oldemors jødekager

Endelig begynder julefreden at sænke sig over det lille landhus :) 
I dag er de aller-aller-sidste gaver købt. (hvorfor kommer man altid i tanke om at man har glemt en eller to?) og jeg har bagt de eftertragtede jødekager efter den hemmelige opskrift fra min Oldemor. Men nu har jeg besluttet at dele den med jer! Og man kan sagtens nå at bage dem – de er meget hurtige og lette at lave…

Odd Molly Everyday Long cardigan, chalk · Eva & Claudi uldnederdel
Munthe plus Simonsen silketørklæde · Odd Molly uldne strømper, chalk
Oldemors Jødekager

190 gram blødt smør
125 gram flormelis
1 tsk. hjortetaksalt
1 knivspids kardemomme
1 æg
315 gram mel

Smør skæres i små tern og blandes med mel, flormelis, hjortetaksalt og kardemomme.
Hældes ud på bordet. Ægget slås ud oveni og det hele samles/æltes (som til en tærtedej)
Lægges i køleskabet i ca. 1 time og rulles tyndt ud på et meldrysset bord.
Stikkes ud med forme eller et glas.
Lægges på bageplade, pensles med æg og drysses med sukker og kanel.

Bages 8-10 min. ved 200 grader.