Dagens Molly’er og stille tanker

OddMolly_Birkenstock_Rayban1

Jeg er stille i dag. Helt stille. Jeg kan godt smile og nyde juni måneds sidste dag. Men indeni føler jeg mig skrøbelig og usikker. Jeg har givet en svær besked. En der var nødvendig fordi jeg er ved at ændre min fremtid. Jeg har taget et valg, der har tvunget mig til et fravalg. Jeg glæder mig og er ked af det på samme tid. Kender du det?

Dagens ord:
Be careful with your words.
Once they are said,
they can be only forgiven
not forgotten.

OddMolly_Birkenstock_Rayban4

OddMolly_Birkenstock_Rayban2

Det har jeg på:
Odd Molly Colbert Dress >, Biteback Jeans jakke > og Swag long tank >
Birkenstock slippers >  Rayban Aviator > 

Tak for besøget

En lille smule guld

Rayban_OddMolly_XO_1

Uha – sikke en gyser! Når ens vigtigste redskab – både arbejdsmæssigt og i fritiden står af, så kan man godt rammes af en lille smule panik. I går stod min iMac af. Hvilken katastrofe. Jeg har nu kæmpet i mere end 12 timer – og det er ikke lykkedes mig (eller mine meget dygtige hjælpere) at finde ud af præcist hvad der er sket. Men kuren er en ny harddisk. Og det er altså ikke en nem sag, skulle jeg hilse og sige. Ikke når man er så designeragtig og pæn, som en en iMac, forstås ;)
Så nu sidder jeg her og har låne-hugget en computer, så jeg kan vise dig mine sidste to – ifølge mig selv – ret gode køb… Nye solbriller fra Ray Ban. De er fantastiske! Et friskt pust. Guldstel og lysende blå glasfarve. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige… jeg er bare vild med dem. Og det samme kan jeg sige om toppen fra XO. Jeg elsker det print. Punktum. Og så selvfølgelig den underskønne hæklede Odd Molly-drøm af en nederdel. Har jeg sagt før at der er noget jeg flytter ind i for sommeren? ;)

Rayban_OddMolly_XO_2

Rayban_OddMolly_XO_4

Rayban_OddMolly_XO_5

Rayban_OddMolly_XO_6

Rayban_OddMolly_XO_3

Det har jeg på: XO tank top >  Ray Ban Aviator solbriller >  Odd Molly Bambina skirt >
Mulberry taske >  Birkenstock guld-slippers >

Tak for besøget

 

 

Golden days

YellowFerry1

Jeg er gennemtræt. Kender du det? I går var vi inviteret til en fantastisk aften i selskab med familie og venner. Uhhh – så godt! Champagne, rødvin og de mest spændende ting, jeg nogensinde har smagt fra en grill. Det blev ret sent og med mange timers kørsel – og (endnu) en tur i zoo i dag, er jeg godtnok godt brugt.
Jeg kan desværre ikke dele billeder fra vores vildt hyggelige grillaften i går. Det er jo ikke alle der elsker nettet ;) Jeg vil i stedet vise dig én af sommerens bedste kjoler i gyldent selskab. Sådan en fed casual kjole synes jeg godt kan tåle lidt pynt. Så frem med det gyldne tilbehør. Sko, smykker, taske. Perfekt lige nu. Og er man blevet lidt solbrun – jo bedre :)

Det var alt fra solnedgangen for i dag. Håber du nyder de bedste sommerdage lige så meget som mig ;)

YellowFerry6

 

 

YellowFerry2

YellowFerry4

YellowFerry5

Det har jeg på: Yellow Ferry Lilling kjole > Birkenstock guldslippers >
Ralph Lauren og Julie Sandlau guldsmykker

Tak for besøget

 

Vintage Molly og Nordlys

OddMolly_Skagen1

I går kørte vi til Skagen (igen). Havnen var fuldstændig indtaget af glade svenskere, der vistnok havde deres helt egen fest. I hvert fald var der temmelig meget lyd på ;) Herligt med turister der føler sig hjemme. Det betød bare at der ikke var plads til os. Vi kom heldigvis i tanker om Bryghuset, der har verdens bedste hvede-øl (Nordlys) og udendørs live musik. Det passer lige præcis til mig med en halv liter øl. Bagefter tog vi en tur på stranden – lige nord for byen ved Vippefyret, hvor jeg ret hurtigt faldt i søvn ;) Derefter hjem til to-personers hygge på terrassen med tapas og hvidvin. Ahhh – en god sommerdag!
Jeg havde en ældre silkesag fra Odd Molly på. Blev helt glad da jeg fandt den hængende under en anden kjole i skabet. Tænk at man kan glemme sådan en darling…

Dagens ord:
When someone else’s
happiness
is your happiness,
that is love

Lana Del Rey

OddMolly_Skagen2

Det har jeg på:
Odd Molly Market Dress >  Blue Sportswear Bikini >  Birkenstock slippers >

Tak for besøget

Perfekt Pinsedag

Today

Så skete det endelig! Temperaturen blev så høj, at selv jeg – Danmarks største frossenpind – måtte gå i skygge med en kold drink ;)  Ikkkkke noget jeg klager over. Slet ikke. Jeg er bare lidt overrasket.
Vi har virkelig bare nydt vejret i dag. Og været næsten irriterende aktive – ovenpå gårsdagens flad-ud-dag… Vi har cyklet, sejlet, spist dejligt usundt – og nu skal vi ud på en aften-slente-ridetur.

Dagens ord:
A strong man can handle
a strong woman.
A weak man will say
she has an attitude.

· · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · ·

Det har jeg på i dag:
XO tanktop / Odd Molly shorts og solbriller / Birkenstock slippers

Tak for besøget

Blødhed og stilhed

Today3

Kender du de dage, hvor du allerede inden du er stået op, kan mærke at det meste kommer til at foregå i slow motion? Hovedpinen ligger og lurer og øjnene vil bare ikke rigtig åbne sig. Et hurtigt bad og mandens lækre morgenbord (og en masse vand og latte) gør dog underværker. Heldigvis er der gråvejr og jeg har kun to ønsker: Blødhed og stilhed ;)
Jeg har taget mine nye sommerbukser på. De er fra XO og bliver garanteret én af mine sommerfavoritter. Jeg elsker den uens, lettere batikfarvede overflade og den bløde, behagelige og løse pasform, der ikke virker for fyldig – som jeg tit synes sweatpants gør. Og så har de dejligt store lommer, som jeg er ret vild med ;) Du kan se dem hos XO her >

Nu vil jeg lige simre lidt rundt i skoven og se hvad dagen bringer…
Tak for besøget og nyd Pinsen :)

Today2

Today1

Det har jeg på:
Odd Molly Southfork jakke > / Rosemunde top > / XO pants > / Birkenstock slippers >

Tak for besøget :)

PS. – jeg har lagt lidt nyt på Seconhand-shoppen – besøg den her >>

Skagen, chokolade og strandsten

Skagen_

Har du nogensinde smagt Gâteau Marcel? Chokoladekagen fra Himlen, kreeret af Michel Michaud… ubeskrivelig fantastisk! Efter en slentretur gennem Skagen. En tur langs havnen – allerede indtaget af turister. Gennem gågaden – med næsten alle forretninger sæsonåbent. Og videre til Gammel Skagen og Ruths Hotel. Lige her får man den dér kage. Som sammen med en lille Macchiato får sådan en Grundlovs-eftermiddag til at gå op i en højere enhed.
På stenstranden ved solnedgangskiosken samlede vi de smukkeste strandsten mens jeg gik helt i koma over de gamle havslidte egestolper mellem stendigerne.
Fuldstændig fyldt op med energi (og nu også champagne, fordi vi fejrer sommeren og syntes det passede til torsk med asparges) vil jeg nu nyde den smalle stribe af solnedgang mellem skyer, der har verdens flotteste mørkeblå farve.
Lettere beruset? Hvem?… mig? Arrrrr ;)

Skagen10

Skagen7

Skagen1

Skagen6

Skagen2

Skagen5

Skagen4

Skagen8

Skagen3

Det har jeg på:
Odd Molly Chiffon Dress, Painkiller long coat og solbriller / Birkenstock slippers / Icon smykke

Tak for besøget

 

 

 

Forelsket i en ged

zoo11

For folk der ikke bryder sig om dyr, lyder det helt åndssvagt. Jeg ved det. Men, altså… jeg er virkelig helt forelsket i de her skønne Boer-geder. De har sådan et fantastisk cool udtryk og udstråler en umådelig ro. Jeg kan næsten ikke styre min begejstring. Og jeg sidder med et stor smil, mens jeg skriver om dem. Jeg tror jeg kan sidde inde hos de geder hele dagen og bare nyde deres søde små lyde og nussen rundt imellem hinanden.
Du kan nok regne ud vi har været i Aalborg Zoo igen igen :) Endnu en skøn dag i det lækreste sommervejr. Jeg er bare helt fyldt op med positive oplevelser og helt øm i kinderne af at grine af- og med de dejlige dyr.
Jo – jeg kan godt få det lidt skidt af at tænke på at de er spærret inde. Og at de sikkert ville have det bedre i det fri. Men har faktisk lidt svært ved at få øje på nogle dyr, der ikke har det godt her. Og så jeg jo helt vild med avlssamarbejdet omkring kritisk truede dyr. Eks. Sumatra-tigeren og den Asiatiske løve, hvor der anslås kun at være ca. 350 tilbage i naturen…
Og det er bare én af grundende til at vi – igen i år – har købt årskort.
Og nyd så lige de her geder, som det skarpe øje nok kan se ikke er magen til den afrikanske dværgged – som ellers er dem man kender fra de fleste andre steder. De her geder meget mere rolige og slet slet ikke så anmasende, selvom de også er altædende ;)

zoo1

zoo2

zoo7

zoo5

zoo9

zoo8

zoo3

zoo4

zoo10

zoo6

Det har jeg på i dag:
Odd Molly Chiffon Blouse / AJ117 Project bukser / Fossil taske
Birkenstock slippers (spar 15% i dag)

Tak for besøget

 

White on white

OddMollyAj117Birkenstock5

Jeg kunne mærke smilet komme lige så stille snigende da jeg nærmede mig stranden. Åhhh, det lys… Lige nøjagtig som jeg forventede efter det vilde vejr, dagen har budt på. Torden og virkelig voldsom regn. Og nu bare stille stille stille… Undskyld. Jeg ved det. Jeg skriver meget om vejret. Men lige nu hvor det er så udtryksfuldt kan jeg ikke lade være ;)

I dag er jeg hvid med hvid på. Og Gud, hvor blev jeg glad da jeg bagest i skabet fandt mine darlings… bling bling sandalerne fra Birkenstock. Hvordan kunne jeg glemme dem? Nej, det er helt sikkert ikke fordi jeg har for mange sko, som nogen kan tro. Nej nejjjjj…

Nu går jeg i køkkenet. Vi skal grille. Og så regner der igen… Hmmm –  mon manden købte den parasol, vi talte om? ;)

Hov og PS. HAR du set at Lisen giver 15% på alt i shoppen i dag og resten af weekenden? Se her >

OddMollyAj117Birkenstock2

OddMollyAj117Birkenstock4

OddMollyAj117Birkenstock3

OddMollyAj117Birkenstock1

OddMollyAj117Birkenstock6

Det har jeg på:
AJ117 Project Moe tunic / Odd Molly Twine pants & solbriller / Icon smykke / Birkenstock slippers

Tak for besøget – og happy weekend ;)