Efterårsdage

Odd-molly-top-drawer

Odd Molly Top-Drawer cardigan (2) >  Odd Molly (næsten magen til) Drop Needle (1) >  Odd Molly Icon Skirt

· · · · · · · · · · · · · · · · ·  ♥  · · · · · · · · · · · · · · · · ·

Der er så smukt derude lige nu. Gyldent og lækkert. Og jeg har ondt af mig selv fordi jeg ikke kan gå derud og nyde det. Delvis nedlagt med den ondeste bronkitis med tilhørende feber og bihulebetændelse futter jeg rundt i velourdragt, uldstrømper og megatørklæde. Det værste er sådan set at drengene har efterårsferie og vi ikke kan foretage os ret meget – samt at jeg ikke kan sove om natten, fordi jeg ikke kan ligge ned.
Derfor får du ikke “real-time” billeder i dag – men nogle jeg snuppede her i weekenden: Mig i min kort-cardigan-favorit: Top-Drawer, som fås i 4 lækre farver og Áki i begyndende vinterpels.

Nu vil jeg drikker 2 liter the, spise masser af C-vitaminer og håbe på lægen har et vidundermiddel mod hoste ;)

Aki

Nyd de gyldne dage

Dunjakke-vejr

Odd-molly-peace-down-2

Hils på mine tre vintervenner: Dunjakken, printbukserne og turtleneck’en. Jeg er blevet helt vild med at kombinere med en enkel stilren bluse når jeg har mine favoritbukser på.  Det bliver til sådan et “tjekket-casual” look. En god kontrast fordi bukserne i sig selv larmer lidt med all-over-printet. Ellers kan man vist ikke anklage mig for at være særlig klassisk i min personlige tøjsmag – men den her turtleneck, den er jeg vild med. Den har et smukt perlemønster, der gør den ekstra fin, fordi man så kan regulere “frækheden” med det man tager under. Kender du Storm & Marie? Jamen, så vil jeg da anbefale dig at prøve. Kvaliteten er i top. Og så er der den lille finte ved sådan en turtleneck her i overgangsperioden, at man kan undvære tørklæde.
Omkring jakken: Jeg har ventet mange år på den helt rigtige dunjakke. Det lyder dramatisk – men jeg er lidt sippet med den slags. Jeg synes mange vinterjakker i den stil er for overgjorte. Kan klare ned til 50 graders kulde, har indbygget alarm, mega karabinhager og alt det dér. No offence – men det har jeg altså ikke brug for. Jeg vil bare gerne have en nem, lun og lækker-looking sag. Ikke for kort og ikke for lang. Med store lommer, hætte og regulering i taljen. Der har den her. Og så gør det jo ikke noget at den er fra Odd Molly ;)

Det var dagens tøjfnidder. Håber du nyder det heftige efterårsvejr. Her er vi lige ved at blæse væk. Det har dog den fordel at træernes farve lynhurtigt bliver helt fantastisk.

Dagens ord:
Inhale love
exhale hate.
Inhale confidence
exhale doubt.
Inhale beautiful
exhale ugly.

Odd-molly-peace-down-1

Odd-molly-peace-down-3

Odd-molly-peace-down-5

Odd Molly Peace Down Jacket (2) >  Odd Molly Cloud Seeker Pants (2) >
Storm & Marie Elena Turtleneck (M) >  Catarina Martins boots >

 

Blev det her lige til en fredagsblog?

Odd-molly-cloudseeker-pants5

Ej, det er jo ikke med vilje. Det ved du godt, ikke? Jeg har været ekstra presset i denne uge. Og med hele to dage med migræne, så kommer man altså bagud. Men, hey! Nu er det fredag og det skal da fejres! :) Jeg har valgt at indvi mine nye total-lækre-loose-pants, som landede i går. Jeg skulle egentlig bare prøve dem. Og så matchede de jo den rosa mohair-sweater helt perfekt. Så det blev dagens outfit. Kender du forresten det med at man lige hopper i noget tøj, og så går der flere timer før man opdager at det, der faktisk irriterer helt vildt i nakken eller over lænden, er mærket, som man i farten helt glemte at fjerne…
Jeg vil forresten lige sige om det her sæt: Det kan godt være at sweateren ser lige lovlig plain ud her på billederne. Men det er fordi det er umuligt at gengive den helt utroligt fine kobberfarvede lurex-effekt. Og hvis du kan fantasere dig til et koksgråt tørklæde (som jeg havde det for varmt til at have på) så er det da en fantastisk mix, ikke? :)

TAK for kommentarerne til mit forrige indlæg + alle de søde mails, jeg har modtaget :) Dejligt at vide at I er der – og hænger ved. Jeg ser på jeres fine forslag – og så ser vi hvad det udvikler sig til.

Projekt Showroom. Status: Showroom up and running!
Yes – det blev færdigt på rekordtid. Ikke sådan at forstå at jeg ikke kan blive ved med at gå og pille her og der. Og der mangler da også stadig et skilt udenfor. Og et par andre småting. MEN det er der. Og det virker :) Lige nu er det bare rodet til igen, da vi forbereder sæt til modeshow. Endnu en stress-faktor. Men mere om det senere.

Odd-molly-cloudseeker-pants1

Odd-molly-cloudseeker-pants2

Gustav Basic Lurex Sweater (38) >  Odd Molly Cloud Seeker Pants (2) >  Catarina Martins boots >

♥   ♥   ♥

 

Odd Molly Collins Zip Hood Cardigan

Odd-molly-collins-zip-cardigan5

Indrømmet. Jeg elsker grå! Alle nuancer af grå. Når bare det er på tøj og ikke i en bog (sorry, hvis du er fan af Fifty Shades). Jeg turde ikke engang at tælle hvor mange grå cardigans jeg har. Men det er også ligemeget, når bare jeg har den her darling. Jamen, har du set hvor fantastisk den er? Og man kan ikke engang mærke at det er uld – som jeg jo – temmelig tragisk – er blevet lidt overfølsom overfor. Jeg ville egentlig have vist outfittet her med de fede ruskinds-bikerboots fra Cream – men det glemte jeg. Det må blive en anden gang.

Yes – det her er og bliver et tøjfnidder-indlæg. Det trængte jeg lige til.
Og endnu en indrømmelse: Jeg har dårlig samvittighed. Der var engang hvor jeg postede et indlæg her på bloggen hver dag. Næsten. Det kan jeg simpelthen ikke finde tid til. Ikke at jeg nogensinde har væltet mig i store oceaner af tid – men lige nu er jeg bare tvunget til at prioritere anderledes. Hvilket leder mig hen til at spørge om der skulle sidde en eller anden læser derude – dig, måske? – og have lyst til at stikke hovedet lidt frem? Måske vise lidt af sit klædeskab. Et enkelt outfit. Eller noget helt andet? Så er der da i hvert fald plads her på bloggen. Jeg har også tænkt på at lave en lille konkurrence á la “læserne viser deres yndlings-efterårs-tøj frem”, som jeg har kørt tidligere – men jeg har sørme svært ved at vurdere hvor stor interessen er. Alt i alt – sig noget! Skriv noget til mig. Så vi kan få lidt mere gang i den her. Jeg kan jo se du er der – blandt de ca. 1500 hoveder der hver dag kigger forbi ;)

Nu vil jeg holde weekend – næsten. Jeg mangler bare liiige lidt på shoppen. Og nogle ordrer der skal pakkes. Og sådan. Og SÅ…. tadaaaa… skal jeg i gang med at indrette et mini-showroom. UHA – som jeg glæder mig. Jeg er HELT blank mht. til indretning. Ved bare at der skal rodes nogle træstammer, hjortegevirer, mursten og gamle vandrør ind i det.

 

Dagens ord – lånt fra en ven på Facebook:
Livet er ikke en rejse mod graven, 
hvor man skal nå sikkert frem
i en pæn og velbevaret krop.
Man skal derimod komme fræsende sidelæns ind,
fuldstændig brugt op og totalt slidt ned
mens man råber højt:
Wauw, sikke en tur!

 

Odd-molly-collins-zip-cardigan2

Odd-molly-collins-zip-cardigan4

Odd-molly-collins-zip-cardigan1

Odd-molly-collins-zip-cardigan3

Odd Molly Collins Zip Hood Cardigan (2) >   Odd Molly Paracute Skirt (2) >  Sneaky Fox Love You strømper >  Mexicana boots

 TAK fordi du hænger på.
Håber du får en henrivende weekend!

September Sky

September-sky6

Lige til at spise og helt umulig at se sig mæt på. Verdens smukkeste september himmel. Hverken mere eller mindre. Og lyset. Jamen, lyset… Kan du se det? Du skulle have været der. Alle skulle have været der. Alt gik op i en højere enhed og det var så smukt at det var til at tude over. For pludselig blev jeg igen ramt af den uendelig taknemmelighed over alt det vi har. Helt for os selv. Endeløse kilometer af land, strand og hav så langt øjet rækker. Måske der endda godt kunne være plads til lidt flere…?

Dagens ord:
Be the change
you want to see
in the world

Mahatma Gandhi

September-sky7

September-sky8

September-sky3

Odd Molly Lets Fly Cardigan (2) >  Odd Molly Underbar Slip tank (1) >   Gustav Trainer Pants (38) >

September-sky2

September-sky1

September-sky10

September-sky5

September-sky9

 

Cloudy Day

Odd-molly-Collins-cardigan3

Ifølge kalenderen… sommerens sidste dag. Men pyt. Når bare den er sådan her. Stille silende, grøn og næsten overdrevet lækker. Jeg er nok ikke helt normal. Men jeg kan altså godt få lyst til at kramme et træ og kysse et blad. Især egetræer. Og de vilde efeu, der vokser op ad dem. Jaaaa… sådan har jeg det altså…

I dag indvier jeg den sprøde Cloudy day kjole og den helt eventyrligt smukke Collins cardigan. To – hvis-du-spørger-mig – musthaves dette efterår. Cardiganen… den kommer jeg til at bo i. Og kjolen er et let pust blandt alt det grå i min garderobe. Og bare et lille tip, hvis du ikke følger med i modestrømningerne: Pudder bliver SÅ stort både over vinteren og ind i foråret igen ;)

Jeg har, som du nok fornemmer, for meget på to-do-listen i øjeblikket – så det bliver ikke til så meget bloggeri. Jeg forestiller mig, hvordan jeg ville tænke, hvis jeg selv var læser – og jeg ville synes det var lidt kedeligt – men dog blive glad for et par billeder i ny og næ. Har du det også sådan, så ved du måske også at jeg er at finde på Instagram? Du kan se min profil her > Det er ikke det vilde, men lidt andet sker der dog :)

Odd-molly-Collins-cardigan4

Odd-molly-Collins-cardigan1

Odd-molly-Collins-cardigan2

Billeder herunder er med fordi jeg er SÅ stolt af mine hortensiaer i år. De er blevet totalt overladt til sig selv. Ingen vinterdækning, ingen beskæring. No nothing. Sådan. Og se dem lige! Meeen de har nok hørt at det var sidste chance i år. Ellers var de blevet skiftet ud med en eller anden mere u-hys bevoksning ;)

Odd-molly-Collins-cardigan5

Odd Molly Collins Cardigan (2) >  Odd Molly Cloudy Day Dress (2) >
Odd Molly paraply og leggings / Gamle gummistøvler fra IJ

Nye Molly’er på banen

Oddmolly-fw15-3-3

Odd Molly Lajka Cardigan >

 

Odd-molly

Så er der åbnet for forudbestilling af Odd Molly FW15 drop 3.
Hvis du vil sikre dig en lækkerhed, når den kommer på lager, så er det nu du skal kigge ind her >

Jeg er selv ret begejstret for den her kollektion (ikke noget nyt i det ;) Men der er altså nogle ret fine nyheder med. Galaxy-serien i ren cupro er simpelhen bare SÅ fin. Det print er noget af det bedste jeg har set længe. Og det fungerer lige godt på både bluse, bukser og tunika. Både tunikaer og bluser er lidt længere end lignende modeller fra tidligere kollektioner og pasformen er tilrettet så de falder (ifølge mig) endnu bedre.

Det kan godt være det lyder som en slags salgs-sladderi, når jeg skriver sådan her. Men det er det faktisk ikke. Jo – bevares, selvfølgelig vil jeg gerne sælge dig noget :) Men jeg er ikke interesseret i at prakke dig noget på. Jeg har jo selv stået og valgt de her styles fordi jeg synes de er de fedeste. Og fordi jeg jo har set dem – også med fingrene ;). Og hos Odd Molly lytter de til både agenter, forhandlerne, os, dig og mig og alle der er vilde med tøjet. Så der kan være tilretninger fra “demo-modellerne” på billederne og til de endelige styles. Eks. er Lajka cardiganen rettet til, så den ikke stumper så meget, hvis man er lidt højere end min “husmodel”, Emilie – der med sine 164 cm. nemt passer en sample, som altid er str. 1.

Apropos Lajka cardiganen, så vil jeg gerne fremhæve den. Det er en helt genial cardigan, der bare er go’ på den underspillede måde. Lige tilpas enkel og med fine små detaljer. Perfekt over alt, hvor man ikke vil have at cardiganen skal løbe med hele opmærksomheden, men istedet være et delikat supplement eller finish, om man vil. Med andre ord: en kvalitets-klassiker der holder længe i garderoben.

Den fabelagtige Air Bender cardigan behøver vel egentlig ingen ord. Den er bare klar til indflytning. Og det samme gælder den fedeste dunjakke i mange år, Peace Down Long Jacket – som fås i både sort og lys rosa.

Her kan du forudbestille fra Odd Molly FW15 – drop 2 >>

Odd-molly-air-bender-cardigan

Odd Molly Air Bender cardigan >             Odd Molly Peace Down Jacket >

Oddmolly-fw15-3-5

Emilie i Lajka cardigan >  Over The Top L/S top > og Cochran Jeans >

 

Oddmolly-fw15-3-4

Emilie i Lajka Cardigan >  Underbar Slip Tank > og Galaxy Pants >

 

Oddmolly-fw15-3-1

Odd Molly Lovely Knit Multi >

 

Oddmolly-fw15-3-2

Odd Molly Air Bender cardigan >

 

♥ ♥ ♥

Rigtig god weekend :)

Skønheden i de små ting

Lyng6

På bedste diplomatiske vis må man sige at jeg er udfordret pt. Lige nu har jeg taget en dyb indånding og lagt den alen-lange to-do liste til side. Gået en lille tur udenfor. Taget dybe indåndinger. Nydt vinden og varmen (som endelig er kommet) og fældet en lille tåre. Skønheden i de små smukke ting giver mig ny energi… Når lyngen blomstrer for første gang igen efter mange år. Augustluftens klarhed. Græs som guld. En ekstra fin blondekant på et elsket stykke tøj. Selv hortensiaens forfald. Det handler om positiv tænkning. Når jeg har så travlt at jeg glemmer at spise – og maden kun er noget man kaster indenbords for at slippe for smerten i maven. Så er jeg nødt til at lytte.
Jeg beklager mig ikke. Jeg piver ikke. Jeg leder ikke efter medlidenhed. Jeg vil bare gerne dele med dig, at min verden ikke altid er idyl, lykke og positive oplevelser. Det ved du selvfølgelig godt. Men du læser jo ikke med her for at høre om at min Far er indlagt på hospitalet efter længere tids psykisk ustabilitet og massivt alkoholmisbrug og min ældste søn ikke har været i skole i 1,5 år – og endnu ikke har udsigt til det rette tilbud. Og alle de bekymringer det medfører. Men jeg vil gerne fortælle dig det alligevel. Uden at udpensle det dog. Jeg vil gerne fortælle at jeg heller ikke altid er ovenpå og totalt overskudsagtig.
Men jeg kæmper for at være det.
For mig er det vigtigt at kunne sætte ting i perspektiv. Sortere de uvigtige detaljer fra, fremfor det, der betyder noget og giver mening. Finde det positive i situationen.
Det udfordrende kan kun klares hvis man har overskuddet. Og glæden kan bedst føles, hvis man også kender sorgen.
Jeg tror på der er en grund til alting. Og man får kun de udfordringer man kan klare. Nogen siger endda at man bliver stærkere af dem. Så jeg ser frem til at blive ualmindelig stærk ;)
Og nu vil jeg nyde resten af min smukke latte, takke fordi du gider læse med her – og igen kaste mig over mit “nye barn” (læs: shoppen), som heldigvis vokser godt og hurtigt – og giver mig glæde og masser af positiv energi.

Lyng1

Lyng4

Lyng3

Lyng2

Lyng5

Hortensia

 Tak