Peacock Pants

XO-Parajumpers-AJ1-bybirdie2

Nejjj – nu smelter sneen! Hulk og snøft. Eneste fordel er at der så er helt forårsagtigt udenfor. Hele skoven summer af liv og underlige små lyde. Og fuglekvidder! Jeg er sikker på enhver ornitolog ville blive helt stresset af at høre alle de forskellige fugle, der bor her. Og hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro min nabo var en tropisk fuglesamler.
I dag er jeg hoppet i et lækkert og fuldstændig afslappet sæt kombineret af gamle klassikere fra klædeskabet og et par nye bukser. Det er faktisk lidt af et udsalgskup fra shoppen. Lyder måske lidt åndssvagt, men jeg havde faktisk glemt jeg havde de fede bukser til at ligge. Jeg har en tendens til lige at tage nogenlunde det samme på fra morgenstunden. Så går jeg i gang med at arbejde. Skal jo ikke ud af døren (hehe). Og så… lidt op ad dagen finder jeg tit på at skifte til noget andet, når jeg kommer til at se at jeg ser alt for kedelig ud. Det vil jeg lave om på. Nu vil jeg være fiks fra morgenstunden. Så fiks som jeg nu kan være. Yes!

XO-Parajumpers-AJ1-bybirdie

XO-Parajumpers-AJ1

XO-Parajumpers-AJ1-bybirdie3

Parajumpers vest (old) similar >  AJ117 Project tunic (old) similar >  Sancho boots (old) similar >
By Birdie smykke (old) similar >  XO XtraOrdinary Peacock Pants (M/udsalg) >

 

Iskrystal

Tak

 

Lilla

Engen2

Det er det samme hvert år. Jeg venter og venter og passerer jævnligt engen, hvor de plejer at blomstre. Og nu (efter ufatteligt meget regn) var de der endelig! Elegante, skrøbelige og i en helt fantastisk lilla farve. Jeg ved ikke hvad de hedder, men jeg er vild med dem. Der er også en sjælden sommerfugl, der elsker dem. Men det må du ikke sige til nogen, for så kommer der bare nogle naturfredningsmennesker og freder endnu mere af vores jord ;)
Nå – men jeg er smuttet igen. Manden er lige ankommet efter 4 dage til søs og er afsindig sulten. Menuen står på herremenu: store bøffer og rødvin. Det sidste er vigtigt.

Dagens ord:
I’m realistic.
I expect miracles.

Engen4

Engen3

Engen5

Det har jeg på:
Chill Norway strik / AJ117 Projeckt tunika / Denim Hunter jeans

Tak for besøget

Layer up

OddMolly_Wonders2

Én af efterårets fedeste cardigans (som underligt nok hedder en sweater) er den her fra Odd Molly. Jeg er bare helt vild med at den er knappet på skrå – og så den smukke ryg, som jeg ikke nåede at tage billeder af, før kameraet løb tør for strøm. Kikset, I know. Men jo – jeg synes den er ret lækker. Jeg har taget den i str. 2 og må sige at jeg ikke kunne have den mindre. Ligger ellers normalt mellem 1 og 2 – men Odd Molly har altså reguleret deres størrelser i de sidste par kollektioner, så en 2’er vitterligt ER en 2’er og ikke en lille 3’er, som man nogle gange har oplevet.

Mine dage flyver som altid fra mig. Synes det er helt ekstremt i øjeblikket. Med en autistisk teenager der nægter at gå i skole, et kommunalt system der svigter og mig selv midt i et karriere-skift. Jooo – jeg kunne godt bruge nogle flere timer i døgnet. I morgen går turen til Århus – måske får jeg mulighed for at Instagramme lidt. Og så kan du jo kigge ind og se hvad jeg går og roder med ;)

Dagens ord:
You can close your eyes to
the things you don’t want to see,
but you cannot close your heart
to the things you don’t want to feel.

Johnny Depp

OddMolly_Wonders1

OddMolly_Wonders

OddMolly_Wonders3

Det har jeg på:
Odd Molly Snowman sweater >  AJ117 tunikabluse >  Mos Mosh Naomi jeans >  Wonders støvler >

Tak for besøget

White on white

OddMollyAj117Birkenstock5

Jeg kunne mærke smilet komme lige så stille snigende da jeg nærmede mig stranden. Åhhh, det lys… Lige nøjagtig som jeg forventede efter det vilde vejr, dagen har budt på. Torden og virkelig voldsom regn. Og nu bare stille stille stille… Undskyld. Jeg ved det. Jeg skriver meget om vejret. Men lige nu hvor det er så udtryksfuldt kan jeg ikke lade være ;)

I dag er jeg hvid med hvid på. Og Gud, hvor blev jeg glad da jeg bagest i skabet fandt mine darlings… bling bling sandalerne fra Birkenstock. Hvordan kunne jeg glemme dem? Nej, det er helt sikkert ikke fordi jeg har for mange sko, som nogen kan tro. Nej nejjjjj…

Nu går jeg i køkkenet. Vi skal grille. Og så regner der igen… Hmmm –  mon manden købte den parasol, vi talte om? ;)

Hov og PS. HAR du set at Lisen giver 15% på alt i shoppen i dag og resten af weekenden? Se her >

OddMollyAj117Birkenstock2

OddMollyAj117Birkenstock4

OddMollyAj117Birkenstock3

OddMollyAj117Birkenstock1

OddMollyAj117Birkenstock6

Det har jeg på:
AJ117 Project Moe tunic / Odd Molly Twine pants & solbriller / Icon smykke / Birkenstock slippers

Tak for besøget – og happy weekend ;)

Så smuk og så billig…

Fredag3

Inspireret af fine Tina, som har bloggen Home 2 Tiny klikkede jeg fluks en fiks lille sag hjem fra Lindex. Jeg forelskede mig i den med det samme. Og da jeg så prisen, overvejede jeg bare hvor mange jeg skulle komme i kurven ;) Det er da helt genialt at man kan lave så smuk og nem anvendelig en top/bluse/tunika-ting til 199 svenske kroner.

Jeg har egentlig slet ikke tid til at sidde her. Jeg mener… har du lagt mærke til at der er blevet forår? Jeg må bare ud igen. Tilbringer i det hele taget for lang tid her ved Mac’en. Som min veninde sagde, da hendes mand lige havde investeret i en ny iMac – “Jeg tror ikke den kan li’ at være alene, for han sidder ved den hele tiden” :)  Hehe… kommer også lige til at tænke på Mads’ kommentar i bilen på vej til skole i morges, da vi talte om racehunde og -katte. “Mor, er det ikke også kun sådan nogle Mærke-katte, der er dyre?” :)) Det har intet med hinanden at gøre, men jeg elsker at samle på gode kommentarer. De bedste er dem, der bare lige flyver ud af munden på folk.

Hov – kommer lige til at tænke på at jeg mangler at købe ind til salat. Åhh, hvor jeg elsker de her fredage hvor vi kun er to og der er helt stille (undtagen når jeg hører MIT yndlingsmusik) og der steges mega-bøffer (på grill, forstås) og drikkes rødvin. Det sidste er vigtigt.

Mmmmm…. friiii…..

Rigtig god weekend til dig :)

Fredag2Fredag

Det har jeg på:

Lindex bluse / AJ117 Project bukser / LaidbackLondon slippers / Fossil taske 
Odd Molly solbriller / Icon kæder / By Birdie øreringe

Tak for besøget