Cykeldage

Cykeldag

Indtil videre holder vi ferie på Toppen af Danmark. Hjemme, altså… Der er endelig kommet gang i vores store terrasseprojekt, hvor der både skal bygges mure og lægges træ. Så vores første ferieuge bliver med udgravning, sokkelstøbning og små cykel- og strandture ind imellem. Passer også super når nu vejret er så ustabilt.
I går cyklede vi til Aalbæk, der summer af liv i øjeblikket. Ikke engang på det Bette Ølhus var der plads. Så vi delte en Heineken på havnen i stedet. Jeg slet ikke kunne få nok af at studere mågerne på molen og de små fiskerbåde, der så snart de lægger til, bliver overfaldet af turister der vil købe alt hvad de har fanget :)

Jeg har bikini (man ved jo aldrig hvor lækkert havet er ;) under sommerens yndlingskjole, som manden nu også kalder “den bedste kjole du har haft i lang tid”. Jeg har eksperimenteret med at flytte bindebåndet igen – og denne gang sidder det i nr. 2 hulrække lige under brystet. Det giver en super god pasform, hvor der er lidt mere styr på øverste etage ;)

Aalbæk1

Aalbæk2

Det har jeg på:
Yellow Ferry Hulda >  Blue Sportswear bikini >  Rayban Aviator >  Birkenstock slippers >

Tak for besøget

Himlen over Skagen

Skagen5

Jeg har bestemt at jeg ikke vil kalde det “gråvejr” længere. Jeg synes det skal hedde “blåvejr”. Det passer bedre og lyder smukkere. I hvert fald når det hele er så blåt, som det var i går. Himlen over Skagen var fantastisk. Blød, tung og i de dér helt vildt lækre blå nuancer, som alle der elsker at male landskaber, aldrig helt kan ramme. Det skulle da lige være Poul Anker Bech.
Vi var til familiehygge i Skagen i går. Det var meningen vi skulle ud med havkajakker, men der var lidt for meget gang i havet og vand i luften, så det blev gåture og grill. Her var vi på Skagen Sønderstrand – og vi var SÅ fristede og tæt på at tage en tur i bølgerne. Havet var irgrønt og ekstremt smukt. Men var altså kun Ronja der var frisk nok ;)

Skagen3

Skagen2

Skagen1

Skagen4

Tak for besøget

Regndage

Rainydays

Åhhh – hvor lækkert! (Ej, sagde jeg virkelig det?) Der regner! Meget, endda. Så kan jeg nå en masse af alt det jeg ellers ikke når, fordi jeg vil være ude hele tiden. Jeg har lige lullet lidt rundt med kamera og paraply og nydt lyden og duften af sommer-regn. Og se så dér… en megastor vinbjergsnegl på tur. Jeg ved ikke hvad det er med dem. Jeg synes bare de er så fine. Og i øvrigt er de fredede. Vidste du det?

Ellers vil jeg bare lige sige… hvis du også sidder inde i regnen – så kan du jo tage et kig på Second Hand Shoppen og se om der er noget der frister ;) Besøg shoppen her >
Vil du købe og har du ikke Paypal, så send mig en mail: annette@inspire-me-today.dk

Snegl

Tak for besøget

 

Stranddage

Strand4

Lyset er gult. Solen fantastisk. Vinden lun. Og ferien er ikke engang helt rigtig begyndt endnu.
Jeg tog til stranden på østkysten efter at have tilbragt hele dagen på modsatte kyst. Først skulle vi fragte et par teenagere til Fårup Sommerland, derefter spiste vi brunch på Kunstcaféen i Blokhus (anbefales med thumbs up) og lurede lidt butikker. Kørte omkring Saltum og besøgte én af vores favoritkunstnere, Henrik Busk Andersen – og forelskede os igen i et maleri (se malerier her >) Derefter til Galleri Munken ved Løkken, som desværre under ingen omstændigheder kan anbefales længere. Det har ellers været ét af vores favoritsteder. Men men men… nu skulle man betale for at komme ind. Var der så bare noget at se på, så er jeg helt med på dén slags. Men – suk… det var der ikke. Ganske lidt kunst og helt mennesketomt. Trist… Videre til elskede Lønstrup, som vi må erkende vi elsker lidt højere med knap så mange turister ;) Fik dog plads på Glashuset og nød en formidabel sen frokost. Tværs over landet og hjem igen. Og SÅ til stranden. Mmmmmm…. så mærker man rigtig sommeren…

Strand2

Strand3

Det har jeg på:
XO Ribkjole >  Blue Sportswear bikini >  Rayban Aviator >

Tak for besøget

PS – du har set jeg har sat mere til salg på Second Hand shoppen, ikke? ;)
Se her >

Kjoledage

YellowFerry_Lilling_batik4

Når man kan starte dagen med et bad og det eneste man behøver at tage på er den gladeste blå kjole og solbriller. Så ved man der er ægte sommer! :)
Dagene flyver og ferien starter i morgen. Hvad vi skal? Det er der ingen der ved. Ikke endnu i hvert fald. Men der er Læsø i kikkerten. Og Sydfyn. Og NU skal jeg ud og nyde de 28 grader…

PS. Har du set at jeg har lagt nyt på Second Hand Shoppen? – Se her >

YellowFerry_Lilling_batik1

YellowFerry_Lilling_batik3

YellowFerry_Lilling_batik2

YellowFerry_Lilling_batik5

Det har jeg på:
Yellow Ferry Lilling batik >  RayBan Aviator solbriller >  Birkenstock guld-slippers >

Tak for besøget

 

Yellow Ferry kjoletip

YellowFerry_Hulda3

Jeg ELSKER bare den slags vejr. 28 grader og regn og torden. Det er så… eksotisk. Faktisk regnede der ikke lige da jeg kom ud og satte kameraet på stativet. Men i løbet af 2 minutter buldrede og bragede himlen og tunge, lune dråber væltede ned. Mmmm – sommerregn af den bedste slags!

Og her kommer så tippet: Du har set at alt hos Yellow Ferry er vildt nedsat, ikke? Det tænkte jeg nok ;) Men så vil jeg bare lige vise hvordan du kan ændre lidt på udskæringen, hvis du har købt – eller overvejer at købe – Hulda kjolen. (Det virker selvfølgelig også på den smukke Helga). Jeg har flyttet bindebåndet fra taljen op i udskæringen. Det samler kjolen lidt mere og giver en fin facon. Især god når man har lille barm, eller bare synes udskæringen er lidt for dyb ;) Du kan se flere billeder inde på Facebook her >

YellowFerry_Hulda1

YellowFerry_Hulda2

Rain1

Det har jeg på:
Yellow Ferry Hulda >  Lisbeth Dahl paraply > og ældgamle Tretorn gummistøvler

Tak for besøget

 

 

Lidt vild, højlydt og meget regnfuld

AalborgZoo5

Sådan kan min weekend – meget kort – beskrives.

Yes. Det er rigtig nok. Vi har været i Aalborg Zoo igen. Den længe ventede hanløve fra Singapore er jo langt om længe ankommet. Ikke sådan at man lige kunne få billeder af ham – men vi fik da hilst på. Jeg havde ellers sat paparazzi-linsen på kameraet – men nix – han stod ikke stille et eneste øjeblik. Istedet jeg har fotograferet hans to ufatteligt smukke koner. Jeg er så vild med de elegante dyr. Og ja, selvfølgelig også alle de andre beboere i zoo – som vi henholdsvis betages- og griner af/med (bemærk giraffens tænder på billedet længere nede ;))

Efter parkering af teenagere hos bedsteforældre mødtes vi med venner hos Søgaards Bryghus, hvor de OGSÅ har en virkelig god Ceasar Salad og en mindst lige så god “Jomfruhumle” – mmmm.

Derefter til Elton John (whoop whoop) koncert i Skovdalen. Det var en fantastisk oplevelse. Selv da himlen åbnede sluserne og der regnede SÅ meget at ens fadøl næsten svømmede over og dråberne fik det til at hoppe op af glasset – var det fabelagtigt. Tænk at stå midt mellem flere end 5000 mennesker og synge og danse til “I’m still standing” og “Yellow Brick Road” – være fuldstændig gennemblødt af regnen – og have en FEST. Kun i jeans og tanktop. Uden at fryse. DET er sjældent.

I nat valgte mine diskusprolapser i nakken desværre at gøre sig bemærket igen. Så nu er jeg helt smadret. GODT der er søndag og der er nogen der har opfundet panodiler og den slags ;)

AalborgZoo6

AalborgZoo8

AalborgZoo7

AalborgZoo1

AalborgZoo3

AalborgZoo2

AalborgZoo4

Selfie

Selfie af total gennemblødte Elton John tilskuere ;)

Tak for besøget

 

 

 

Under egen

OddMolly_2

Man kan ikke lige se hvor stort og flot det egentlig er. Egetræet her. Og ingen ved hvor gammelt det er. Om der er noget der har plantet det. Eller om det selv har bestemt sig. Men det er SÅ hyggeligt at sidde under. Grenene når flere steder næsten jorden og der er altid det fineste lys.
Man kan sagtens sidde flere på granitbænken – men i dag skulle jeg lige ego-hygge her… med en lille espresso (i et alt for stort krus) og chokolademandler. Åh, så go’e de er. Lige nøjagtig da jeg havde sat mig, kom manden hjem… Arrr – kender du det? Nu havde jeg lige forestillet mig bare en halv time i ro og fred. Med et af de der blade, som man godtnok får dårlig samvittighed over, fordi ens hjem ikke er ser så smart ud – og ens terrasse ikke er udstyret med én af de der overlækre lounge-sofaer (vores har end ikke en parasol ;) – eller fordi man ikke har en træne- og/eller løbeplan for sommeren… Suk og godt så. Nu kommer ungerne heldigvis lige om lidt. Og SÅ skal vi besøge en lille sort fyr på snart 9 uger ;)

OddMolly_1

Det har jeg på:
Odd Molly Lovely Knit >  Twine Pants og solbriller >
Greengate lattekop >

Tak for besøget og rigtig god weekend :)

Hvide stjerner

Stjerneskaerm2

De står og lyser ved min fordør. Det har de gjort i mere end 2 måneder nu. De lange elegante Skærmliljer – eller Agapanthus, som de vist nok hedder på latin. Da jeg købte dem, fik jeg at vide at de bare skulle sættes i jorden med potten og det hele – og så ville de blomstre hele sommeren. Jamen… er det ikke fantastisk? Vand én gang om ugen – og så står de og ser sådan ud. Anbefales. Anbefales. Anbefales ;)

Dagens ord:
Just when the caterpillar
thought the world was over
it became a butterfly

Stjerneskaerm3

Stjerneskaerm4

Stjerneskaerm1

Tak for besøget

 

På vej til housewarming

YellowFerry_Mulberry_Icon

Lige et par hurtige billeder mellem tordenbygerne.
Jeg har været til housewarming i aften. Eller hvad sådan noget nu hedder, når man lige er flyttet ind og gerne vil se en masse mennesker for at fejre det. Og her prøvede jeg så lige Wilma kjolen fra Yellow Ferry. Jeg er helt vild med at den er så enkel. Så kan man nemmere kan style den op eller ned. Jeg har – som du nok har opdaget – købt meget ind hos hos Yellow Ferry. Udsalget er jo slet ikke til at stå for. Og denne her kjole synes jeg er så elegant på en dejlig underspillet måde – og med foer og det hele, kan den jo snildt bruges med strømper og korte støvler lidt senere på året også ;)

YellowFerry_Mulberry_Icon2

Det har jeg på:
Yellow Ferry Wilma >  Mulberry taske >  Rayban Aviator >  Icon kæder >  Cachott sandaler >

Tak for besøget