Dagens Molly og en rørende sang

På et eller andet tidspunkt ender det med at jeg emigrerer. Jamen, jeg ønsker mig bare sådan lidt lunere og mindre vådt vejr. Her til morgen vågnede jeg ved larmen på taget fordi det regnede så meget!! Men – hey! Der er jo så mange ting at lave i regnvejr…. som… æhhh….  ;) I dag måtte jeg gå tilbage til tykke strømpebukser for ikke at sidde på mit job og fryse – og flere lag på lag…

Odd Molly Bikette jeansjakke · Odd Molly Sundance tank · Odd Molly Dolce skirt
· · · · · · · · · · · · · · · · ·
Jeg blev lige mindet om en af mine favoritter da de spillede denne her i radioen i går 
– åhhh, snøft – hvor ER den bare go’ (og sørgelig)


Did you ever know that you’re my hero?
You’re everything I wish I could be.
I could fly higher than an eagle,
’cause you are the wind beneath my wings.

Mandagens Molly samt 3 gode tips

Gud, hvor ser jeg træt ud i dag! Håber jeg retter mig ud i løbet af dagen ;) Er jeg den eneste der synes det er vildt svært at klæde sig på efter vejret? Først sol, så blæst, lidt regn og måske sol igen. Tøj af og på – og kolleger der åbenbart er vikinger og sidder med åbent vindue det meste af dagen. På den måde kommer man jo aldrig i sandaler!

I går var jeg lige en lille tur rundt på de forskellige webshops og mødte bla. disse gode tilbud:

BOHEMIAN ONLINE
har nedsættelser på alt Odd Molly med 20% 

 · · ·   · · ·





BOHEMIA
giver minus 20% på alt Odd Molly ved angivelse af koden luvmolly20 inden 31. maj

 · · ·  · · ·


OBS – Tjek min link-samling til webshops, som nu er inddelt efter lande ;)  

Nyd dagen!

Gæsteblogger: Helle fra Silkeborg

I dag har jeg den stor fornøjelse at præsentere min første gæsteblogger og nu vil jeg lade Helle skrive:



· · · · · · · · ·  ♥  ♥ · · · · · · · · ·

Jeg hedder Helle, er født i super året 1969 og bor i Silkeborg, hvor jeg arbejder (med IT og bankteknologi), holder fri (med min skønne familie) og dyrker sport (men er pt. ”nede” med en skadet menisk, hvilket gør mig til en springloppe, som føler hun er i bur). Jeg har en del passioner og glæder mig til at dele og få inputs via bloggen.



KAN man være tøj/sko/taske nørd?

I så fald er jeg det :) Jeg har en passion for tøj – og her har ODD MOLLY desværre en dyr, men også meget berigende førsteplads. Dyr fordi tøjet jo ikke hører til i den billigste ende, men berigende fordi det gør mig glad hver eneste dag at kunne finde disse vidunderlige stykker tøj i min garderobe – det smukke stof, de smukke detaljer, odd molly dollars og silken og og og…. 
Dog har jeg en endnu dyrere passion for Balenciaga tasker, som dog helt naturligt bliver reguleret af de høje priser på disse små stykker tasker af det fineste skind og de smukkeste farver. Det glæder jeg mit til at vise, men i dag vil jeg vise den sag, som fandt dagens lys.
Så nu vil jeg spørge jer, om I også føler, der bør ”tildeles” et bælte til denne? 
Ser man ikke bare alt for stor ud?

Mamelukker fra Prövrummet, og Odd molly kjole fra en meget ældre kollektion, str. 1. 
Har med vilje skåret skoene fra, da jeg synes der hører sig højhælede til ethvert outfit, og det havde jeg ikke lige fået på :)


· · · · · · · · ·  ♥  ♥ · · · · · · · · · 



Lørdag aften

Det blev til et sent blogindlæg i dag. Timerne er bare forsvundet for mig. Det har været en dejlig forårsdag selvom varmegraderne ikke har været noget særligt. Som i kan se, øver jeg mig stadig i bukser… – de samme fra Lauren, som jeg købte i USA. De er faktisk ganske behagelige. I dag har jeg haft gamle Birkenstock-sandaler på og egentlig været lidt for casual, men en gang imellem er det vel også ok… Cardiganen er Odd Molly Mulholland fra efteråret og toppen er fra sidste forår (tror jeg nok)

Bær over med billederne – de er taget efter at have indtaget denne menu samt en halv flaske SUPER god rødvin ;)
Fortsat god lørdag aften!  :)

PS: I morgen præsenterer jeg min første gæsteblogger, Helle
Jeg glæder mig!

Aktiv fridag, Nymph-renaissance og ny hyp

Min samvittighed har det absolut bedre efter jeg har fået ordnet haven (bortset fra græsset som er mandens opgave), ordnet vasketøj og gjort hele huset rent. Og nu har jeg lovet drengene hyggeaften med slik, popcorn og en god film. Hvordan holder jeg mig vågen??
Jeg forsøgte også at rydde op i skabet og fandt denne lille godte fra sidste år: Nymph-toppen! Den er da helt genial – og så kan jeg igen øve mig lidt mere i jeans ;)


· · · · · · · · ·  ♥  ♥ · · · · · · · · ·
Må jeg præsentere min nye darling – Jòr fra Langtved:

· · · · · · · · ·  ♥  ♥ · · · · · · · · ·
Rigtig god fredag aften!  :)

Aaahhhh, en fredagstorsdag og velkommen til en ny blogger

Det her er en virkelig god uge! Arbejde onsdag og torsdag og fri igen fredag :) Selvom jeg ikke rigtig ved hvad “Store Bededag” egentlig betyder, så er jeg meget tilfreds med traditionen med at spise varme hveder om torsdagen og holde fri om fredagen… Og så skal jeg også have min lille nye is-mule-hyp hjem i aften – hurra!
I dag overskrider jeg virkelig mine tøj-grænser ved at have bukser(!!!) på. Jeg fandt disse casual pants på Ralph Laurens Outlet i USA og måtte bare se om jeg kunne vænne mig til det. Jeg synes de bliver lidt mere feminine med den lille Odd Molly guldcardigan til… når man nu har besluttet ikke altid at have kjole på ;)

· · · · · · · · ·  ♥  ♥ · · · · · · · · ·

Og så vil jeg sige 
Hjertelig velkommen
til en ny dansk blogger, Mette – som lige har startet bloggen Odd Molly and Me >
Tag et kig :)

Home… Sweet Home!

Ude godt, men hjemme bedst! Det er altså dejligt at komme hjem igen. Også selvom det er let at se at man er et par uger bagud mht. have, hus osv., skal tilpasses dansk tid og have smidt nogle ekstra kilo som dagene i usa har “beriget” mig med…
Og hvad er jeg så gået glip af? Er der sket noget spændende her i blogland? Tips om gode tilbud? Nogle der også har været ude at rejse eller…??

Her viser jeg en af mine nye tasker fra Fossil > Et mærke det på underligste vis er lykkedes mig at overse ;)

Fra Newport over Martha’s Vineyard til Mystic Country

Vi sagde farvel til vores hyggelige overnatningssted Bouchard i Newport (som jeg helt sikkert vil anbefale :) kørte til Woods Hole og tog færgen til Martha’s Vineyard. Sikke et sted! Havde vi vidst den lille ø havde så meget at byde på, havde vi afsat meget mere tid der. Det er virkelig som at befinde sig i et parallel-univers – lidt som at gå rundt i en eller anden form for Disney-park, bortset fra det hele selvfølgelig er virkeligt… Og så så vi for første gang nogensinde Alpaca-lamaer her > Sådan et par stykker MÅ man da have som kæledyr! :)
Og i dag har vi så besøgt to store outlet-byer. Ja, jeg kalder dem byer, for center er underdrevet. Vi er bare HELT fyldt op med oplevelser – og pizza og rødvin ;) 
Nu er vi så landet på turens absolut hyggeligste og mest gennemførte værelse hos Captain Stannard House, som jeg i dén grad anbefaler! Kommer du nogensinde på disse kanter, kan jeg kun opfordre til at tage en – eller måske flere – overnatninger her :) Dette er et rigtig “feel-good”-sted hvor alt til mindste detalje bare er i orden!
Nu skal jeg forsøge at pakke min kuffet til vi rejser hjem i morgen… over and out from over here…

 

 

Fra New York til Newport

Efter nogle hektiske dage i New York er vi nu kørt nordpå igen. Til Newport på Rhode Island. Det er en kæmpe kontrast… Og jeg må sige at her er stille! Også selvom vi bor lige ved siden af byens populæreste sted med udeservering ;) Her er virkelig smukt og romantisk og fyldt med fine gamle huse, små hyggelige forretninger, lækre restauranter og kæmpestore Mansions (borgagtige huse) langs kysten. 
Og jo, hvis du sidder og tænker på om jeg slet ikke fik shoppet i New York – så JO DA – det gjorde jeg :) Tasker fra Fossil, smykker fra Bloomingdale’s og en lille fin iPad fra Apple Store, hvor servicen bare var helt i top!
Nu skal vi ud og finde byens bedste hummer-restaurant, som er byens specialitet.
Her er lige et udpluk af de sidste dages aktiviteter:

See ya!

Imponerende!

Efter nogle få dage i New York har jeg allerede vænnet mig til det hele… De utrolige menneske-mængder, bilernes (undskyld, taxa’ernes) uendelige dytten, konstante udrykninger og hvide, lysende mænd istedet for grønt når man skal over gaden. Jeg gætter på at 90% af de mennesker der færdes i gaderne er turister – og resten er nogle der gerne sælge noget. Alle er utroligt venlige og stemningen er god og hensynsfuld overalt.
Jeg viser nu billeder i stedet for flere ord…  :)