Synes du også det er snyd?

Tuesday1

Altså at solen skinner og alt ser sprødt og lækkert ud – og så går man udenfor og møder 7 grader (!). Er vi ikke midt i april? Og har vi ikke både påskeliljer og narcisser, som rent faktisk blomster til Påske i år. Og så mødes man af en “jeg-bliver-helt-stiv-i-ansigtet-vind-fra-nord”. Jeg forstår det bare ikke. Og bliver nok lidt skuffet, fordi det ser så lækkert ud indefra og ud ;) Heldigvis har jeg en hel masse læende træer, så jeg kan få gang i mine sommertoppe. Her har jeg den smukke Como top på. Det er én af den slags Molly’er der er helt umulig i størrelsen. Egentlig passede jeg en str. 1. Bare ikke forneden pga bred mås. Her har jeg så taget en str. 2, som så selvfølgelig sidder lidt løsere over det hele. Det synes jeg egentlig gør den rigtig fin og lidt mere afslappet. Og meget meget bedre over enden ;)

Det var alt fra mig i dag. Jeg er helt hjerneblæst og mega mega træt. Jeg ved ikke hvorfor. Sådan er det bare nogle dage. Åhhh, at sove… mmmmm…. men varanerne råber på mad, så… ;)

Tuesday2 Tuesday3

Det har jeg på:
Odd Molly Worthy Jacket (50%) og Como Tank / Kön og Mön jeans / Icon kæde / Sancho Boots

Tak for besøget

Kjole inspiration

Kjole1
Odd Molly Los Angeles Moments / LaidbackLondon sandaler /
Stylesnob Sisley tørklæde / Fossil Erin Satchel

 

Har du set Lisen har åbnet for forudbestillinger på den smukke kjolekollektion fra Odd Molly? Se her. Jeg må være ærlig og sige at jeg synes nogle af dem ligner hinanden en del – men et par stykker af dem, kommer jo nok til at flytte ind her ;) Specielt er jeg vild med bomuldskjolen, Los Angeles Moments og den tunika-agtige Etc Moments Short dress. Og du ved jo hvordan jeg er… jeg går i kombinations-mode med det samme ;) Bomuldskjolen kunne jeg tænke mig at understrege er lidt casual, med flade sandaler og så en fantastisk underspillet taske i kobber (!!!) Det er totalt ubegribeligt, så lækker den taske er! Broderi-tunikaen kunne jeg tænke mig at pifte op med stilfulde elementer. Det synes jeg er en fed kontrast. Her har jeg fundet nogle (alt for) dyre sager, men hey – det er jo drømme, ikke? ;)

 

Kjole2
Odd Molly Etc Moments short dress / Rayban Aviator classic solbriller /
Mulberry Bayswater Clutch Wallet / Decadent Barcelona sandaler

Tak for besøget

 

 

På vej og et tip

Today

Lige et hurtigt hej på vej til fødselsdag. Jeg havde egentlig fundet Norton skirt frem, men det føltes helt forkert når der er gråvejr og regnen hænger i horisonten. Så en ældre darling blev fundet frem og kombineret med min favorit-forårsjakke, som jeg lige vil tippe om er nedsat med hele 30% lige nu. Se her. Ja, faktisk er der Midseason Sale på en masse ting, såååå – tag et kig her.

Og til dig, der ikke har set det, så har jeg lavet min egen lille second-hand shop her. Kig indenfor :) Salget går hurtigere end jeg havde forestillet mig – og jeg lægger løbende nyt på.

Det var alt fra mig for nu. Nyd weekenden :)

Today2

Det har jeg på:
Odd Molly Tricolor Dress og Gofigure jakke / By Birdie smykker / Mexicana boots

Tak for besøget

Er du også en tudetante?

Jeans_

Jeg kan blive rørt af de utoligste ting. Jeg tror det er kommet snigende med alderen. Jeg tror også jeg har skrevet om det før. Det der med at jeg faktisk kan blive rørt af at høre radioavisen. I sidste uge lød det: “Konflikten i det borgerkrigsramte Syrien fortsætter med uformindsket styrke. Derfor lægger handels- og udenrigsminister Mogens Jensen 10 millioner kroner ekstra oven i det danske tilsagn på 200 millioner støttekroner…”. Jeg fik tårer i øjnene med det samme. Du ved jo nok at Syrien er ét af mine ømme punkter. Jeg kan ikke holde ud at tænkte på alt det grusomme, der sker dér. Og så det faktum at jeg ikke gør mere end at sende penge derned. Kan jeg gøre mere? Hvad kan jeg gøre? Og kan jeg overhovedet gøre en forskel? Alt hvad jeg foretager mig i min hverdag, kommer til at stå så underligt i kontrast til sådan en katastrofe. Her i Danmark kan vi beklage os over at vores affald ikke bliver hentet. Eller at fotovognen var gemt så godt at vi ikke nåede at bremse, og at der nu er en fartbøde på vej med posten. Eller at de afliver en giraf i Københavns zoo… (!)
Heldigvis kan man så ligesom ryste alt dansk-smålighed af sig og ranke sig lidt og sige stolt, når man hører sådan en meddelelse i radion. Vi (alle os danskere) gør det bedste, vi kan for at hjælpe. Det vælger jeg at tro. At der er det bedste vi kan. For nogle katastrofer er bare så enorme at de næsten er ufattelige – og man ved at gøre bare én ting, giver den bedste hjælp, man kan. Og det der rører mig, er så (nok min indbildte) “vi står sammen om det her-følelse”.  Den samme følelse jeg får, når Dronningen til Nytår siger “Gud bevare Danmark”. En følelse af at vi faktisk er der, når det gælder. Og at vi gerne giver noget af vores overflod til dem, der trænger… Samtidig skal vi huske – hver evig eneste dag – at glæde os over at vi er frie mennesker i et frit land! Med alt det ubegribeligt positive det indebærer.
bliver jeg en tudetante igen – og stolt ;)

 

Dagens ord:

Do something today
that your future self
will thank you for

· · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · ·

Det har jeg på:
Odd Molly Uptown girl blazer / Mos Mosh Naomi Glam jeans / Rude Riders t-shirt /
By Birdie ring / Mexicana støvler

Tak for besøget

Odd Molly Yolo Dress

Yolo4

Jeg kan slet ikke styre min begejstring. Sidder næsten og klapper. Arrr – okay… :) Men jeg er altså ret vild med den her kjole. Eller tunika, som jeg faktisk nok vil kalde den. Yolo Dress, hedder den – og jeg har klikket den hjem i str. 2 fra Lisen (surpriiiice ;) GODT der ikke kommer flere spring/summer kollektioner fra Odd Molly…. sagde jeg lige det?…for hold your horses – det gør der da også…! Der kommer jo en Express kjole-kollektion lige om lidt! Nej nej nej – jeg og skal bare ikke købe mere.
Nå – men tilbage til den her Yolo. Den er godtnok bare go’. Lige nøjagtig sådan en sag jeg føler mig helt vildt godt tilpas i. Og så gør det jo ikke noget den er gudesmuk, vel?

Nu vil jeg lige ud og nyde resten af denne overmåde fantastisk forårsdag. Take care :)

Dagens ord:

Beauty
attracts the eye
but
personality
captures the heart

Yolo2Yolo1Yolo3Flower

Det har jeg på:
Odd Molly Yolo Dress, Rethinker tank og Merino leggings
Vagabond wedges

Tak for besøget

 

 

Odd Molly FYVM Dress

FYVM_1

Jeg aner ikke hvad FYVM står for – men den er eddermame (sorry) lækker. Og mindst lige så dyr. Men jeg vil nok mene at den er hver eneste krone værd. Skal man købe bare én håndhæklet kjole om året – så skal det nok være den her ;)
Jeg prøver den her med en helt enkel hvid underkjole/lang top under og den er en ren drøm at have på. Det er næsten ikke til at forstå at den er lavet af ren bomuld. Jeg har klikket den hjem fra Lisen – og jeg har valgt str. 2. Dels synes jeg ikke den må sidde for stramt og dels synes jeg ikke den må være for kort. Love it :)

Dagens morsomme ord
(for os der ikke er så vilde med motion ;)

Let’s have a moment of silence
for all those who are stuck in traffic
on their way to the gym to
ride stationary bicycles

FYVM_3

Det har jeg på:
Odd Molly FYVM Dress / By Birdie frøsmykke / Icon smykke / LaidbackLondon slippers

Tak for besøget

 

 

Odd Molly OMG Dress

OMG_dress3

Den kom lige med posten og overrulede alle mine jeg-viser-dig-lige-mine-nye-fede-jeans-planer.
For den er virkelig “Oh My God” – den her kjole, der altså hedder OMG Dress. Hold nu k… hvor jeg synes den er lækker! Den er fra Odd Molly’s 3. forårskollektion – og for at være helt ærlig, så havde jeg faktisk glemt jeg havde bestilt den (ej, det skrev jeg ikke, det dér). Så, jo – det var en ret positiv overraskelse at pakke den ud. Og den er simpelthen så skøn at jeg viser den kun i selskab med en engel ;)

Det var alt fra Nordjylland på denne perfekte forårsdag, hvor alt er foregået i slow motion. Og en teenager måtte bestikkes til at støvsuge fordi hende hér (igen) har diskusprolaps i nakken og manden laver nye højbede til køkkenhave (som jeg er ret begejstret for og har meget meget store forventninger til ;)

OMG_dress2OMG_dress1

Det har jeg på: Odd Molly OMG Dress (fås også her)/ By Birdie Angel smykke

Tak for besøget

 

Blå

Blue

Halløjsa :) Så vil jeg lige vise dig de blå loafers, som jeg shoppede sammen med de grå. De er – om muligt – endnu federe. Og rigtig gode til jeans. Her prøver jeg et par ret anderledes jeans fra Denim Hunter. De ligner fuldstændig jeans, men er faktisk nærmest en mellemting mellem gamasher og sweatpants. Og vildt behagelige at have på. Bortset fra det næsten er synd at skjule den flotte knaplukning, så forestiller jeg mig også de er fede under en tunika eller lang top, som alternativ til leggings.

Jeg ville egentlig vise dig noget helt andet i dag. Men mit kamera nægter at samarbejde yderligere. Jeg har nemlig lige modtaget den oversmukke Tripping jacket i dag. Uuuuha, som den er pæn! Men den må du altså have til gode. Forresten, så kan det godt betale sig at holde øje med Lisen i morgen. Der er en lille overraskelse under opsejling. Det kan have noget med rabat at gøre ;)

Ellers har jeg ikke mere på hjerte i dag. Der er lille-fredag-aften og jeg tror den står på et lille glas hvid og en god film :)

 

Det har jeg på:
Odd Molly Jakke og tunika / Denim Hunter jeans /
Syster P. tørklæde / Stylesnob Bette loafers

Tak for besøget

 

Dagens bukser med de fedeste bling bling lommer

Grey3

Jeg elsker bukser med baglommer. Og jeg er altså ligeglad med at min bagdel bliver endnu bredere af dem. Baglommer med klap og knap – og meget gerne pynt – er min favorit. Her prøver jeg et par rigtig rå af slagsen. De er fra Copenhagen Luxe og har en fed vasket overflade. Og… ja, så altså de her lommer, som jeg er helt vild med.
De er super behagelige og jeg er generelt ret begejstret! Jeg har dem i str. 29 og ved altså endnu ikke om de giver sig, men kan lide som de sidder. Ikke for stramt og ikke for løst. Forestiller mig de også er perfekte når der bliver lidt varmere… foldet lidt op og så med sandaler og en ribbet tanktop ;)

Grey1

Det har jeg på: Odd Molly Rock-a-fellow slip top og Southfork jacket / Copenhagen Luxe bukser

Tak for besøget

 

Solregn, luxustræt, nye jeans og loafers

Solregn4

Det bedste vejr der findes, er solregn. Lyset, dråberne, den mørke himmel og duften. Åhhh, duften af forårsregn… Og så orker jeg egentlig ikke rigtig at skrive mere… jeg er bare luxustræt i dag. Jeg har været ude og ride i 3 timer. Hold nu lige op, hvor bliver man træt bagefter. Sådan rigtig dejlig splatte ud træt. Hvor man bare har lyst til at smide sig i sofaen med en bog (som man desværre er kommet til at låne ud til manden. Og som han ikke slipper fordi den er møg-god. Altså Svalens Graf af Sissel Jo Gazan) Og drikke the (host host – fordi manden (igen manden) har smittet mig). Sikke en gang ynk – sooorry ;)
I dag vil jeg vise dig mine nye loafers, som jeg købte godt nedsat. Jeg ved ikke hvad der er med dem – jeg synes bare de er så fine! Til info – så er de almindelig i størrelsen. En anelse smalle i pasformen. Men når min hobbit-fødder kan være i dem, så er det ikke helt galt ;) Jeg vil også vise dig et par superfede, helt nye lyse jeans fra Denim Hunter. Hvis du kender/har de andre jeans jeg har (dem med nitterne) – og mangler et par nye, så vil du elske de her. De sidder lidt mere til og er mindst lige så behagelige. Lyse, lækre og med en lille smule slid. Love!

Solregn2Solregn3Solregn1

Det har jeg på: Odd Molly Uptown girl blazer og Manbait tunika / Denim Hunter jeans / Icon kæde /
By Birdie ring / Stylesnob Luna loafers

Tak for besøget