En dag i Påsken…

Dagens

Halløjsa! Nyder du Påskedagene? Jeg gør. Selvom de flyver afsted. I går var vi (igen igen) i Aalborg Zoo. Jeg bilder mig ind at den smukke tigermor sørger. Jeg synes jeg kan se det på hende. Det kan godt være det ikke er noget særlig mange går op i. Men vi har jo fulgt det lille mirakel (tigerungen Mia Mai) fra hun blev født i efteråret og til hun i lørdags døde i en tragisk ulykke. En lille ting i det store perspektiv. Men alligevel så sørgeligt. Ellers var alle andre dyr heldigvis topfriske og mine personlige favoritter, lemurerne havde fået unger ;)
I dag har jeg måttet kæmpe en kamp med min forårshjerne, som kører derudaf med en milliard idéer i timen. Jeg har bare lyst til alt! Og kan slet ikke sortere i rækkefølgen… Lige nu har jeg lyst til at designe kjoler. Jamen – for pokker da – get real?! ;)) Nå, nu kalder manden – han har lavet Påskefrokost. Uhhh, så godt!

Har du husket at deltage i Påskelodtrækningen om et gavekort på 500 kr.? Vinderen trækkes Påskelørdag :)

 

Det har jeg på i dag:
Lindex bluse / Stylebutler silketop / Odd Molly jeans / By Birdie koglekæde

Tak for besøget

På vej og et tip

Today

Lige et hurtigt hej på vej til fødselsdag. Jeg havde egentlig fundet Norton skirt frem, men det føltes helt forkert når der er gråvejr og regnen hænger i horisonten. Så en ældre darling blev fundet frem og kombineret med min favorit-forårsjakke, som jeg lige vil tippe om er nedsat med hele 30% lige nu. Se her. Ja, faktisk er der Midseason Sale på en masse ting, såååå – tag et kig her.

Og til dig, der ikke har set det, så har jeg lavet min egen lille second-hand shop her. Kig indenfor :) Salget går hurtigere end jeg havde forestillet mig – og jeg lægger løbende nyt på.

Det var alt fra mig for nu. Nyd weekenden :)

Today2

Det har jeg på:
Odd Molly Tricolor Dress og Gofigure jakke / By Birdie smykker / Mexicana boots

Tak for besøget

Lille-fredag-aften

Thursday1

Jeg ELSKER torsdage! De er næsten bedre end fredage. Og så er det lige gået op for mig at der er Påske om en uge. Hvordan skete det lige? Har vi virkelig allerede brugt så meget af 2014? Ikke at jeg skal klage. Og jeg tror næsten jeg nyder mere end teenagerne at de har ferie. Det er så befriende ikke at skulle stå og hive i dem kl. syv om morgenen. Og de skal heldigvis være hos mig hele næste uge – hehe… De ved ikke hvad der venter dem. Jeg kan godt finde på at gå i Påske-mode. Sådan noget med at lave pynte-æg og alt det dér… Og alle skal deltage ;)

I dag har jeg nogle af mine favoritter på (til dig, der gerne vil vide dét ;). Hvis du er på jagt efter gode jeans – så køb dem her. Du ved jeg er top-kræsen når det kommer til jeans. Men de her. DE er go’e! Og så selvfølgelig Southfork Jacket. Det er én af den slags jakker der bare passer til alt hvad jeg har. Næsten. Og faktisk også er ret go’ til noget med mere farve. Især rosa og coral er superlækre til den. Mine Mexicana. De dyreste støvler jeg nogensinde har købt. Alle pengene værd. De bliver brugt til alt. Og jeg kan gå til verdens ende i dem. Icon behøver jeg vist ikke at bifalde. Det har jeg efterhånden gjort i nogle år nu. Jeg har så mange kæder, at jeg er begyndt at sælge lidt af dem. Men de er smukke hver og en. Og så sætter de prikken over ethvert outfit.

Thursday2

Det har jeg på:
Odd Molly Southfork Jacket og Malin top
Mos Mosh jeans / Icon kæder / By Birdie ring
Mexicana støvler

Tak for besøget

 

 

Er du også en tudetante?

Jeans_

Jeg kan blive rørt af de utoligste ting. Jeg tror det er kommet snigende med alderen. Jeg tror også jeg har skrevet om det før. Det der med at jeg faktisk kan blive rørt af at høre radioavisen. I sidste uge lød det: “Konflikten i det borgerkrigsramte Syrien fortsætter med uformindsket styrke. Derfor lægger handels- og udenrigsminister Mogens Jensen 10 millioner kroner ekstra oven i det danske tilsagn på 200 millioner støttekroner…”. Jeg fik tårer i øjnene med det samme. Du ved jo nok at Syrien er ét af mine ømme punkter. Jeg kan ikke holde ud at tænkte på alt det grusomme, der sker dér. Og så det faktum at jeg ikke gør mere end at sende penge derned. Kan jeg gøre mere? Hvad kan jeg gøre? Og kan jeg overhovedet gøre en forskel? Alt hvad jeg foretager mig i min hverdag, kommer til at stå så underligt i kontrast til sådan en katastrofe. Her i Danmark kan vi beklage os over at vores affald ikke bliver hentet. Eller at fotovognen var gemt så godt at vi ikke nåede at bremse, og at der nu er en fartbøde på vej med posten. Eller at de afliver en giraf i Københavns zoo… (!)
Heldigvis kan man så ligesom ryste alt dansk-smålighed af sig og ranke sig lidt og sige stolt, når man hører sådan en meddelelse i radion. Vi (alle os danskere) gør det bedste, vi kan for at hjælpe. Det vælger jeg at tro. At der er det bedste vi kan. For nogle katastrofer er bare så enorme at de næsten er ufattelige – og man ved at gøre bare én ting, giver den bedste hjælp, man kan. Og det der rører mig, er så (nok min indbildte) “vi står sammen om det her-følelse”.  Den samme følelse jeg får, når Dronningen til Nytår siger “Gud bevare Danmark”. En følelse af at vi faktisk er der, når det gælder. Og at vi gerne giver noget af vores overflod til dem, der trænger… Samtidig skal vi huske – hver evig eneste dag – at glæde os over at vi er frie mennesker i et frit land! Med alt det ubegribeligt positive det indebærer.
bliver jeg en tudetante igen – og stolt ;)

 

Dagens ord:

Do something today
that your future self
will thank you for

· · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · ·

Det har jeg på:
Odd Molly Uptown girl blazer / Mos Mosh Naomi Glam jeans / Rude Riders t-shirt /
By Birdie ring / Mexicana støvler

Tak for besøget

Så smuk og så billig…

Fredag3

Inspireret af fine Tina, som har bloggen Home 2 Tiny klikkede jeg fluks en fiks lille sag hjem fra Lindex. Jeg forelskede mig i den med det samme. Og da jeg så prisen, overvejede jeg bare hvor mange jeg skulle komme i kurven ;) Det er da helt genialt at man kan lave så smuk og nem anvendelig en top/bluse/tunika-ting til 199 svenske kroner.

Jeg har egentlig slet ikke tid til at sidde her. Jeg mener… har du lagt mærke til at der er blevet forår? Jeg må bare ud igen. Tilbringer i det hele taget for lang tid her ved Mac’en. Som min veninde sagde, da hendes mand lige havde investeret i en ny iMac – “Jeg tror ikke den kan li’ at være alene, for han sidder ved den hele tiden” :)  Hehe… kommer også lige til at tænke på Mads’ kommentar i bilen på vej til skole i morges, da vi talte om racehunde og -katte. “Mor, er det ikke også kun sådan nogle Mærke-katte, der er dyre?” :)) Det har intet med hinanden at gøre, men jeg elsker at samle på gode kommentarer. De bedste er dem, der bare lige flyver ud af munden på folk.

Hov – kommer lige til at tænke på at jeg mangler at købe ind til salat. Åhh, hvor jeg elsker de her fredage hvor vi kun er to og der er helt stille (undtagen når jeg hører MIT yndlingsmusik) og der steges mega-bøffer (på grill, forstås) og drikkes rødvin. Det sidste er vigtigt.

Mmmmm…. friiii…..

Rigtig god weekend til dig :)

Fredag2Fredag

Det har jeg på:

Lindex bluse / AJ117 Project bukser / LaidbackLondon slippers / Fossil taske 
Odd Molly solbriller / Icon kæder / By Birdie øreringe

Tak for besøget

Odd Molly FYVM Dress

FYVM_1

Jeg aner ikke hvad FYVM står for – men den er eddermame (sorry) lækker. Og mindst lige så dyr. Men jeg vil nok mene at den er hver eneste krone værd. Skal man købe bare én håndhæklet kjole om året – så skal det nok være den her ;)
Jeg prøver den her med en helt enkel hvid underkjole/lang top under og den er en ren drøm at have på. Det er næsten ikke til at forstå at den er lavet af ren bomuld. Jeg har klikket den hjem fra Lisen – og jeg har valgt str. 2. Dels synes jeg ikke den må sidde for stramt og dels synes jeg ikke den må være for kort. Love it :)

Dagens morsomme ord
(for os der ikke er så vilde med motion ;)

Let’s have a moment of silence
for all those who are stuck in traffic
on their way to the gym to
ride stationary bicycles

FYVM_3

Det har jeg på:
Odd Molly FYVM Dress / By Birdie frøsmykke / Icon smykke / LaidbackLondon slippers

Tak for besøget

 

 

Odd Molly OMG Dress

OMG_dress3

Den kom lige med posten og overrulede alle mine jeg-viser-dig-lige-mine-nye-fede-jeans-planer.
For den er virkelig “Oh My God” – den her kjole, der altså hedder OMG Dress. Hold nu k… hvor jeg synes den er lækker! Den er fra Odd Molly’s 3. forårskollektion – og for at være helt ærlig, så havde jeg faktisk glemt jeg havde bestilt den (ej, det skrev jeg ikke, det dér). Så, jo – det var en ret positiv overraskelse at pakke den ud. Og den er simpelthen så skøn at jeg viser den kun i selskab med en engel ;)

Det var alt fra Nordjylland på denne perfekte forårsdag, hvor alt er foregået i slow motion. Og en teenager måtte bestikkes til at støvsuge fordi hende hér (igen) har diskusprolaps i nakken og manden laver nye højbede til køkkenhave (som jeg er ret begejstret for og har meget meget store forventninger til ;)

OMG_dress2OMG_dress1

Det har jeg på: Odd Molly OMG Dress (fås også her)/ By Birdie Angel smykke

Tak for besøget

 

Solregn, luxustræt, nye jeans og loafers

Solregn4

Det bedste vejr der findes, er solregn. Lyset, dråberne, den mørke himmel og duften. Åhhh, duften af forårsregn… Og så orker jeg egentlig ikke rigtig at skrive mere… jeg er bare luxustræt i dag. Jeg har været ude og ride i 3 timer. Hold nu lige op, hvor bliver man træt bagefter. Sådan rigtig dejlig splatte ud træt. Hvor man bare har lyst til at smide sig i sofaen med en bog (som man desværre er kommet til at låne ud til manden. Og som han ikke slipper fordi den er møg-god. Altså Svalens Graf af Sissel Jo Gazan) Og drikke the (host host – fordi manden (igen manden) har smittet mig). Sikke en gang ynk – sooorry ;)
I dag vil jeg vise dig mine nye loafers, som jeg købte godt nedsat. Jeg ved ikke hvad der er med dem – jeg synes bare de er så fine! Til info – så er de almindelig i størrelsen. En anelse smalle i pasformen. Men når min hobbit-fødder kan være i dem, så er det ikke helt galt ;) Jeg vil også vise dig et par superfede, helt nye lyse jeans fra Denim Hunter. Hvis du kender/har de andre jeans jeg har (dem med nitterne) – og mangler et par nye, så vil du elske de her. De sidder lidt mere til og er mindst lige så behagelige. Lyse, lækre og med en lille smule slid. Love!

Solregn2Solregn3Solregn1

Det har jeg på: Odd Molly Uptown girl blazer og Manbait tunika / Denim Hunter jeans / Icon kæde /
By Birdie ring / Stylesnob Luna loafers

Tak for besøget

 

 

Forår i mit hoved

Today

De stod på hver sin side af vejen. Alene. Og meget uroligt. Jeg ved ikke hvorfor jeg fik øje på dem – men jeg stoppede uvilkårligt bilen da jeg kom til fodgængerfeltet… lidt før der rent faktisk blev rødt for mig. Jeg måtte bare se hvad der skete. De mødtes midt på gaden. Han tabte næsten cyklen da de krammede. Og da de kyssede, blev de midt i det hele i tvivl om hvorvidt de overhovedet kunne blive stående midt på gaden – og hvilken vej de skulle gå. De nåede kun lige ind på fortovet før de igen kyssede.  Jeg tror slet ikke han tænkte over hvor cyklen blev af denne gang. Kort efter gik de tæt omslynget videre og deres smil var…  ubeskrivelige! Jeg kunne ikke få øjnene fra dem. Det var så livsbekræftende. Glæden, længslen og forelskelsen. Jeg sad med tårer i øjnene og følte mig helt opløftet. Og jeg fik et chok, da bilen bag mig tabte tålmodigheden og dyttede.
Jeg tror jeg har fået forår i mit hoved ;)

I dag indvier jeg Evergreen blusen. Jeg har kæmpet lidt med størrelserne fra den seneste kollektion. Og denne skulle jeg altså have i str. 2. Jeg var lige ved at tro at jeg på én eller anden måde var så heldig at min barm på magisk vis var tryllet om til en ægte barm, men næh. Odd Molly havde åbenbart bare justeret deres str. 1. Men her er den så. Den nye Evergreen bluse. Som jo altså er den klassiske 327 tunika – med trekvartlange ærmer. Love it!

Today2Today1Today3

Det har jeg på: Odd Molly Painkiller long coat og Evergreen l/s blouse / Kön og Mön jeans / By Birdie ring /
Icon kæder / Ralph Lauren kæde / Sancho boots

 

Tak for besøget og rigtig god weekend :)

Odd Molly City Campers Dress

Today5

Halløjsa, piger :)
Først… TAK for jeres søde kommentarer på mit indlæg fra i går. Det er dejligt at høre fra jer, når jeg nu ikke kan se jer ;)
I dag er en meget bedre dag! Og jeg har fået prøvet den kjole, jeg er størst fan af dette forår – City Campers Dress. Jeg har bestilt den hjem fra Lisen og prøver den her i str. 1. Jeg har altså også bestilt den grå (shhhh – I know) – men jeg kunne bare ikke vælge. Jeg prøver med hhv. Takemetoanywhere cardigan og Gofigure jacket – begge i str. 2. Der er ingen tvivl om at kjolen vil være fedest med bare ben, men synes egentlig også den er ok med leggings til. Kjolen lidt til den store side, vil jeg mene. Selvfølgelig alt efter hvor løs/stram man vi have den til at sidde. Den er altså lidt for nedringet til mig. Det gør ikke noget – for jeg synes det er skønt at kunne variere den lidt ved at skifte top eller underkjole. Her har jeg bare en almindelig sort silketop fra Stylebutler under, men forestiller mig også det kunne være flot med en anden farve.
Both thumbs up – over and out.

Today4 Today3Today1Today6Today2

Det har jeg på:
Odd Molly Merino leggings, City Campers dress, Takemetoanywhere long cardigan og Gofigure jacket /
Stylebutler silketop / Apair støvler / Mexicana støvler / By Birdie smykke

 

· · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · ·  ♥  · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · ·

Har du lyst til at tilmelde dig som fast læser?
Det gør du enten ved at taste din mail ind i feltet foroven til højre – eller via bloglovin.

Tak for besøget :)