Inden lyset forsvinder

Container_

“Skaa-aaat, gider du lige at være fotograf inden lyset forsvinder?”…. stilhed… “Ejjjjjjj – har du SET alle de kastanjer?”… “Vent lige lidt. Vent lige lidt”…”Nej, jeg er jo nødt til at samle dem op”…”Se dem lige! Er de ikke ufatteligt flotte?”
Jeg kunne høre hvordan min egen stemme gik helt i panik-falset. Der var pludselig kastanjer overalt. Mega-træet ved stalden havde smidt dem allesammen på én gang. Og de havde åbnet sig – og lå lige så smukt og skinnende overalt. Det er ligesom med strandstenene. De er fantastiske når de ligger der. Men skønheden er flygtig og falmer så snart man tager dem med ind. Så… nu ligger de og pynter på hestenes stakit.

I dag indvier jeg, hvad jeg tror jeg må kalde en favorit-overgangs-jakke. Den er fra Container og den er lige tilpas klassisk med lige tilpas “twist”, hvis du spørger mig. Jeg er især vildt med at den er så superlet og alligevel ret lun. Og selvom der er 60% uld i, kradser den på ingen måde. Trust me – jeg er helt hys med det efter jeg begyndte at blive halv-allergisk forrige år. Du kan se jakken her > Jeg har den i str. 36 og den er til den store side.
PS. Har du set at der kun er 3 dage tilbage med 15% åbningsrabat på shoppen? Brug koden: Velkommen15 og der trækkes automatisk 15% fra alle ordrer over 300 kr.

Container_2Katanjer_2Katanjer_

Det har jeg på:
Container Erva Coat / uldjakke >  Odd Molly Bambina dress >
Sneaky Fox Jennifer uldstrømpebukser >  Mexicana Boots

Tak for besøget

 

Strandsten og stilhed

CopenhagenLuxe_OddMolly_1

Jeg har ikke så mange ord i dag. Når jeg ikke arbejder, nyder jeg at være stille. Jeg var en lille tur ved stranden. Jeg kan bare aldrig lade strandsten være. Hverken de små der ligger i vandkanten eller de store, man kan balancere på. Jeg kan huske jeg engang var til et foredrag med Pernille Aalund. Hun havde sat et bord frem – fyldt med sten i forskellige størrelser og farver. “Vælg én”, sagde hun til alle i rummet – og fortalte om hvor meget det betød for hende, at samle en smuk sten op. Gå med den i lommen. Og tænke på noget godt. Jeg tror jeg har den endnu. Sammen med en hel masse andre sten, der dog var smukkest da de lå i strandkanten og var våde ;)

Dagens ord:
A grateful heart
is a magnet for
miracles

CopenhagenLuxe_OddMolly_2 CopenhagenLuxe_OddMolly_3

Det har jeg på:
Odd Molly Feel Real sweater >  Copenhagen Luxe Printet Pants >  Ilse Jacobsen gummistøvler.

Tak for besøget :)

Eldfell og Jacob Bellens

OddMolly_Eldfell_2

Lyt.
Og nyd.
Hva’?
Nåja – start lige musikken i bunden… :)
Men du skal kun lytte – ikke se.

Jeg gik en lang tur i skoven. Jeg elsker stilheden der. Især når alting ligesom venter, mens de mørke skyer samles. Og de første dråber falder tungt. Og mosset bliver ekstra grønt.
I dag var der bare ikke helt stille. Jeg havde den dér sang med i hovedet. Den er… formidabel! Og den sidder helt fast. Jeg er ulidelig, når jeg først er forelsket i en sang. Jeg kan høre den til evig tid.
Jeg sang den mens jeg gik i skoven. Jeg kunne slet ikke huske alle ordene og følte mig som da jeg sang med på ABBA som 8-årig.
Gud, hvor jeg elsker skoven.
Og Jacob Bellens.

OddMolly_Eldfell_3

OddMolly_Eldfell_1

Det har jeg på:
Odd Molly Eldfell Hood Cardigan (str. 2)>  By Birdie Nordkraft silketørklæde >
Odd Molly jeans / Sancho boots

Tak for besøget :)

 

Pasta, kylling, bønner og svampe – lynhurtigt

Pasta_med_kylling

Friskpasta

Frisk pasta
Kyllingefilet i strimler
Snittede friske bønner
Fintsnittet løg
Snittede markchampignons el. andre svampe
Grovhakkede paranødder
Revet frisk parmesan
Kryddersalt
Peber
Tørrede chiliflager
Olivenolie

Rist kyllingen på panden i olivenolie, tilsæt bønner, løg og svampe.
Krydr godt med kryddersalt, peber og chili.
Kog pastaen og anret på tallerkner eller fad med kyllingen og grøntsagerne over.
Dryp lidt olivenolie over og drys med parmesan og nødder.

Enjoy :)

September sunset

Sundown1

I går aftes var næsten magisk. Helt stille og klart og med små fine skyer liggende hen over markerne. Og en solnedgang så smuk som den kun kan være i september…
Selv hestene så ud til at nyde stemningen. Slentrende med hovedet sænket så de lige kunne snuppe en ekstra tot græs – mens de laaangsomt bevægede sig hen mod stalden.
Nogle gange ville jeg ønske at jeg lige kunne sætte sådan et øjeblik på pause. Nyde det. Indånde det. Og lade lyset stå. Bare lidt længere…

CopenhagenLuxe2

Sundown2

CopenhagenLuxe1

Det har jeg på:
Copenhagen Luxe silkshirt >  Copenhagen Luxe blondetop > Copenhagen Luxe printede bukser >
By Birdie Fairy Frog >  Birkenstock slippers >

Tak fordi du lurede med ;)

 

 

 

Gråt er godt

10Feet_GarciaJeans2

De her dage… Jeg kan slet ikke forstå hvor de bliver af. Jeg står op og går i gang. Og vupti. Så går solen ned. Jamen, hvad sker der lige ind imellem? Jeg forstår det ikke… Og jeg har stadig ikke nået alt det, jeg havde tænkt mig.

Og så blev terrassen endelig færdig! Med lamper og det hele. Muren skal selvfølgelig lige males, men det må man først næste år, siger… en eller anden. Jeg tror altså bare jeg når at blive så glad for den som den er, at jeg synes vi skal tage malingen af huset, så det kan matche. God idé der. Kan man det? Synes faktisk den der grå pudsede mur er vildt flot. Hva’? Mig? Siger du jeg også elsker grå? Joo – det gør jeg nok egentlig. Det kommer selvfølgelig an på hvad det er, der er gråt. Men jo. Man kan sætte alle andre farver sammen med grå. Og det er bare altid pænt. Til alt. Synes jeg. Ja. Gråt er godt….

10Feet_GarciaJeans1

Det har jeg på i dag:
10 Feet t-shirt > Garcia jeans >

Tak fordi du kiggede ind :)

 

Strømpetid

OddMolly_Eldfell_Dress_SneakyFox

Noget af det bedste ved at efteråret kommer snigende, er strømper. Jeg har altid elsket efterårs- og vintertøj højest. (Konflikter egentlig med at jeg helst går i bare tæer) Jeg elsker strik, lag-på-lag, støvler, tørklæder og… strømpebukser.
Lige nu er vejret godtnok lidt lurent (Er det kun på nordjysk det hedder sådan?) Så dagene starter med strømper og slutter med bare ben. I dag har jeg lige opdaget at de her lækre kashmir-strømper fra Sneaky Fox er helt perfekte sammen med den overlækre Eldfell Dress fra Odd Molly.
Og så gik jeg ellers lige i den naive tro at jeg ville få lidt mere ro på, nu når shoppen endelig ER åbnet. Men næh nej – sådan skulle det så ikke gå. Jeg løber rundt omkring mig selv hele dagen. Retter tekniske problemer. Pakker pakker. Måler tøj. Og forbereder lookbook til shoppen. Uha – det er absolut favorit-jobbet. Glæder mig sådan til at lave looks af alt det lækre efterårstøj. Og NU skal jeg altså videre. Tak fordi du kiggede ind :)

Dagens ord:
Raise your words,
not your voice.
It is the rain that grows flowers,
not thunder.

Rumi

OddMolly_Eldfell_Dress_SneakyFox4

OddMolly_Eldfell_Dress_SneakyFox3

Det har jeg på:
Odd Molly Eldfell Dress >  Sneaky Fox Elise Kashmir-strømpebukser >

Hav en fantastisk dag :)

 

Kender du Garcia?

OddMolly_Garcia_10Feet_7

Geniale jeans fra Italien! Fuldstændig bløde og vildt lækre at have på. Som om man altid har haft dem. Lige fra første dag, man tager dem i brug. Og så synes jeg altså priserne er til at komme over. Prøv at se her >
Jeg har kombineret med en lækker top fra 10 Feet, der er både fin og rå på samme tid. Og så den underskønne Snow Angel strik fra Odd Molly. Lige en cardigan efter min smag!

Ja, det kan måske godt virke lidt… hvad hedder sådan noget… når man roser noget man selv sælger? Men altså, jeg mener det. Lige så vel som jeg kun viser – og omtaler – noget jeg virkelig kan lide her på bloggen. Lige sådan er det med det, jeg sælger i shoppen. Ellers ville jeg slet ikke have lyst til at sælge det. Så – altså… jeg mener det. Det er faktisk ret vigtigt for mig, det håber jeg du forstår. Eller var det det alt for indviklet skrevet? ;)

Og – HOV – har du forresten husket at tilmelde dig nyhedsbrevet inde på shoppen? Vi har nemlig netop aktiveret to forskellige velkomstrabatter, som du får koderne til når du tilmelder dig – hehe – yes… lusket, ikke? :)
Hvis du ikke allerede har gjort det, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet lige her >

OddMolly_Garcia_10Feet_5

OddMolly_Garcia_10Feet_3

OddMolly_Garcia_10Feet_4

OddMolly_Garcia_10Feet_2

Det har jeg på:
Odd Molly Snow Angel cardigan >  10 Feet Mixed Top >  Garcia Celia Blue Grey Jeans >  Wonders støvler >

Tak for besøget :)