Strandsten og stilhed

CopenhagenLuxe_OddMolly_1

Jeg har ikke så mange ord i dag. Når jeg ikke arbejder, nyder jeg at være stille. Jeg var en lille tur ved stranden. Jeg kan bare aldrig lade strandsten være. Hverken de små der ligger i vandkanten eller de store, man kan balancere på. Jeg kan huske jeg engang var til et foredrag med Pernille Aalund. Hun havde sat et bord frem – fyldt med sten i forskellige størrelser og farver. “Vælg én”, sagde hun til alle i rummet – og fortalte om hvor meget det betød for hende, at samle en smuk sten op. Gå med den i lommen. Og tænke på noget godt. Jeg tror jeg har den endnu. Sammen med en hel masse andre sten, der dog var smukkest da de lå i strandkanten og var våde ;)

Dagens ord:
A grateful heart
is a magnet for
miracles

CopenhagenLuxe_OddMolly_2 CopenhagenLuxe_OddMolly_3

Det har jeg på:
Odd Molly Feel Real sweater >  Copenhagen Luxe Printet Pants >  Ilse Jacobsen gummistøvler.

Tak for besøget :)

Eldfell og Jacob Bellens

OddMolly_Eldfell_2

Lyt.
Og nyd.
Hva’?
Nåja – start lige musikken i bunden… :)
Men du skal kun lytte – ikke se.

Jeg gik en lang tur i skoven. Jeg elsker stilheden der. Især når alting ligesom venter, mens de mørke skyer samles. Og de første dråber falder tungt. Og mosset bliver ekstra grønt.
I dag var der bare ikke helt stille. Jeg havde den dér sang med i hovedet. Den er… formidabel! Og den sidder helt fast. Jeg er ulidelig, når jeg først er forelsket i en sang. Jeg kan høre den til evig tid.
Jeg sang den mens jeg gik i skoven. Jeg kunne slet ikke huske alle ordene og følte mig som da jeg sang med på ABBA som 8-årig.
Gud, hvor jeg elsker skoven.
Og Jacob Bellens.

OddMolly_Eldfell_3

OddMolly_Eldfell_1

Det har jeg på:
Odd Molly Eldfell Hood Cardigan (str. 2)>  By Birdie Nordkraft silketørklæde >
Odd Molly jeans / Sancho boots

Tak for besøget :)

 

These mornings…

Fridaymorning

Det er da lige til at blive lykkelig af at vågne op til 17 grader og tæt tåge, som solen kæmper for at skinne igennem. Og så midt i september!

Dagens ord:
Start each day
with a grateful
heart.

Fridaymorning_

Her har jeg en tunika på, der vist efterhånden kan kaldes en Odd Molly vintage.
Det er én af de få ting, der nok aldrig kommer til at forlade mit klædeskab.
Jeg har kombineret den med den overlækre Chillax Coat – også fra Odd Molly
(som selvfølgelig næsten lige straks kan købes i min shop ;)

Tak for besøget – hav en fabelagtig fredag!

Stop tiden

OddMolly_ByBirdie_Wonders_Decadent2

Der arbejdes stort set i døgndrift. Varer pakkes ud, fotograferes, beskrives og lægges på webshoppen. Og pludselig kom weekenden med en stor fest lørdag aften. Og den obligatoriske tur i zoo med drengene. En eller anden… stop lige tiden! Bare et par dag. Eller en uge. Så jeg kan nå at følge med og rigtig forstå og mærke – og glædes over – at jeg faktisk lige nu er i gang med at etablere det, jeg har ønsket mig… altid-agtigt.
Jeg glæder mig sådan til at jeg kan sende dig ind og kigge – og vil du være én af de første, så kan du allerede nu tilmelde dig nyhedsbrevet med din mailadresse på: info@acorns.dk
Så modtager du en mail så snart der er åbent :)

Billederne her er snapshots på vej til fest i går aftes. Yndlingskjolen er selvfølgelig fra Odd Molly ;)

OddMolly_ByBirdie_Wonders_Decadent1

Det har jeg på:
Odd Molly Bambina Dress >  Wonders støvler >  By Birdie smykker > og tørklæde >  Decadent taske > 

Tak for besøget

Birkenstock Arizona

Birkenstock_ByBirdie2

Jeg begynder dagen med strømper, støvler og en tyk trøje – og slutter med bare tæer og Birkenstocks. Sikke en underlig august. Jeg klager ikke. Undrer mig bare. I dag har jeg simpelthen fundet nogle af mine favoritter fra sidste år frem. De absolut fedeste jeans, Odd Molly nogensinde har lavet og min all time favourite-tunika fra AJ177, som jeg (tror jeg nok) lige har opdaget matcher mine klassiske Arizona sandaler fra Birkenstock.
Jeg har siddet hhv. ved Mac’en og i møder heeele dagen – og NU trænger jeg virkelig til noget frisk luft. Men altså, sig mig lige… ER sommeren helt slut?

Birkenstock_ByBirdie1

Birkenstock_ByBirdie3

Birkenstock1

Det har jeg på i dag:
AJ117 tunika > / Odd Molly Confidence Jeans > / Birkenstock slippers > / By Birdie smykker >

Tak for besøget

Selvforsynende

OddMolly_kjole

TAK for regnen! Skulle jeg hilse fra køkkenhaven og sige. Vandsprederen trængte også til ferie ;) Jeg høster til wokmad. Er nu selvforsynende med porrer, gulerødder, bønner og diverse krydderurter. “Hvor er det smart – men øh, Mor – kan vi egentlig klare os her, helt uden at købe ind?”, spurgte Magnus. “Altså hvis vi nu havde nogle grise, vi kunne slagte for eksempel?”.
Lang pause.
“Jooo, i princippet… Ja, så kan vi da – i et stykke tid”, svarede jeg. Og blev på den måde igen mindet om min dobbeltmoral, når det kommer til dyr. For jeg elsker jo en god bøf. Eller et lækkert stykke kylling. Men jeg kan altså bare ikke spise et dyr, som jeg er blevet gode venner med. Manden mener at det ville være helt genialt at have en kalv eller to til at gå her “når vi nu har så meget plads og også ved hvad de har fået at spise”, som han siger. Men lige nøjagtig på dét punkt egner jeg mig altså ikke til at være landmand. Det vil være som at spise min kat eller hest eller hund, hvis jeg havde sådan én. Jeg var lige ved at få ham overtalt til at have et par boer-geder gående (fordi de er verdens sødeste dyr) – og gæt hvad han svarede: “Ja, de skulle også være fantastiske at spise”. Suk!
Jeg nøjes altså med at være selvforsynende i grøntsager. Indtil videre…

I dag har jeg den skønneste Odd Molly kjole på, som jeg havde glemt (!!) Ja, jeg ved ikke hvordan det kunne ske. Så meget tøj har jeg da heller ikke i skabet (hmmm) Men den havde altså puttet sig ind under noget andet og var i dén grad out of sight. Den er bare helt perfekt til det her skiftende augustvejr med en lille Rosemunde under.

OddMolly_kjole1

Det har jeg på:
Odd Molly The Buzz Sleeveless kjole >  Rosemunde lang top >  Birkenstock slippers >

Tak for besøget og rigtig god weekend

 

Odd Molly Feel Real sweater

FeelRealsweater_1

Nu har jeg gjort det igen. Det, jeg så tit har lovet mig selv at jeg ikke skal gøre. Jo jo – det handler bare om et stykke tøj. Så det er ikke en specielt alvorlig sag. Men det er nu nok en “regel” jeg må lave om… Eller faktisk tror jeg det skal ændres til: “Når jeg finder et stykke tøj, der er mega-lækkert, så er det aller bedst at købe det i flere farver”. Ja. Sådan skal det være. Nu har jeg i hvert fald købt Feel Real sweateren i rosa også. Og jeg synes den er total mums. Jeg har taget den i str. 2 fordi den ellers bliver for kort til mig. Og så synes jeg den er pænest når den ikke sidder al for stramt.

FeelRealsweater_2

FeelRealsweater_3

Det har jeg på:
Odd Molly solbriller og blondeshorts (fra sidste sommer)
Odd Molly Feel Real sweater >

Tak for besøget

From KBH with a little more…

KBH5

Imponerende. Berigende. Overraskende. Og ufatteligt trættende. Så mange oplevelser på så få dage. Det er egentlig utroligt, jeg er vågen endnu ;)
Jeg lader billederne tale med to, nej tre anbefalinger: Rustik caféhygge: Holberg no. 19 >  Italiensk gourmet: Era Ora > og Latte og Cheesecake (kan leve af det for evigt) på terrassen i Botanisk have >
Ved modemessen i Øksnehallen og Bella var der omkring 30 grader, så jeg valgte at droppe fotografering og bare drifte lidt…

KBH18

KBH16

KBH2

KBH3

KBH21

KBH17

KBH1

KBH4

KBH7

KBH6

KBH11

KBH22

KBH19

KBH20

KBH10

KBH12

KBH8

KBH9

Tak for besøget :)

 

 

 

Feriedage

Jor

Jaaa – jeg holder ferie endnu. Er lige begyndt på 3. uge. Kan næsten ikke huske hvornår jeg sidst har haft 3 uger i træk. Det kan altså virkelig anbefales!
I dag har vi bygget nyt hegn til den bette fyr med pophår (herover) og hans gode ven. De har fået nye navne af drengene. De hedder nu Jór Marley og Bob Àki pga af deres “kiksede garn”, som Mads siger :) Hr. Marley var sat i stalden og makkeren på marken. Noget med størrelsen af vommen og den slags. Marley var liiidt utilfreds, som du nok kan se. Det blev et flot sort træhegn, som nu pynter foran den hvide stald. Umuligt at tage billeder af – men virkelig en forbedring i forhold til det gamle trådhegn. Tænk at sådan noget kan tage en hel dag! Og så er man fuldstændig kvæstet af at male. Jamen – helt ærlig…? Er det normalt?
I går kørte vi en tur til Sæby og lurede på alle turistbådene i havnen og spiste en sen frokost. Kommer du forbi dér, vil jeg anbefale tapas-buffet på Frank’s. Namme-nam!
Nu vil jeg smide mig og hvile ryg og arme og måske drikke en enkelt Mojito. Jeg mener, hvad i alverden skal man ellers bruge al det mynte i køkkenhaven til? ;)

OddMolly

Det har jeg på:
Odd Molly Bambina skirt >  H&M basistop >  Rayban Aviator >  Birkenstock slippers >

Tak for besøget :)

Hedebølge-dage

Beach1

Midt i hedebølgen kigger vi på havelamper, havemøbler og krukker. Og alt hvad der ellers hører til en ny terrasse… Der skal købes ind. Tiden er god, for det meste er nedsat. Men jeg er virkelig dårlig til at vælge den slags. Dels synes jeg de pæneste ting er alt for dyre. Og dels synes jeg ikke der er ret meget der faktisk er særlig pænt. Jeg kan godt lide ting, der er lidt rå, men de skal jo også være anvendelige og praktiske. Og kunne holde til det danske klima. (Det må jo siges at være lidt af en sjældenhed med sådan en luksus-sommer, som vi har i år) Jeg synes det fleste ting er alt for “pæne” eller alt for plastic-agtige.
I går forsøgte vi os i flere forskellige forretninger og webshops og blev til sidst enige om at vi ikke kunne klare os uden en tur til stranden. Det blev den fabelagtige Nørlev Strand ved Lønstrup. Og den var helt speciel i går. Vindretningen gjorde at vandet var næsten fladt og lyset på de kantede skrænter var intet mindre end smukt. 2 timer klarede vi – så udløb tålmodigheden for manden ;)
Så nu sidder vi i buldrende torden og søger videre. Har du nogle gode tips, så smid dem endelig! ;)

På billederne her har jeg mine nye favoritshorts på. Hvordan kan de være andet, når jeg kun har ét par mere – hehe… :) Det smarte ved de her er at de er sorte og hvide, hvilket gør at de passer til meget mere. Og så er de luftige og lette og har lommer. God ting!

Beach3

Beach2

 

Det har jeg på:
XO tank top >  Odd Molly solbriller / Blue Sportswear bikini >  Plus Fine shorts >

Tak for besøget :)